Frygtet bygning-direktiv tonet væsentligt ned i sidste øjeblik

Nyere ejendomme fylder meget på ejendomsmarkedet, men ser man sig om i gadebilledet, vil man bemærke, at de fleste ejendomme faktisk er gamle. Ejerne af alle disse gamle ejendomme, der generelt har en lav energistandard, var kommet i alvorlige problemer, hvis EU-kommissionen havde fået sin vilje med et nyt bygningsdirektiv. Foto: Flickr. / Maria Eklind

Af:

Ejendomsbranchen har indtil for kort tid siden frygtet et nyt bygningsdirektiv, der kunne få den konsekvens, at gamle ejendomme i dårlig energistand blev ulovlige at anvende, samtidig med at det i praksis ville være umuligt at renovere dem. Men nu lyder rygterne fra EU-systemet, at de mest radikale elementer i direktivet er strøget under den afsluttende, politiske forhandling. 

Ejere af ejendomme bakser for tiden med højere renter, ny ejendomsbeskatning, et stillestående marked og truende lavkonjunktur. Men for mange af dem er alt dette det rene vand ved siden af det problem, der kunne have ramt dem, hvis et nyt bygningsdirektiv som det, EU-kommissionen havde på beddingen, var blevet politisk vedtaget. Efter tidsplanen skulle direktivet oprindeligt have været vedtaget før sommerferien. Så blev det udsat til andet halvår, og det holder angiveligt stadig, men det bliver i så fald allersidst i halvåret. 

Det vil være tidsnok til, at ejerne af ejendommene kan ånde lettet op før juleferien, og der er en god grund til, at vedtagelsen er trukket ud: Carsten Tirsbæk Madsen, adm. direktør i Jyske Realkredit oplyste på en konference i Industriens Hus den 30. november, afholdt af EDC Erhverv Poul Erik Bech, at EU-rådet, altså medlemslandenes regeringer, i sidste øjeblik har sat foden i døren og tonet direktivet meget ned.  

”Det er rigtigt, rigtigt gode nyheder,” sagde Carsten Tirsbæk Madsen. 

Ødelæggende hastværk 
I de tidligere udkast indeholdt direktivteksten det, man venligt kan beskrive som en særdeles ambitiøs plan for at forbedre europæiske ejendommes energistandard. Det væsentligste redskab skulle være simpelthen at forbyde at have ejendomme i det, som i dag er de laveste energiklasser. Dermed ville disse ejendommes ejere være nødt til at renovere ejendommene inden for de tidsfrister, der var fastsat i direktivet. Dette ville være et helt nyt princip. I dag skal man overholde nutidige standarder ved nybyggeri og renovering, men man har ikke i sig selv pligt til at gøre noget ved ejendomme fra en tid med andre standarder. 

I en mindre venlig udlægning var disse planer afsindige – ikke så meget på grund af det ændrede princip som på grund af den hast, hvormed man ville gå frem: Det var der simpelthen ikke håndværkere nok til at klare, og konsekvensen ville være, at mange ejendomme ville blive ulovlige, og dermed værdiløse. 

Realkredit Danmark varslede, at det også kunne komme til at knibe med kapitalen, og at man ville prioritere udlån til de kunder, der var i umiddelbar fare for at blive fanget på den forkerte side af hegnet, hvis ikke de kunne låne til renovering. Denne prioritering ville naturligvis være på bekostning af andre ejendomme, hvorfor også ejere af ejendomme med fin energistandard ville få sværere ved at hente finansiering, f.eks. i forbindelse med handler. 

Lavpraktiske ændringer 
Alle diskussionerne om, hvad der skal stå i direktivet, foregår i nogle fora, der enten er lukkede for offentligheden, eller som er svære at følge. Mange af de oplysninger, der er kommet til offentlighedens kendskab, stammer således fra virksomheder og erhvervsorganisationer, der i egen interesse har gjort sig umage med at følge processen tæt. Det er også sådan, Carsten Tirsbæk Madsen har hørt om de ændringer, der altså nu skulle være på vej. Den vigtigste, han fremhæver, er, at direktivet i sin endelige form ikke direkte vil pålægge ejerne af de enkelte ejendomme pligter. I stedet vil det være medlemslandene, der får pligt til at sørge for, at den samlede ejendomsmasse får en bedre energistandard. 

Dermed kan det, som indtil for nyligt tegnede til at blive en radikal reform, på dansk grund ende med at blive nogle mere lavpraktiske ændringer af love og reglementer. I Danmark har bestanden af ejendomme i forvejen relativt høj energistandard. Vi mangler dog at se den endelige tekst, som nu altså skulle være få uger fra at være vedtaget. Carsten Tirsbæk Madsen hæftede sig på konferencen også ved, at kreditgivere ikke bliver pålagt de opgaver, de var tiltænkt i tidligere udkast til direktivet. ”Der er fjernet en byrde, både for jer og for os, der meget konkret skulle se planen, ikke bare for hvad der skulle laves, men også for investeringen,” sagde han til de forsamlede ejendomsfolk. 

Ifølge EjendomsWatch, der refererer DI, er Bygningsdirektivet nu vedtaget.

Mest læste på BusinessReview.dk

IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
_J3I5661
Kunstig intelligens hjælper med at optimere kommunal sagsbehandling i byggesager
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
etf_
🔊 Nyt afsnit af "Energi til Fremtiden" – Uudnyttet potentiale i overskudsvarme
PC-as-a-service-1
Friere medarbejdere er gladere medarbejdere - Det bliver de med arbejdsredskaber fra Apple…

Podcast

Læs også

Til debat ved EJENDOM2024 - Hvordan påvirker AI ejendomsbranchen - Foto
Til debat ved EJENDOM2024: Hvordan påvirker AI ejendomsbranchen?
Tre aktører fra ejendomsbranchen giver deres bud på AI’s rolle for fremtiden, når EjendomDanmark igen inviterer til topmøde. Mød dem...
Street view
Pres på kontormarkedet stiger med nye jobtal
Der er igen en stigning i antallet af ubesatte stillinger. Men denne gang er det ikke kontorfag, der ekspanderer.Dermed er der udsigt...
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Grønne klausuler i lejeforhold
I takt med at bæredygtighed bliver stadig vigtigere for virksomheders fundament, er grønne lejeklausuler, også kendt som ESG-klausuler,...