Sponseret indhold

85% af kunderne hjemtager data fra skyen

IT-huset Consular er specialiseret i løsninger til datacentre. Consular’s fire ejere har tilsammen mere end 85 års erfaring fra IT-industrien.

Af:

Ikke alle data, applikationer og workloads trives bedst i cloud-baserede løsninger. Mange virksomheder vælger at trække nogle af deres data hjem, og generelt er der kommet større fokus på værdien af on-premise storage og sikker infrastruktur, mener IT-huset Consular.

Efter en årrække, hvor ’cloud’, ’skyen’ og ’outsourcing’ har været blandt de hyppigste ord i artikler og tale om IT-trends, kunne man tro, at trafikken af data til lagring kun gik én vej – til cloud-løsninger af den ene eller anden slags. Men sådan forholder det sig ikke helt.
Skyen er ikke en ideel løsning i alle situationer, og mange virksomheder har slet ikke mistet troen på lokale servere, datacentre og on-premise løsninger til storage af alle eller nogle af deres data.

Det mærker man i IT-konsulenthuset Consular ApS, som er specialiseret i løsninger til datacentre. Her nikker partner Knud Ottosen genkendende til en analyse fra IDC om virksomhedernes hjemtagelse af data.

Tilbage fra skyen
”85 procent af de kunder, som har løsninger i skyen, har trukket nogle af deres applikationer eller workloads tilbage i 2019. Det kan skyldes flere ting, først og fremmest ønsket om at reducere omkostninger. Men det kan for eksempel også være, at du har fundet den nødvendige erfaring og viden inhouse til f.eks at drifte den Citrix-applikation, du har lagt ud for at blive driftet af andre,” siger Knud Ottosen.

Denne type hjemtagelse af data, også kaldet lift and shift, er den mest udbredte, når det gælder applikationer. Næstflest hjemtagelser skyldes, at en ny applikation skal i produktion efter en testperiode, hvor den har ligget i skyen.

”Det kan være, at driften af en ny applikation kræver indkøb af ny infrastruktur, og den beslutning kan du udsætte, indtil du ved, om applikationen realiseres, hvordan den performer, og hvor meget den fylder.”

De væsentligste generelle drivere bag hjemtagning af data er sikkerhed, omkostninger, performance, compliance og ønsket om at reducere kompleksiteten i virksomhedens systemer.

Flest benytter hybride cloud-løsninger
Consular leverer storage- og backup-løsninger til både cloud og lokale datacentre.
Ifølge Knud Ottosen afhænger det af virksomhed, behov og datatype, om cloud eller en lokal placering er det bedste. Det finder man ud af gennem en analyse af virksomhedens behov og aktuelle server- og storage-profil.

”På mange dataområder er der stadig en kostbesparelse ved at gøre det on-premise. Mange siger, at de er gået all cloud, men i praksis benytter de fleste hybride cloud-løsninger. Det kan f.eks være meget nemmere at benytte Office 365 i skyen. Derimod kan det være dyrt at have gamle og tunge filer, du ikke længere bruger – fx billeder og materialer fra marketing – liggende i skyen frem for at have det lokalt.”

Trivielle opgaver skal stadig udføres
Blandt Consulars kunder er flere verdensomspændende danske virksomheder. Deres kontorer rundt om på kloden har ikke nødvendigvis samme behov.

”På nogle kontorer med en halv snes medarbejdere kan det være smartere at bruge Cloud og trække det hele online frem for at skulle etablere et lokalt set-up med servere og storage. For et større kontor kan det give god mening at have en lokal løsning med bedre mulighed for at rydde op i data.”

Ifølge Knud Ottosen kommer det bag på en del virksomhedsledere, at data, der er lagt i skyen, stadig kræver administration.

”Måske var motivet bag valget af en cloud-løsning, at man ønskede at spare tid på IT-drift, men alt bliver ikke pludselig automatisk, fordi du sender mange applikationer i skyen. Der er stadig opgaver, der kræver oprettelse, ændringer og løbende skal administreres. IT’s opgaver foregår jo sjældent på selve infrastrukturen, men på en laptop, underordnet hvor udstyret er placeret.”

Øget fokus på sikkerhed
Coronakrisen har gjort mange virksomheder mere bevidste om vigtigheden af digitalisering og betydningen af en sikker infrastruktur.

”I de seneste år har der lidt været en ubekymret tendens til at tilsidesætte de kvalitative løsninger og blot lade infrastrukturen køre billigst muligt, for det gik jo godt alt sammen. Men ingen ønsker at blive en af de uheldige virksomheder, der kører med single point of failure eller oplever følgerne af, at én person har haft adgang til alt i datacentret og uforsætligt har begået en fejl med enorme konsekvenser for virksomheden.”

Consular kommer ofte virksomheder til hjælp, når revision eller management har rejst krav om funktionsadskillelse for at undgå katastrofen.

”Det er et kæmpe problem, der skal løses med det samme, når en virksomhed opdager, at én medarbejder kan lægge hele systemet ned. Medarbejderen har ikke bedt om at sidde med så skæbnesvanger en magt i sine hænder. Problemet er blot opstået over tid, hvor fokus har været mere på skalerbar vækst og oppetid.”
Backup og en kopi af backup placeret forskellige steder er som regel en god gardering mod følgerne af nedbrud, men det kan også være en falsk tryghed, hvis infrastrukturen har fatale mangler.

”Backup et andet sted og kopi et tredje sted hjælper ikke så meget, hvis en enkelt medarbejder kan sætte sig til tastaturet og lave en fejl, så hele løsningen går ned,” siger Knud Ottosen.

FAKTA

Consular ApS er en IT partner- & konsulentvirksomhed, som leverer services og løsninger til datacentre, baseret på software, servere, storage og backup. Consular’s fire ejere har tilsammen mere end 85 års erfaring fra IT-industrien og har bl.a. haft ansættelse i NetApp, Nutanix, IBM, Veritas, Microsoft, HP, m.fl.

Se mere på www.consular.dk

Mange siger, at de er gået all cloud, men i praksis benytter de fleste hybride cloud-løsninger

Seneste nyt

DSC07318
Giv de gode fortællinger videre
Skærmbillede 2026-09-25 kl. 10.42
Ny kampagne sætter fokus på fremtidens byer
https___brandportal.rockwool
Analyse: Strammere klimakrav til byggeri kan koste BNP-tab på over 20 mia kr. om året
Peter_741
EJENDOMSEKSPERTERNE: Samfundsansvar handler også om det, vi efterlader
Aalborg
Tomgangen i private boliger i Aalborg er næsten væk

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
Billede1
FLSmidth: Vejen mod en grønnere fremtid
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
IMG_8682
Medicon Valley Alliance: Høj vækst, men der er potentiale til mere

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...