Efter flere år med rekordhøj omsætning blev 2022 året, hvor konjunkturerne vendte for byggeriet. Lukkede havne i Kina, knækkede led i vores globale forsyningskæder samt Putins skrækkelige krig i Ukraine bidrog til uforudsigelige forsinkelser på materialer og høje priser på især jern, træ, tømmer og betonelementer. Samtidigt medførte krigen en historisk energikrise med voldsomt stigende gas og elpriser. Alt dette har på rekordtid trukket inflationen og dermed renterne op.
Skrevet af; Underdirektør Elly Kjems Hove, DI Byggeri
Det kan derfor ikke undre, at tempoet falder i byggeriet. Det er især de private forbrugere, som holder igen. Men også offentlige og almene kunder udskyder eller aflyser projekter på grund af stigende byggeomkostninger. Så virksomhederne i byggeriet skal omstille sig hurtigt til en ny økonomisk virkelighed. Men omstillingen handler ikke kun om at tilpasse sig til de nye køligere konjunkturer. Vores branche står over for måske den største udfordring nogensinde – den grønne omstilling.
Den grønne omstilling af byggeriet er afgørende for, at vi rent faktisk når de ambitiøse danske klimamål om 70 procent reduktion af CO2-udledning inden 2030. Hele 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning kommer direkte eller indirekte fra bygge- og anlægsbranchen, så der er ingen tvivl om, at der venter skrappe politiske klimakrav forude.
Skrappere regulering fra Christiansborg og Bruxelles
2023 bliver året hvor tiltagene i vores ”Nationale strategi for bæredygtigt byggeri” for alvor begynder at slå igennem. Der er indført nye krav i bygningsreglementet til nye bygningers klimapåvirkning. Det betyder i praksis, at den samlede klimapåvirkning skal beregnes og dokumenteres for alle nye bygninger ved hjælp af LCA-beregninger. Derudover er der indført en CO2-grænseværdi på 12 kg. for bygninger over 1.000 m2. Denne grænseværdi bliver skærpet yderligere i de kommende år.
Den skrappere regulering kommer ikke kun fra Christiansborg. Byggeriet vil i de kommende år blive mødt af ambitiøs klimaregulering fra EU. Gennem den såkaldte ’Fit for 55-plan’, har EU forpligtet sig til at reducere sine udledninger med 55 procent inden 2030. Med det lange lys kommer ”The European Green Deal”, hvor EU har forpligtet sig på nul-udledning i 2050. Derudover har EU udviklet en taksonomi, der sætter de officielle rammer for, hvornår en aktivitet kan defineres som bæredygtig.
Løsninger skal findes i fællesskab
Derfor er der ingen tvivl om, at det er en bunden opgave for byggeriet at gøre tingene anderledes. Det skal vi gøre i samarbejde i branchen. Sammen skal vi finde og udvikle løsninger og optimere vores processer, så grønt byggeri ikke bliver det samme som dyrt byggeri.
DI Byggeri har netop overtaget stafetten fra Molio med at drive Byggeriets Handletank. Her samler vi en række topledere, som sammen skal arbejde på at finde løsninger for at accelerere den bæredygtige udvikling i byggeriet på tværs af branchens værdikæde. Handletankens vision er, at den danske byggebranche i 2027 skal være forbillede for bæredygtigt byggeri i Europa, så vi sætter baren højt. Den grønne omstilling har foreløbigt haft mest fokus på nybyggeri. Men vi skal også blive meget bedre til at genbruge, det vi allerede har produceret, og så vi blive meget bedre til at drifte vores bygninger.
Stort potentiale ved integrere bygninger og energisystem
Vi har fortsat et stort potentiale i at gøre vores bygninger mere energieffektive, så de bruger mindre energi. Vi skal udbrede fjernvarme hurtigst muligt og anvende varmepumper til de områder, hvor fjernvarmen ikke når ud. Og så skal vi blive endnu bedre til at bruge energien, når den er billigst. I takt med udrulning af flere vindmøller og solceller desto større bliver potentialet ved at bruge strømmen, når den er billigst. Ved at digitalisere og automatisere vores bygningsdrift kan vi integrere vores bygninger med vores energisystem, så vi samlet set udnytter vores energi bedre. Dette samspil kalder vi energieffektivisering 2.0, fordi vi ser ud over traditionelle energioptimering, som sker lokalt i de enkelte bygninger.
Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling i byggeriet bliver uomgængelig. Men den er også ønsket. På tværs af landsdele, brancher, virksomhedsstørrelser og fag oplever vi, at virksomheder ønsker at omstille sig til byggeriets grønne omstilling. Ikke blot for at leve op til nye skærpede krav – men for aktivt at gøre en forskel for fremtiden.
