Forbered din virksomhed på NIS2 med en revisorerklæring

Martin Brogaard, IT Risk Assurance and Advisory Services hos Grant Thornton

Af:

Med en revisorerklæring kan virksomhederne dokumentere, at de lever op til kravene i NIS2. Erklæringen er særligt egnet til de virksomheder, der er underleverandører til virksomheder omfattet af NIS2. Hos revisions- og rådgivningshuset Grant Thornton hjælper de virksomhederne godt i gang med at møde kravene i det nye direktiv, så virksomhederne kan vælge de rette løsninger og leve op til loven.

Halvdelen af store danske virksomheder har været ramt at cyberangreb; det viser en rapport, som TDC har offentliggjort i forbindelse med årets Cybersecurity-dag. Der er ikke tegn på, at angrebene i fremtiden vil blive mindre, tværtimod peger analyser på, at de vil blive mere omfattende. Cyberangreb er en alvorlig trussel mod virksomheders drift, økonomi og deres omdømme. Med den kommende implementering af NIS2-direktivet i dansk ret kommer der skærpede krav til virksomhederne og organisationernes cyber- og informationssikkerhed, samt krav om tilsyn og rapportering. Virksomheder og offentlige organisationer fra 18 forskellige sektorer, der er en del af Danmarks kritiske infrastruktur samt visse leverandører til NIS2-omfattede virksomheder, kan være omfattet af det nye direktiv. Virksomheder med færre end 50 ansatte vil som udgangspunkt ikke være omfattet.

”Det kan være svært for virksomhederne at overskue, hvad de nye krav indeholder. Men der er hjælp at hente. For eksempel kan en revisorerklæring hjælpe virksomheder med at attestere og kommunikere deres håndtering af cyberrisici i forbindelse med risikostyring,” forklarer Martin Brogaard fra IT Risk Assurance and Advisory Services hos Grant Thornton. I afdelingen sidder rådgivere med stor erfaring i revisorerklæringer, compliance og relevante ISO-standarder klar til at hjælpe arbejdsgiverne godt i gang med at implementere NIS2.

Erklæring som strategisk redskab
Revisorerklæringen, der er lanceret af FSR – danske revisorer, er en rapporteringsramme, som viser ledelsen og interessenter, hvordan kontrollerne til cybersikkerhed fungerer.

”Erklæringen er især interessant for virksomheder, som er underleverandører til de virksomheder, der er omfattet af NIS2. Rapporten giver netop indsigt i, hvordan leverandøren styrer risici, der er relateret til cybersikkerhed. På den måde kan erklæringen også være et strategisk værktøj, der kan styrke konkurrenceevnen for de virksomheder, som er underleverandører,” forklarer Martin Brogaard.

Revisorerklæringen er også relevant for virksomheder, som af egen vilje ønsker at vise investorer og bestyrelse, hvilket sikringsniveau virksomheden har i forhold til cybersikkerhed.

Byg videre på eksisterende
Hos Grant Thornton er de klar til at hjælpe virksomhederne godt i gang.

”Jeg vil gerne mane til ro, fordi NIS2 ikke er en enkeltstående silo, der skal have sit eget kontor. Mange af kravene i NIS2 kender virksomhederne allerede. Da GDPR kom, var der også en masse nervøsitet, men virksomhederne kom godt igennem og implementerede en lang række krav, som NIS2 kan bygge ovenpå,” siger Martin Brogaard og uddyber:

”Mange virksomheder har allerede implementeret en række tiltag som eksempelvis sikkerhedsstandarden ISO 27001, hvis programramme ligger godt i tråd med NIS2. Derfor opfordrer vi virksomhederne til at se på, hvad de allerede har, gøre brug af de eksisterende politikker og så bygge videre på det fundament. På den måde bliver NIS2 ikke en uoverskuelig opgave.”

Kom godt i gang
Martin Brogaard understreger, at tankerne bag NIS2 netop giver god mening, da virksomhederne kun kan have en interesse i at stå stærkere i forhold til cybersikkerhed og på den måde bevare konkurrenceevnen, fundamentet for at drive virksomhed og samtidig være med til at beskytte kritisk infrastruktur i Danmark og EU.

”Den nye lovgivning træder snart i kraft, så vi anbefaler, at virksomhederne kommer i gang med de indledende processer,” understreger Martin Brogaard.

Grant Thornton, der er et revisions- og rådgivningshus, hjælper virksomheder med skræddersyede løsninger, giver perspektiv og har en ægte glæde ved at skabe sikkerhed og ’arbejdsro’ for kunderne. I Danmark er 580 medarbejdere klar til at hjælpe virksomhederne med regnskab, management consulting, rådgivning, skat og konsulentydelser.

Læs meget mere på
https://www.grantthornton.dk/kompetencer/it-revision-og-radgivning/

Det kan være svært for virksomhederne at overskue, hvad de nye krav indeholder. Men der er hjælp at hente. For eksempel kan en revisorerklæring hjælpe virksomheder med at attestere og kommunikere deres håndtering af cyberrisici i forbindelse med risikostyring

Seneste nyt

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
ejendomme151026
Ejendomme
default
Pludselig er der voldsom handel med boligudlejningsejendomme

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
IMG_0942
Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi
Østre_gasværk_view_3
Alment boligselskab bygger 168 nye boliger i hjertet af Østerbro
Aalborg
Tomgangen i private boliger i Aalborg er næsten væk
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
solveigtingey_larsmathiasen
Ældreboliger og seniorboliger – er de en misforståelse?
Billede1
FLSmidth: Vejen mod en grønnere fremtid

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...