Sponseret indhold

Danmark skal have opskaleringsanlæg for at lykkes med den grønne omstilling

Af:

På DTU ligger et af verdens førende forskningscentre inden for industriel bioteknologi. Det er med til at sætte Danmark på verdenskortet i den grønne omstilling, men Danmarks rolle og hele omstillingen trues lige nu – ikke af manglen på teknologi eller ideer, men af manglen på opskaleringsanlæg, hvor forskerne kan teste deres forskningsgennembrud i industriskala, lyder det fra DTU Biosustain. 

I dag er alt fra plastikposer, legetøj, kræftmedicin, brændstof og fødevareingredienser fremstillet af kemiske materialer baseret på olie eller udvundet af planter. Fremstillingsmetoderne udtømmer naturressourcerne, udleder store mængder kuldioxid og belaster planeten på en måde og i et omfang, som på sigt vil ødelægge livsbetingelserne for både mennesker og natur. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at vi har en ægte og reel mulighed for at gøre noget ved det. 

Nogle af verdens klogeste hoveder har nemlig for længe siden indset behovet for at gøre tingene på en anden måde, og konkret har man i mere end to årtier lagt en massiv forsknings- og udviklingsindsats inden for det, der i dag kaldes industriel bioteknologi eller BioSolutions – ”altså produktion, som i stedet for kemiske processer og fossile brændstoffer baserer sig på bæredygtige bioteknologiske processer,” forklarer Dr. Andreas Worberg. 

Han er Chief Commercial Officer på DTU Biosustain – et forskningscenter for biobaseret bæredygtig produktion, der blev etableret i 2016 med støtte fra Novo Nordisk Fonden, og som i dag er et af verdens førende på feltet.

”I dag er vi hundredvis af forskere, der samarbejder på tværs og med kolleger i hele verden, og som hver eneste dag udtænker og udvikler nye produkter og metoder til en mere bæredygtig måde at være i verden på,” siger Andreas Worberg. 

Nogle af ideerne er allerede blevet kommercielle succeser – f.eks. et pesticid, som er målrettet de relevante skadedyr og uskadelig for alle andre planter og dyr, eller biologisk producerede vitaminer og fødevaretilsætningsstoffer eller affaldsupcycling, der fører til nye fødevarer.

”Innovationskurven inden for grøn, industriel bioteknologi er accelereret enormt de seneste år, og der bliver skabt flere virksomheder og patenter end nogensinde før i denne sektor. Vi befinder os i den anden bølge af den grønne omstilling, og jeg er meget optimistisk og mener, at vi har en ægte chance og mulighed for via bioteknologien at skabe nogle af de bedre, sundere og mere bæredygtige løsninger, der er brug for,” siger Andreas Worberg. 

Danmark har chancen for at gøre en forskel
Selv om Danmark er et lille land, spiller vi ifølge Andreas Worberg en alt andet end ubetydelig rolle i udviklingen af de bioteknologiske løsninger. Faktisk er Danmark i dag et af de vigtige centre for den forskning og udvikling, og virksomhedsstart, der foregår på området, og vi har indtil nu formået at tiltrække afgørende ressourcer i form af talent og investeringer til at fastholde vores førerposition. Men positionen og dermed vores mulighed for at skubbe betydeligt på den globale udvikling samt beholde vigtig finansiering og arbejdspladser i Danmark er truet. Hele branchen for bioteknologisk produktion har nemlig et alvorligt problem, som er ekstra udtalt i Danmark – der mangler opskaleringsanlæg. 

”I Danmark er der lige nu ingen – nul – ledige faciliteter til bioteknologisk testproduktion. Og i resten af Europa er det ikke stort bedre. De store medicinalfabrikanter bruger selv al deres kapacitet og udvider i øjeblikket massivt i Danmark. Kontraktproducenternes (CMO’ernes) biotekfaciliteter kan ikke engang følge med efterspørgslen fra Life Science, som det er lige nu. Vi mangler derfor steder at teste og producere vores ting, og lige nu skaber det en kæmpe forsinkelse i markedsudbredelsen af bæredygtige alternativer,” siger Andreas Worberg og tilføjer at det blandt andet betyder, at flere danske startups har været nødt til at flytte til udlandet for at teste og på sigt producere deres ting. Derved går Danmark glip af indtjening og arbejdspladser.

En nylig state-of-the-industry undersøgelse fra Good Food Institute  and Warner Advisors LLC, som har til formål at fremme nye fødevareprodukter på verdensplan, understøtter Dr. Worbergs bekymring. Den anslår, at den fødevareteknologiske revolution alene vil kræve anlæg med en såkaldt biomanufaktureringskapacitet på 10 milliarder liter inden for få år – i øjeblikket er der i alt adgang til en kapacitet på ca. 10-12 millioner liter i verden. 

Derudover kommer så alle de andre typer af produkter, der er under udvikling i en bioteknologisk version – f.eks. gødning, materialer til emballage, byggeri og beklædning, eller erstatninger for forskellige kemikalier. 

”Det er afgørende vigtigt, at der skabes en produktionsmæssig infrastruktur til disse nye bæredygtige alternativer. Ellers risikerer vi at misse den chance, vi lige nu har for at lykkes – for at gøre os fri af fossilbaseret produktion og skabe et reelt bæredygtigt alternativ. Vores planet og vores samfund fortjener denne chance,” siger Andreas Worberg. 

Vil skabe en ny alliance 
Andreas Worberg arbejder derfor lige nu benhårdt på at gøre danske politikere, investorer og vidensinstitutioner opmærksomme på udfordringen og opfordre dem til at gå sammen og investere i nye faciliteter til bioteknologisk produktion. Opskaleringsanlæg, hvor forskere og startsups kan teste deres forskningresultater i stor skala, og hvor nye produkter ender på vores hylder.  Det er ifølge ham nødvendigt, hvis vi skal skabe et biobaseret samfund. Det vil også forhindre, at danske startups flytter til andre lande med bedre opskaleringsmuligheder og derved sikre Danmark indtjening, arbejdspladser og en fortsat førerposition inden for bioteknologi.  

”Danmark kan ikke ændre verden gennem volumen, så vores måde at skubbe ting i den rigtige retning er ved at gå foran med nye ideer og vise, at ting kan virke. Der er meget på spil. Vores generation har alle muligheder for at fucke det hele op. Men lige nu har vi en fair chance for at lykkes,” slutter Andreas Worberg. 

Eksempler på nye teknologier udviklet af forskere på DTU Biosustain

SecondCircle
SecondCircle bruger syntetisk biologi til at konvertere kuldioxid til kemiske forbindelser, der sælges tilbage til industrien. Ved at opsamle CO₂ på udledningsstedet og omdanne det til værdifulde produkter, hjælper vi industrien med at vende deres udledninger fra en omkostning til en indtjeningsmulighed. 

Læs mere: www.secondcircle.bio

MATR Foods 
MATR Foods forvandler planter og grøntsager som fødevaresystemet har afvist på grund af deres udseende eller størrelse og giver dem nyt liv gennem fermentering. 

Læs mere: www.matrfoods.com

Biosyntia ApS
Biosyntia er en start-up virksomhed inden for syntetisk biologi og metabolic engineering med unik teknologi og verdensførende fermenteringsprocesser til produktion af forskellige B-vitaminer og udvalgte nutraceuticals. 

Læs mere: www.biosyntia.com

CysBio
Cysbio bruger avanceret metabolisk teknik og syntetisk biologi til at konstruere bakterielle cellefabrikker til at transformere produktionen af biokemikalier fra vedvarende råmaterialer. 

Læs mere: www.cysbio.com

SNIPR Biome
SNIPR Biome har udviklet en banebrydende ny brug af CRISPR/Cas-teknologi til mikrobiel genterapi. Deres fokus er på udvikling af nye antibakterielle lægemidler der ikke skader tarmens mikrobiom. 

Læs mere: www.sniprbiome.com

Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU i Lyngby blev etableret i 2016 med det formål at udvikle ny viden og teknologi til at muliggøre omstillingen fra konventionelle og ofte ikke-bæredygtige industrielle produktionsmetoder til en bæredygtig biobaseret produktion. Ved etableringen var det verdens første tværfaglige forskningscenter inden for bæredygtighed, og i dag har DTU Biosustain 300 medarbejdere i Danmark og 70 medarbejdere, der arbejder fra andre universiteter over hele verden. 

De tre primære forskningsområder er bæredygtige kemikalier, naturprodukter og mikrobielle fødevarer, og de internationale forskerteams har produceret skelsættende forskning og læring foruden de foreløbig 35 kommercielle virksomheder, der er udsprunget fra centret og har skabt bæredygtige alternativer, der nu bruges i menneskers hverdag. En væsentlig del af DTU Biosustain er at bidrage til at de bæredygtige ideer bliver til brugbare produkter, der kommer i produktion og i en skala, så de bliver tilgængelige for industrien, landbruget og den almindelige forbruger. 

Læs mere på www.biosustain.dtu.dk 

I dag er vi hundredvis af forskere, der samarbejder på tværs og med kolleger i hele verden, og som hver eneste dag udtænker og udvikler nye produkter og metoder til en mere bæredygtig måde at være i verden på

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Armaflex_ isolering mod kulde
Teknisk isolering – den hurtigste vej til besparelser 
thumbnail_20220223_JSU0133
Betalingsløsninger suger alt for mange penge ud af forretningen

Læs også

Hans Schambye_119s
Pensionskasserne kan være springbrættet til fremtidens biotek-eventyr
Der er ingen tvivl om, at der er behov for at øge produktiviteten og arbejdsudbuddet i Danmark. Med usikre sikkerhedspolitiske tider,...
IMG_5740-min
EUROPAS STØRSTE KONTRAKTLABORATORIUM MED NY SATSNING PÅ DANSK BIOTECH
Siden Unilabs, der er en af Europas største udbydere af diagnostik, i 2021 kom på danske hænder, har dansk Biotech & Pharma været...
muusfoto_IMG02886
Gubra er klar til næste vækstrejse
I det grønne område ved DTU Science Park i Hørsholm holder kontraktforsknings- og biotekvirksomheden Gubra til i en stor bygning lavet...