5 spørgsmål til socialdemokratiets boligordfører

Af:

Hvordan vil SVM-regeringen gå sammen om en fælles boligpolitik, hvilken rolle spiller ejendomsbranchen for et mere bæredygtigt Danmark, og hvad er det, lejeboliger kan? Det kommer Thomas Monberg, boligordfører fra Socialdemokratiet, med sit bud på.

Boligpolitik har i mange år været præget af stærke ideologiske holdninger. Hvordan ser du perspektiverne i, at SVM-regeringen kan samles om en fælles boligpolitik?
Partierne har en fælles ambition om, at Danmark skal være et godt sted at bo. Vi ønsker et boligmarked, hvor der er plads til alle, og samtidig skal det være stabilt. Priserne på boligmarkedet varierer meget, og udsvingene behøver ikke at være så store som dem, vi ser i dag. Det giver destabilitet frem for stabilitet. Derudover ønsker vi et mere grønt boligmarked. Det er vigtigt, at vi regulerer med omtanke, når det handler om boligmarkedet. Smider du en sten i vandet her, rammer skvulpene mange. Vi har et boligudspil på vej, og der vil være mange forskellige parametre, der spiller ind. Vi kommer til at overveje hele boligområdet.

Fremskrivninger af boligefterspørgslen angiver, at der vil komme stigende efterspørgsel efter private lejeboliger frem mod 2040. Inddrager I disse fakta i jeres boligpolitik?
Det er en vigtig rettesnor for os, hvordan den demografiske udvikling bliver. En del af udviklingen og udfordringerne vil være forskellig fra kommune til kommune og op til dem at håndtere. Fra politisk hold skal vi have boligudvikling med i tankerne, når vi anlægger veje og stationer, der fører mod Aarhus og København. Det skal være hurtigt at komme ind til bymidten, og vi skal have gode offentlige transportmidler. Men vi skal også passe på vores landzoner. I mange landdistrikter vælter man huse, og de kommer jo aldrig igen. Det er også lidt farligt. Vi er ikke færdige med at kigge på, hvordan vi udnytter landzonerne bedre. Vi ønsker et Danmark i bedre balance.

Hvordan ser du private lejeboligers rolle på boligmarkedet i forhold til andre boligformer som for eksempel almene?
Jeg har selv været med til at udarbejde lokalplaner, hvor der både var almene boliger, andels- og private lejeboliger i samme lille område. Jeg synes, der er nogle gode perspektiver i at blande boformerne og bo sammen med nogen, der ikke minder om en selv. Jeg ser derfor heller ikke et modsætningsforhold mellem almen og privat udlejning, til gengæld mener jeg, de kan supplere hinanden. At bo til leje i en privat lejebolig er på nogle områder ikke så forpligtende som at bo i en almen bolig, hvor der er mange ting, man er fælles om. Lejeboliger er et mere frit alternativ, der ikke kræver ret meget andet, end at du har penge til at flytte ind og betale husleje. Private lejeboliger er også mere tilgængelige, da du ikke behøver at være skrevet op i mange år for at få adgang til en bolig.

Hvordan ser du ejendomsbranchens rolle i forhold til et mere bæredygtigt Danmark?
Jeg ser det som en rolle, vi alle sammen har. Men derudover er det klart, at ejendomsbranchen er en vigtig medspiller på området. I meget nybyggeri bliver bæredygtighed heldigvis allerede indtænkt, så det handler særligt om at få renoveret den eksisterende boligmasse i en mere bæredygtig retning. Noget skal renoveres og noget rives ned med henblik på at genbruge materialer. 

Jo flere der kaster sig over grønne investeringer ift. at vedligeholde og forbedre ejendommene, og jo større efterspørgslen bliver, jo billigere vil det forhåbentlig også blive. Rykker de store spillere, bliver det som regel også nemmere for de mindre. Og så er der hele diskussionen om, hvordan man sikrer, at ejer tjener de grønne investeringer hjem. Det er farligt for mig at svare på, men det skal vi kigge ind i: Hvordan sikrer vi grønnere lejeboliger?

Hvordan sikrer vi investeringer til nye boliger, hvis de aktuelle udfordringer med inflation og høje renter varer ved?
Vi har haft nogle rigtig gode år i forhold til ejendomsinvesteringer, fordi renten har været lav, og man ikke har tjent ret meget på obligationer. Mange pensionskasser har derfor villet investere i ejendomme, og det er mit indtryk, at det har været nogle rigtigt gode år at bygge i. Den store efterspørgsel omkring byerne ser jeg fortsætte, og jeg tror, at investeringer i disse områder bliver gunstige de næste mange år frem. Jeg er mere bekymret for, at vi kommer til at mangle jord inde i de centre, hvor folk gerne vil bo. Derfor skal vi også bygge noget uden for storbyerne. Her skal vi indtænke infrastrukturen. Den har stor betydning for, hvor man vil opføre private lejeboliger fremover.

Siden interviewet er der indgået en ny bygge- og boligaftale med øje for bæredygtigt byggeri og handicappedes adgangsforhold.

Jeg synes, der er nogle gode perspektiver i at blande boformerne og bo sammen med nogen, der ikke minder om en selv.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Nationalbanken Risikoråd: Solide ejendomskunder, trods afmatning i markedet Ejendomsbranchen har ofte en fremtrædende...
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGSLOVEN SENDT I HØRING - Billede Berlingske Ejendomme uge 13
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGS-LOVEN SENDT I HØRING
Skatteministeriet har sendt en ændring til ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven i høring. Ændringer er kærkomment nyt for...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at tidsbegrænsede lejeaftaler højst kan indgås for en periode på 2 år. Denne misforståelse...