Vi lever i en krisetid – klimakrise, energikrise og økonomisk usikkerhed. Samtidig er den danske velfærdsmodel under pres, og stadig færre skal forsørge stadig flere.
Skrevet af; markedschef Louise Riisgaard og chefkonsulent Poul Dahlgaard, begge i Dansk Erhverv
Valgkampen har stået i krisernes tegn, og der kan ikke være tvivl om, at en ny dansk regering vil se ind i en lang række komplekse samfundsudfordringer, som kalder på handling. Politikerne bærer et enormt ansvar for at finde løsninger. Men samtidig spiller erhvervslivet en ikke ubetydelig rolle, når det handler om at vende udfordringer til muligheder og udvikling.
Fremtiden er digital
I Dansk Erhverv taler vi om digital handlekraft, og vi arbejder for, at Danmark bliver verdens bedste land til digitalisering. Digitalisering øger effektiviteten i både virksomhederne og den offentlige sektor, og samtidig forbedrer nye digitale og automatiserede løsninger kvaliteten af de produkter og services, som kunder og borgere møder.
Her har nye fintech-aktører allerede vist vejen med gode digitale løsninger, som på forskellig vis øger både produktiviteten og transparensen i vores institutioner, og som samtidig giver Danmark en global styrkeposition og muligheder for nye eksporteventyr. Der er mange gode eksempler på nye løsninger, der er blevet skabt af danske fintech-virksomheder. Det er løsninger, som skaber grobund for øget vækst og velfærd i Danmark. Vi skal øge den digitale handlekraft. I dag koster manuelle processer som bogføring, afstemning af bogføring og fakturahåndtering op til 3,5 milliarder kroner årligt. Det anslår Nationalbankens Betalingsråd. Det er penge, vi mister ved ikke at køre i højeste ”digitaliserings-gear”.
Skal vi op i det højeste gear, kræver det, at både virksomhederne og deres finansielle rådgivere tager den digitale omstilling til sig og lader den ændre arbejdsgange, produkter og services. Vi skal på mange måder gentænke selve vores måde at forstå samfundet og verden på. Forældede offentlige it-systemer skal på pension, og offentlig it-udvikling skal innoveres i et tættere samarbejde med private virksomheder, herunder fintech-virksomheder. Det stiller store krav til hver enkelt virksomhedsleder og særligt til de små og mellemstore virksomheder, som får brug for både viden, kapital og kvalificeret arbejdskraft.
Fintech-løsninger gør forhindringer til forretning
I Dansk Erhverv arbejder vi for at udvikle et stærkt dansk økosystem for teknologibaserede løsninger, der udvikler og styrker den finansielle sektor. Og det er vores vision, at Danmark bliver verdens bedste land at etablere og drive fintech-virksomhed i.
Det er klart, at der er mange aktører, som spiller en væsentlig rolle for at denne ambition skal lykkes. Både teknologileverandører og finansielle virksomheder skal på banen. Men det skal iværksættere, rådgivere og investorer også. Aktørerne er hinandens forudsætning, hvis vi for alvor skal lykkes med at ’gøre forhindringer til forretninger’. Herfra er opskriften for så vidt enkel: Vi skal gøre mere af det, vi i forvejen gør, men vi skal gøre det hurtigere, bedre og lettere. Og det er netop her, politikerne skal på banen, for ingredienserne i denne opskrift er ’rammevilkår’.
Opskriften er enkel og handler om rammevilkår
Rammevilkår handler om de love og regler, danske virksomheder er underlagt. Og her mener Dansk Erhverv, at politisk vedtagne regler i højere grad skal understøtte den positive udvikling frem for at spænde ben som den finansielle særskat er et formidabelt eksempel på. I Dansk Erhverv savner vi en mere grundlæggende forståelse for, at finansielle virksomheder er en del af løsningerne. Hver gang rammevilkårene forringes her, skader vi 1:1 danske virksomheder til skade for både arbejdspladser og den danske konkurrenceevne. Rammevilkår handler også om beskatning og afgifter. I Dansk Erhverv arbejder vi for, at det skal være nemmere og mere attraktivt at investere i danske vækstvirksomheder, herunder fintech-virksomheder.
Den høje aktieindkomstbeskatning på 42% skaber svære betingelser for vækstvirksomheder, når de skal tiltrække kapital. Det går ikke kun udover virksomhederne, men hele vores samfund. Manglende kapital og investeringer giver manglende skatteindtægter til velfærd og færre løsninger til den grønne omstilling. Hvis en ny regering ikke er klar til at sætte aktieindkomstbeskatningen ned med det samme, kan en løsning i første omgang være at forhøje det beløb, der kan indsættes på en aktiesparekonto til for eksempel 500.000 kroner. Det vil styrke økosystemet for blandt andet fintech-løsninger. Sidst men ikke mindst handler rammevilkår om kompetencer. Det vil sige de kloge hoveder, arme og ben, der skal løbe økosystemet i gang.
Erhvervsstyrelsen har tidligere vurderet, at vi på trods af øget optag på it-uddannelserne kommer til at mangle 19.000 it-medarbejdere frem mod 2030. Det er ikke kun et problem for it-leverandørerne, men for hele samfundet. Tallene taler deres tydelige sprog. Der er simpelthen ikke nok hænder og hoveder til at bygge fremtiden og understøtte Danmarks konkurrencekraft. Derfor skal flere uddannes inden for IT, og flere skal hentes ind fra udlandet. Det kræver blandt andet, at der bliver en større fleksibilitet, når virksomheder har brug for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Der er brug for modige og langsigtede beslutninger
Med gode rammevilkår kan danske fintech-løsninger bidrage aktivt til at løse de store kriser, vi ser ind i – energikrise, velfærdskrise og økonomisk usikkerhed. Derfor er det helt afgørende, at vi får en ny dansk reformregering, som tør at træffe både modige og langsigtede beslutninger.
