Dogmet om rettidig omhu gælder også for it-organisationen i Arla Foods. Da pandemien ramte i foråret, gik det system til videokommunikation, som mejerigiganten allerede havde implementeret og uddannet sine medarbejdere i, fra at være nice to have til need to have.
Hjemsendelse af medarbejdere betød, at Arla gik fra 500 medarbejdere, der dagligt arbejdede remote pr. convenience, til knap 10.000, der arbejdede remote pr. necessity.
”Fordi vi allerede havde implementeret online arbejde, kunne vi fra dag ét flytte arbejdet hjem til medarbejderne, og derfra tog det kun en uges tid, hvor vi skruede lidt på knapperne om aftenen, før vi var fuldt kørende igen. Når man har et robust it-setup, et dygtigt internt team og gode langsigtede partnerskaber med leverandører, man kan stole på, kan man navigere meget hurtigere og mere sikkert, når der sker noget uventet som en pandemi,” siger CIO i Arla Foods Torben Fabrin.
Han har siden 2010 haft ansvar for at modernisere og effektivisere Arlas it-miljø. Det sker i tæt samarbejde med IBM Danmark, som står for en stor del af Arlas udvikling, drift og vedligeholdelse af it-systemer. Corona blev en test af styrken i deres long term partnership.
Ifølge Torben Fabrin har Arla cirka 250 kritiske kernesystemer, der sørger for, at Arla kan producere og distribuere varer til sine kunder. Et større antal IBM-folk er dedikeret til at holde alle kernesystemer knyttet til Arlas supply chain kørende 24/7.
”Jeg husker det tydeligt: Keep us running! sagde Torben til mig, da corona pludselig ramte, og det gjorde vi,” siger Lars Toftgaard, Partner, Executive, IBM.
Lars Toftgaard,
Partner, Executive, IBM
Torben Fabrin,
CIO i Arla Foods
Karolines moderne Kogebog
Arlas mange digitaliseringsprojekter de senere år er målrettet både virksomhedens egen supply chain, Arlas kunder i detailledet, forbrugerne og ejerne – de 10.000 landmænd i Danmark og seks andre lande, som ejer Arla sammen.
En række af løsningerne er skabt i samarbejde med IBM. Det gælder blandt andet en ny måde at bruge opskrifterne i Karolines Kogebog på. Med konceptet Click&Cook på arla.dk har Arla gjort det nemmere at planlægge og købe ind til boller i karry, flødekartofler, risengrød eller andre retter.
Brugeren kan med et klik lægge alle de ingredienser, der skal til for at lave en opskrift, ned i sin indkøbskurv. Herefter vælger brugeren, hvilket dansk onlinesupermarked, der skal levere varerne.
”Vi ved, at mange bruger vores opskrifter fra Karolines Kogebog, og muligheden for at købe alle ingredienser på en gang benyttes hyppigt. Vi gør det nemmere for forbrugerne, men har ikke lavet en ny salgskanal, der konkurrerer med vores kunder. I stedet hjælper vi vores kunders onlinehandel på vej ved at linke direkte og sende de data med, der skal til,” siger Torben Fabrin.
Optimering på Arla-gårde
Arlas egne ejere, landmændene, er målgruppen for platformen Arla Farmers, der er et godt værktøj for ejerne til at kunne optimere driften løbende.
Hver dag måles mængden og kvaliteten af landmandens mælkeleverance på laboratoriet, og landmanden får hurtigt besked om eventuelle uregelmæssigheder, der skal handles på, inden mælkebilen kommer igen næsten dag.
Derudover understøtter platformen Arlas arbejde med dyrevelfærd og klimaforbedringer, idet landmændene indrapporterer deres egenkontrol af mælkeudbytte og dyrenes forhold og dermed leverer data, der kan analyseres og danne grundlag for ny viden for Arla.
”Landmændene er jo interesserede i at producere så meget mælk som muligt, og med data analyser kan vi give den enkelte landmand mulighed for at sammenligne sig med best practice. Landmanden kan se, hvilke faktorer, der gør, at køerne kan producere mest mælk. Helt generelt viser data, at køer producerer masser af mælk, når de har det godt, fordi de har masser af halm og god plads. Det vidste vi selvfølgelig godt rent intuitivt, men nu er der nuanceret dokumentation for de nærmere sammenhænge mellem dyrevelfærd, foder og mælkekvalitet, som landmanden kan arbejde videre med.”
Data forudsiger mælkeproduktion
Udnyttelse af data gør det også muligt for Arla at forudsige landmændenes produktion af mælk meget præcist. Det minimerer spild og optimerer indtjeningen.
”Landmændene forventer med rette, at vi omsætter deres mælk til produkter og tjener penge til dem. Men modsat andre virksomheder kan vi ikke styre, hvor mange råvarer vi får ind hver dag. Det bedste, vi kan gøre, er så kvalificeret som muligt at vurdere/estimere på, hvor meget økologisk og konventionel mælk, der kommer ind. De beregninger er i mange år udført af rutinerede folk med regneark. De plejer at ramme 98 procent nøjagtigt. Sammen med IBM lavede vi en big data-pilot tilført kunstig intelligens på 10 uger. Det løftede præcisionen yderligere med omkring 1,5 procentpoint og betød 10 millioner kroner mere på bundlinjen.”
Arla er large-scale agile
Arlas it-organisation indførte for tre år siden agile principper og gik fra at arbejde efter den klassiske vandfaldsmodel til en mere iterativ model for systemudvikling.
”Det har vi haft voldsom stor glæde af, særligt under pandemien, hvor vi har kunnet ændre fokus relativt hurtigt, fordi vi kører korte sprints, der typisk varer 10 dage og kører op til fem gange,” siger Torben Fabrin. IBM er Arlas partner på det agile og ser mejerivirksomheden indtage en agil førerposition i sin liga.
”I vores øjne er er Arla et mønstereksempel på den large-scale agile virksomhed. Der er ikke mange virksomheder i den størrelse, der har indført agile metoder i samme omfang som Arla. Det er spændende og lærerigt at levere til for IBM. Vi er i det hele taget stolte af at være partner til Arla i virksomhedens digitale transformation, lige fra kernesystemer til Karolines Kogebog,” siger Lars Toftgaard.
