Arbejdslivet ændrer sig som følge af mange forskellige faktorer. Ny teknologi ændrer arbejdsprocesser og kompetencekrav mens andre typer af teknologi ændrer tid og sted for arbejdets udførelse. Indtil for nyligt gik debatten ofte på at teknologien driver medarbejdere ud i arbejdsløshed.
Skrevet af; Carsten Beck, Instituttet for Fremtidsforskning
Men i dag, hvor mange brancher oplever en mangel på arbejdskraft, skal teknologien snarere ses som en faktor der hjælper til at effektivisere arbejdet og skabe arbejdsliv som forhåbentligt passer endnu bedre til de krav og forventninger som danskerne har til fremtidens arbejdsliv
Når man skal forholde sig til fremtidens arbejdsmarked, er frihed og fleksibilitet to helt afgørende nøgleord. Det kommer til at blive langt mere flydende, hvorfor og hvornår vi arbejder, og sandsynligvis også måden, vi er ansat på. Med frihed følger der selvfølgelig også nogle udfordringer. De dygtigste medarbejdere inden for deres felt vælger måske at gå solo eller skifte arbejdsplads. Og også internt på arbejdspladserne skal vi finde ud af hvad fleksibilitet og frihed betyder hos os.
Udgangspunkterne er forskellige
En væsentlig udfordring bliver at der typisk er forskellige funktioner som skal varetages på arbejdspladsen. Det betyder så også at der er forskellige muligheder for at øge fleksibiliteten og friheden. Togførerens uge skema kan måske tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, men kræver stadigt fysisk fremmøde. Til gengæld kan regnskabsmedarbejderen jo antageligt arbejde stort set uafhængigt af tid og sted. Det stiller krav: Hvordan sørger vi får at skabe rammer arbejdspladsen hvor alle føles at de samme muligheder men hvor udgangspunkterne vil variere kraftigt.
For mange arbejdspladser bliver det antageligt en slags ”vi-mødes-på-midten-tilgang” vi kommer til at se. Det er selvfølgelig ikke alle arbejdspladser, der har mulighed for at tilbyde samme form for fleksibilitet, men frisættelsen af den enkelte medarbejder kommer uden tvivl til at blive afgørende og vil også åbne for en langt bredere rekruttering fra både ind- og udland.
Denne udvikling hen mod mere hybride arbejdsrutiner og -processer har ført til at mange arbejdspladser har sat alle kræfter ind på at skabe gode digitale arbejdsforhold for medarbejderne – en udvikling som Corona epidemien satte fuld turbo på. Fremadrettet kan der blive behov for at vi også ”genbesøger” den fysiske verden. Allerede nu er der en masse arbejdspladser, der gentænker det fysiske arbejdsrum, for oplever de ansatte at rammerne er forkerte i forhold til forventningerne, så er det nærliggende at blive hjemme. Derfor forventer vi at se en masse nytænkning omkring de fysiske rammer for arbejdslivet. Hvad skal en kontorbygning og en fysisk kontorarbejdsplads ”kunne” for at være en effektiv ramme for arbejdslivet og samtidig være så attraktiv at medarbejderne aktivt tilvælger at møde ind på kontoret.
Hvad kan det fysiske fremmøde?
Sat helt på spidsen vil vi antageligt skulle overveje nøjere hvad værdien af det fysiske møde egentlig er. Når dine kunder, patienter, elever, borgere osv. møder dig og din arbejdsplads fysisk – hvad er det så for en værdi eller leverance som skal leveres. Det har til dato været et banalt spørgsmål – fordi vi jo vidste hvordan arbejdspladser så ud og hvilken funktion de udførte – den praktiserende læges klinik, folkeskolerne, dagligvarehandelen, biografen osv. Men jo mere der kan digitaliseres jo mere vigtigt bliver det at gentænke de fysiske møder. Også af hensyn til arbejdspladsen, kollegaerne og chefen. Ikke alle typer af kommunikation og interaktion er lige nemme at gennemføre digitalt. Kulturen og tonen åp arbejdspladsen viser sig ofte at lide skade hvis kollegaerne ikke mødes fysisk.
Samtidig er der også data som tyder på at rene digitale arbejdsprocesser fører til at medarbejderne indsnævrer antallet af kollegaer og andre som de er i (digital) kontakt med. Det kan nogen gange måske øge effektiviteten. Men risikoen er også at man går glip af væsentlige input fra dem der er blevet ”skåret fra” i den digitale kommunikation. Eller med andre ord: Hvordan ser den digitale eller hybride kaffemaskine ud – der hvor vi mødes uformelt og udveksler erfaringer, synspunkter og holdninger.
Rammer til de enkelte livsfaser
De næste 5-10 år vil der komme en forstærket debat om, hvordan vi tiltrækker unge mennesker – og sådan set også alle os andre – særligt inden for de områder, der skriger på arbejdskraft. Det er derfor interessant at fokusere på livsfaser versus generationer, for én ting er, at en medarbejder står som syvogtyve-årig idealist med et eksamensbevis, der brænder i lommen, og noget andet er, hvor du er i dit liv 5-10 år senere. En mulighed for arbejdspladserne er at skabe rammer, som tilgodeser de enkelte livsfasers behov. Det kan for eksempel dreje sig om at give de ældre medarbejdere større fleksibilitet i deres arbejdstid- og sted, og det kan være at give de unge medarbejdere mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger og eventuelt også for andre arbejdsgivere.
