Sponseret indhold

Det gode købmandskab er alfa og omega for en velfungerende webshop

Af:

Efter et par gode år med forrygende vækstrater, stagnerede handlen i de danske webshops i 2022. Det blev endda til en tilbagegang samlet set for e-handelsbranchen. Men som bekendt er intet så dårligt, at det ikke er godt noget, så inden de gode tider vender tilbage, er der nu mulighed for at kigge sin webshop efter i sømmene og geare den til fremtiden. Det siger man hos DanDomain.

Under coronakrisen havde de danske webshops kronede dage. Nu er virkeligheden en anden på grund af, at den fysiske detailhandel er vendt tilbage, og vækstraterne for internethandel er derfor ikke så imponerende, som de var for blot få år siden. Faktisk har der i 2022 været tale om en recession, og Dansk Erhvervs e-handelsanalyse for 1. halvår 2022 viser, at forbrugerne handlede for 92,7 mia. kr. i årets første seks måneder.

Det svarer til et fald på 1 pct. sammenlignet med 1. halvår 2021. Umiddelbart lyder det måske ikke af så meget, men i kroner og ører er der tale om et ganske stort beløb. Hvis man skal tro Rasmus Graversen, der er Chief Development Officer i DanDomain, skal de danske webshops nok komme til at opleve opgangstider igen, men samtidig mener han, at det måske lige præcis er nu, hvor der er lidt stilstand, at det er tid til at kigge sin webshop efter i sømmene.

Brug omsætningspausen fornuftigt
”Tiderne har ændret sig meget, også når vi kigger på de danske webshops. Derfor er mit råd, at man bruger lidt kræfter på, hvorledes man kan optimere såvel sine processer som den oplevelse, man tilbyder kunderne. Vi står foran en ny tid på den anden side af de gyldne dage under coronakrisen, hvor det alt andet lige er blevet sværere at drive webshop”, forklarer Rasmus Graversen, idet han samtidig føjer til, at også andre faktorer spiller ind. Efter coronakrisen havde både DanDomain og andre i branchen en forventning om mindst 10 pct. vækst i den danske e-handelsbranche i løbet af 2022. Det er ikke sket grundet en helt ny situation som følge af krigen i Ukraine samt inflationen, der har betydet en generel opbremsning i økonomien. Ifølge Rasmus Graversen er det svært at gisne om hvornår e-handelen igen vil vækste omkring 10 pct. om året, men han er helt overbevist om, at det nok skal komme til at ske.

Fokuser på det gode købmandskab
”Hvis man kan klare sig gennem krisen, skal man nok også klare sig godt bagefter. Men som nævnt kan det være en god idé at gøre sig klar til fremtiden ved at lave et servicetjek på de basale processer i sin webshop samt ikke mindst kigge på det, jeg vil kalde for det gode købmandskab, altså hvorledes man sikrer, at kunderne får den optimale købsoplevelse. Det er essentielt, at det fundament er i orden”, siger Rasmus Graversen videre.

Det at have fokus på et gode købmandskab er vigtigt, mener han, for hos DanDomain oplever man netop, at har man det, er der gode chancer for at klare sig godt. Det handler ganske enkelt om træde et skridt tilbage og kigge på grundværdierne i sin webshop. Ud over det gode købmandskab handler det ifølge Rasmus Graversen også om både at have styr på sine omkostninger og at have styr på, hvorledes man håndterer processen for returnering af varer.

Vigtigt fundament for webshoppen
”Først når man har styr på det, bør man begynde at tænke på, hvorledes man kan tilføje mere avanceret teknologi som f.eks. chatbots og kunstig intelligens. Lige nu er det vigtigt at holde fokus på det grundlæggende fundament for at drive en sund webshop. Især i den tid vi står i lige nu”, siger Rasmus Graversen videre, idet han pointerer, at DanDomain meget gerne hjælper til med at facilitere den proces.

Som leverandør af løsninger til den danske e-handelsbranche giver man meget gerne en hånd med i bestræbelserne på at skubbe kunderne i den rigtige retning og dermed hjælpe dem gennem det, der godt kan være en svær tid. Det kan ske både gennem den support, man yder på Dan-Domains egen webshopplatform og ved at henvise til en bred palet på mere end 100 samarbejdspartnere, der alle tilbyder services på platformen og dermed kan sikre en toptrimmet webshop.

Faktatjek #2:
Har du styr på omkostningerne?
Et helt naturligt spørgsmål for enhver købmand er, hvorvidt du tjener penge på din forretning. Tjener du penge på de enkelte varer, tjener du penge på de enkelte ordrer? Mange faktorer kan være med til at spille en rolle for, hvorvidt svaret er ja eller nej. Det kan f.eks. være, at fragt- eller lageromkostninger er med til at trække overskudgraden ned.

”Her er det ofte en god idé at kigge nærmere på de faktorer, der i givet fald kan justeres og fintunes. Det er ikke nok en gang om året blot at kigge tilbage og konstatere, at det måske er fragten, der udgør en urimelig omkostning. Det er noget, man skal kigge på løbende, og samtidig skal man være bevidst om, at det måske kan være en god idé at arbejde med forskellige fragtrater alt efter produkt”, siger Rasmus Graversen.

Fragt- og lageromkostninger er altså gode steder at bryde informationen ned og differentiere den, så den passer til bestemte produkt- og varetyper. Eksempelvis vil en kunde givet være indstillet på at betale mere for fragt af et eksklusivt produkt, hvilket kan give mulighed for at sænke fragtraten på andre typer af produkter.

Faktatjek #3:
Har du styr på returprocessen?
Ganske som det er essentielt at konvertere en besøgende i webshoppen til en kunde, er det mindst lige så vigtigt at sikre sig, at en vare, der returneres, ikke pr. automatik betyder et mistet salg. Netop webshoppens politik for, hvorledes returvarer skal håndteres, er mindst lige så vigtig som selve salgsprocessen, blandt andet fordi returoplevelsen er lige så essentiel for kunden som købsoplevelsen.

”Det er noget kunderne er meget kommunikative omkring, og de tøver ikke med at gå til medierne, hvis de føler sig dårligt behandlet eller skrive en dårlig anmeldelse på Trustpilot. Derfor vil jeg også omkring returpolitikken foreslå, at den enkelte webshop identificerer en række målepunkter for, hvornår servicen er god, og, hvornår den eventuelt er mindre god”, siger Rasmus Graversen.

Hvis der håndteres mange returvarer, er der under alle omstændigheder noget, der bør kigges på. Det kan f.eks. være nærliggende at tro, at informationen i forbindelse med købet ikke har været tilstrækkelig, så første skridter at sikre at beskrivelse af farve, størrelse, funktion og form etc. er tilstrækkelig.

Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, at selve processen med både, at kunden skal returnere varen og, at webshoppen skal tilbageføre betalingen, er et unødigt irritationsmoment for begge parter. Derfor opfordrer Rasmus Graversen til, at webshoppen gør en indsats for at konvertere returneringen til et nyt køb og vel at mærke et køb, der opfylder kundens forventninger.

”Det er en god måde, hvorpå man kan så at sige kan få kunden til at forblive kunde, og det er jo lige præcis det, man oplever, hvis man går ind i en fysisk butik for at returnere en vare. Her vil ekspedienten med garanti spørge, om ikke kunden har lyst til at kigge på et alternativt produkt. Det handler altså om at vejlede kunden”, forklarer Rasmus Graversen.

Se mere på www.dandomain.dk

Tiderne har ændret sig meget, også når vi kigger på de danske webshops. Derfor er mit råd, at man bruger lidt kræfter på, hvorledes man kan optimere såvel sine processer som den oplevelse, man tilbyder kunderne

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
li iw2
Podcast om investeringsure: Ekspertindblik fra Investment Watches

Faktatjek #1:
Er du en god købmand?
Det gode købmandskab handler om mere end blot det at lange varer over disken. Uanset om der er tale om en fysisk butik eller en webshop. Kunden skal have en god oplevelse, hver gang, der handles. Det vil sige, at funktionaliteten i webshoppen naturligvis skal være i orden og velfungerende. Men det alene er ikke nok.

Det gode købmandskab handler også om, at kunden ikke blot får en god købsoplevelse, men også en personlig købsoplevelse. Rasmus Graversen anbefaler således, at der eventuelt ryddes op i varesortimentet og, at antallet af varenumre måske endda reduceres. Samtidig er det vigtigt at sørge for, at informationsniveauet omkring alle varenumre er righoldigt.

Det vil i højere grad give kunden en fornemmelse af, at webshoppen har udvalgt de bedste varer specielt til ham eller hende, hvorved de får et mere eksklusivt præg og, at kunden i højere grad får en følelse af at blive taget seriøst. Omhyggelige varebeskrivelser, adgang til informationsvideoer etc. er i høj grad med til at optimere købsoplevelsen.

Rasmus Graversen understreger, at den gode service naturligvis skal fortsætte efter selve købet, blandt andet i form af informative e-mails om såvel levering som efterfølgende service og garanti og ikke mindst relevant brugsvejledning. Selv kalder Rasmus Graversen det for en 360-graders købsoplevelse, som kunden skal tilbydes.

”Det er omkostningsfuldt og kræver en stor indsats at få en ny kunde ind i sin webshop. Når først det er sket, vil det være tåbeligt ikke at yde den bedst mulige service således, at der er optimale muligheder for at konvertere besøget til et reelt køb. Du skal opbygge en 1:1 relation til kunden, der både bestyrker denne i valget af din webshop og bestyrker denne i valget af dit produkt. Det kan lyde banalt, men det er ekstremt vigtigt”, forklarer Rasmus Graversen.

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...