Digitalisering stiller krav til sikkerheden

Af:

Industri 4.0, herunder The Connected Enterprise, hvor digitaliseringen dominerer og binder alle led sammen i Industrial Internet of Things (IIoT),
stiller krav til blandt andet sikkerheden og hastigheden.

Digitaliseringen er ikke et valg; den er et vilkår for, at virksomhederne kan konkurrere og sælge de produkter eller services, der skal ud til kunden.

Undersøgelser viser, at det er omkring 20 procent af virksomhederne, der aktivt har taget til digitaliseringen til sig, mens resten følger lidt afventende med.

– For mange virksomheder kommer digitaliseringen med en helt ny kultur og et helt nyt mindset. Ledelsen skal i højere grad tænke i Smart Manufacturing, hvor man sammenbinder intelligente enheder, hvis branchen vil være med i kapløbet om konkurrenceevne, fortæller Felix Langkjær, der er Country Sales Director, Nordics hos Rockwell Automation, der rådgiver virksomhederne i den digitale transformation.

Brug data til at forudse fremtiden
Rockwell Automation arbejder blandt andet med integrerede systemer, der kan høste data, som gør det muligt at styrke beslutningsprocesserne. Resultatet er en ny tilgang til arbejdet, der forbinder mennesker, processer og teknologier på en helt ny måde.

De data, der høstes og behandles ved Smart Manufacturing, kan bruges til at forudse og forebygge fejlene, før de sker og være med til at optimere arbejdsprocesserne, hvilket i sidste ende betyder, at stærkere produkter og services finder vej til markedet.

For mange virksomheder kommer digitaliseringen med en helt ny kultur og et helt nyt mindset. Ledelsen skal i højere grad tænke i Smart Manufacturing, hvor man sammenbinder intelligente enheder, hvis de vil være med i kapløbet om konkurrenceevne

Få sikker fjernadgang
I dag sikrer soft- og hardware, at operatører, maskinbyggere og virksomhedsledere har fjernadgang til data, så de fra et centralt sted i verden kan monitorere og sammenligne data fra alle maskiner ude på de forskellige sites – uanset hvor i verden maskinerne står.

Ud over performance giver data et vigtigt indblik i vedligehold, og maskinerne kan tilses, inden slitagen påvirker produktionen eller i værste fald ender i driftsstop.

Fjernadgangen til maskinerne og i det hele taget hele Smart Manufacturing aspektet stiller store krav til sikkerheden, fordi virksomhederne jo gerne selv skal have indflydelse på, hvem der har adgang til de vitale data.

– Den intelligente drift, hvor alt er koblet sammen, udfordrer sikkerheden. Når produktionerne bliver digitaliserede rejses spørgsmålet om sikkerhed, og her kan vores løsninger hjælpe med at beskytte enhederne mod uønsket adgang udefra, forklarer Felix Langkjær.

Tænk sikkerheden ind
Hos Rockwell Automation er de ikke i tvivl om, at sikkerheden skal tænkes ind fra begyndelsen af den digitale rejse. Antallet af hackerangreb mod industrien er steget dramatisk gennem de senere år.

– Vi hører hele tiden, at vi skal beskytte os mod hackere på hjemmefronten, være opmærksom på vores færden på hjemmesider, have sikre passwords, og passe på hvem vi giver personlige informationer til på nettet, siger Felix Langkjær og uddyber:

– Den kultur har været temmelig fraværende ude i industrien, men ikke desto mindre er det en vigtig opgave for ledelsen ikke blot at have den rigtige soft- og hardware, men også at få medarbejderne til at blive en del af sikkerhedskulturen.

Læs mere om, hvordan Rockwell Automation kan hjælpe din virksomhed med at blive klar til at indføre IIoT, og hvad der skal til af nødvendige ændringer i driften for at få det fulde udbytte af fremskridtet.

Undersøgelse viser, at industrien er villig, men ikke forberedt, til at indføre IIoT. Tre fjerdedele af producenterne siger, at de vil øge brugen af intelligente enheder eller indlejret intelligens i produktionen over de kommende to år. Mange producenter siger også, at de fortsat ikke er sikre på, hvordan de bedst kan udnytte IIoT.

Læs mere på rockwellautomation.dk 

Seneste nyt

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Fra kriser til knaphed– hvad nu?
Jakob Mark
Lyse udsigter for forenkling af bygningsreglement
Middelfart
Motel Lillebælt solgt efter mislykket forsøg på at få det tilbage i drift
Irmavej 20-32 (hero)
Større boligejendom i Irmabyen har skiftet hænder
{C627C6FD-3F84-49DC-83F9-371CA5B7DED7}
Ejendomme

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
image
Transport & Logistik
image
Forsvar & Sikkerhed
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Fra kriser til knaphed– hvad nu?

Læs også

78b0657b-f051-499f-88f5-f0b17183cc45
Ny rapport: Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år – kan koste 120 mio. kr. pr. angreb
Andelen af danske virksomheder, der har været ramt af cyberkriminalitet, er fordoblet sammenlignet med sidste år, viser ny rapport....
Punktum
Danske domæner holder svindlerne ude
Mens netsvindel eksploderer globalt, står Danmark med et af verdens sikreste digitale adressesystemer.En ny rapport afslører, hvorfor...
Computer eye, internet surveillance concept
Mange virksomheder overser vigtigt led i deres IT-sikkerhed
Virksomheder printer hver dag følsomme dokumenter – uden altid at tænke over, hvor de ender. Alligevel er printeren stadig et...