Det vi taler om, når vi taler om digitalisering

Branchedirektør for DI Digital Rikke Hougaard Zeberg

Af:

Vi skal væk fra at tale om det digitale samfund som målet. Digitalisering og anvendelse af data er midlet, målet er bedre salgstal, mere tid i ældreplejen, mere motivation i undervisningen og meget mere. 

Skrevet af; Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør DI Digital


Den 1. oktober kom regeringens digitaliseringspartnerskab med 46 forslag, som skal bidrage til at løse samfundets helt store udfordringer gennem digitalisering –  grøn omstilling, en velfungerende sundhedssektor og et driftigt digitalt erhvervsliv. Roadmappet er klar, og nu skal de mange gode idéer og visioner ud og blive til virkelighed. Virksomheder, organisationer og eksperter har været samlet om bordet, og sat spot på de konkrete tiltag der skal til for, at vi nemmere kan bruge digitalisering som løftestang til Danmarks udfordringer.   

Tænk stort – start småt og konkret
For at det kan ske, kræver det, at vi bliver langt mere aktive i vores anvendelse af data og digitale muligheder, og at vi begynder at tænke på en anden måde. Vi skal simpelthen have en samfundskontrakt om, at brug af data og digitalisering er det naturlige udgangspunkt, når vi taler om at forbedre vores samfund. Det skal selvfølgelig alt sammen ske ansvarligt, så vi bevarer borgernes høje tillid til myndighederne og til virksomhederne  – og så skal der ellers ikke tales mere om digitalisering. Der skal tales om, hvordan alle virksomheder kan spare tid og kræfter, når vi får implementeret anbefalingen MinVirksomhed om automatisering af alle indberetninger. Der skal tales om, hvordan vi gør vores børn dygtigere i en digital verden, og hvordan vi frigør mere tid til pleje af vores ældre. 

Anbefalingen om MinVirksomhed er en af dem, hvor der er allermest at hente, hvis anbefalingen implementeres ambitiøst. Alle virksomheder, fra enkeltmandsvirksomheden til globale koncerner bruger timevis på at indberette til myndighederne. Det skal udryddes med automatisk indberetning, som kan ske direkte fra virksomhedernes systemer. Her vil det være helt oplagt at starte med regnskabs- og bogføringsdata, som er noget alle bøvler med i dag, og også de kommende krav om indberetning af grønne data som er på vej.   

Løsninger laves bedst i fællesskab
Men regeringen behøver ikke sidde alene i sit lønkammer og bygge den digitale omstilling. Digitaliseringspartnerskabet blev netop sammensat med offentlige og private aktører om bordet i en anerkendelse af at kommende digitale landvindinger i Danmark, med fordel sker i offentlig-private partnerskaber. Vi har alle i dag glæde af en digital signatur, som vi kan bruge, om vi skal logge ind på borger.dk eller betale for julegaverne på nettet. Den digitale infrastruktur er en løsning, der er udviklet med offentlige og private hænder på kogepladen – staten og den finansielle branche – og som nu har resulteret i en solid infrastruktur, der løfter på kryds og tværs i samfundet. 

Teknologierne binder os mere og mere sammen, derfor er det afgørende, at vi sammen tager de næste skridt for omstillingen, så vi f.eks. får et sammenhængende sundhedsvæsen fra praktiserende læge – til private behandlere – til sygehus – og hjem igen til genoptræningen – med borgeren i centrum. 

Mens vi venter på regeringen – smøger erhvervslivet ærmerne op!
Fællesskab betyder også, at alle skal yde noget, og det gør de danske virksomheder i stor stil. I DI igangsættes nu et storstilet projekt om branchespecifikke indsatser i alle brancher, for på den måde at hjælpe alle danske virksomheder på vej i den digitale omstilling. Den allerstørste erhvervsmæssige samfundsopgave, er at sørge for, at vores små og mellemstore virksomheder, som skaber vækst og beskæftigelse i hele landet, bliver ved med at være konkurrencedygtige. Derfor skal det gøres mere ligetil at optimere forretningen med et af de mange branchespecifikke it-værktøjer, som allerede findes på hylderne.

Det betyder blandt andet, at virksomhederne skal være bedre til at dele de gode og de dårlige digitaliseringshistorier med hinanden. Og det betyder, at virksomhederne skal have stillet viden og værktøjskasser til rådighed. I kasserne skal være både løsningerne til digital forretningsudvikling, en SMV-CERT, som kan rådgive og hjælpe SMV’erne ved cyberangreb og meget mere.  

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
thumbnail_20220223_JSU0133
Betalingsløsninger suger alt for mange penge ud af forretningen

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...