Flyttetid på kontorerne? Virksomhedernes muligheder skrumper ind

Af:

Nye teknologier, forandrede arbejdsformer og større krav til indretningen ændrer kontormarkedet i disse år. Nye tal viser, at andelen af ledige kontorer falder. 

Hjemmearbejdets kommen og senere kontorets tilbagevenden. Fremtidens kontor er et omdiskuteret emne, hvor der både stilles andre krav fra medarbejderne til, hvad et kontor skal kunne. Men hvor det visse steder også overvejes, om der kan spares plads væk. Nye tal fra EjendomDanmark viser, at der er færre ledige kontorkvadratmeter end samme tid sidste år. Tomgangen er faldet med 0,6 procentpoint på landsplan. Det viser ifølge Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, at virksomhederne ikke har fokus på ren nedskalering. Der vil også være nogen, der har brug for det modsatte. 

”Omstilling tager grundlæggende tid – særligt når vi taler kontormarkedet. Derfor er det også for entydigt at konkludere, at der vil være et stort fald i behovet for plads, alene fordi vi de seneste år ikke kun har lært en del om afspritning, men også om at håndtere fjernarbejde.” 

Han peger på, at nye arbejdsformer også betyder, at kontoret skal kunne noget andet i morgen, end det kunne i går: 

”Der er brug for nye og flere – måske mindre – mødelokaler. Der skal være gode faciliteter til, at medarbejderne kan samarbejde, når de er på kontoret. Kort sagt skal der være noget, så det er muligt at holde digitale møder, men også gode nok faciliteter til, at medarbejderne kan se fidusen i at tage ind på kontoret,” siger Morten Marott Larsen. 

Fra region til region
Faldet i tomgangen for kontor ses på årsbasis i alle regioner – undtagen Sjælland. Lavest er tomgangen nu i Midtjylland med 6,8 procent ledige kontorer. 

”Der er altid geografiske forskelle, men noget tyder på, at det særligt er vest for Storebælt, der har været efterspørgsel på nye kontorer,” siger Morten Marott Larsen, der også understreger, at andre aspekter vil fylde mere for kontorområdet i fremtiden. 

”Digitalisering af arbejdspladsen og de dermed grønne gevinster bliver et fokus. Smartere teknologi kan gøre det muligt at skære ned for strømforbruget meget mere end i dag. Det er jo ikke alene en ren økonomisk gevinst – det er også den retning, vi alle skal i et bæredygtighedsperspektiv.”

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
1-199559273 - Aerial view to the diamond open mine in Aikhal town, Sakha Yakutia, north of Russia
Diamanter kan blive en god investering

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto Boligforening på Frederiksberg har installeret solceller – vil inspirere andre Et af de formentlig største private solcelleanlæg...
Copenhagen, Denmark
Usikkerhed om renten får ejendomsinvestorer til at tøve
2023 bød på den laveste omsætning på ejendomsmarkedet i ti år. Tal fra første kvartal i år tyder imidlertid på, at omsætningen kan...
Lena-Hartmann_X1I6025-Fotograf-Jens-Rosenfeldt-scaled copy
BREDT BRANCHESAMARBEJDE UDMØNTER SIG NU I EN OPDATERET STANDARDLEJEKONTRAKT FOR ERHVERV OG HELT NYE ESG-KLAUSULER
Med afsæt i et stærkt samarbejde kan EjendomDanmark nu lancere en opdatering af standarderhvervslejekontrakten med tilhørende ESG-klausuler.  EjendomDanmark...