Uden hænder og kvikke hoveder duer life science industrien ikke

Life science og sundhedsvirksomheder beskæftiger godt 50.000 personer i Danmark. De leverer medicin, medicinsk udstyr og digitale sundhedsløsninger til sundhedsvæsenet og de danske patienter. De eksporterer for mere end 150 mia. kr. og investerer godt 15 mia. årligt i forskning og udvikling af nye sundhedsløsninger. Life science og sundhed er med andre ord en vækstmotor for Danmark – og ikke mindst afgørende for vores allesammens sundhed, som vi har set under coronapandemien. 

Det har regeringen heldigvis anerkendt med en ambitiøs life science strategi, der skal sikre at Danmark fastholder sin
position som førende life science nation i Europa. Men den
position kan være i fare, hvis ikke det lykkes at sikre bedre
adgang til kvalificeret arbejdskraft gennem flere nyuddannede og ved at tiltrække talent fra udlandet til Danmark. Uden adgang til flere hænder og kvikke hoveder i Danmark, kan virksomhederne ikke udvikle bedre sundhedsløsninger, skabe flere arbejdspladser og øge eksporten. Det betyder i sidste ende at nye virksomheder ikke bliver etableret indenfor branchen og at eksisterende virksomheder bliver nødt til at flytte flere jobfunktioner og investeringer til udlandet. Al erfaring viser desværre, at hvis først virksomhederne flytter kernefunktioner indenfor forskning, udvikling og produktion til udlandet, kommer de sjældent tilbage igen. 

Der vurderes i dag at være godt 1.000 ubesatte stillinger i life science branchen. Og med udsigt til forsat vækst i både Danmark og store dele af resten af verden, vil det tal med al sandsynlighed stige i løbet af 2022. Der er derfor behov for at sætte ind nu, hvis ikke vi skal lade os overhale af lande med større rekrutteringsgrundlag, der også har fået øjnene op for værdien af en stærk life science sektor. 

Der er behov for flere nyuddannede inden for sundhedsvidenskab, samt laboranter og sygeplejersker, men også inden for det naturfaglige- og tekniske område, som f.eks. bioinformatik, civilingeniører og industrioperatører. Endelig er der en stor efterspørgsel på ph.d.’er. Analysebureauet DAMVAD har fremskrevet, at der kan skabes op til 30.000 nye arbejdspladser indenfor life science og sundhedssektoren, hvis væksten i branchen fastholdes mod 2030. Men det kræver selvfølgelig at vi kan uddanne og tiltrække nok dygtige folk, som kan besætte stillingerne. Derfor skal der sættes ind på flere fronter. Der skal uddannes flere i Danmark, og uddannelsesniveauet skal være i verdensklasse og målrettet erhvervslivets behov, så de danske kandidater kan konkurrere med deres udenlandske ligesindede. 

Her hjælper sommerens politiske aftale om at reducere uddannelsespladser i de større byer bestemt ikke. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er gode muligheder for at få en videregående uddannelse i hele Danmark, men det er mildest talt et skridt i den forkerte retning, at universiteterne i de større byer nu skal skære i antallet af uddannelsespladser. Som følge af aftalen vil Københavns Universitet f.eks. skære 10 pct. af det årlige optag af studerende frem mod 2030 – i alt 1.590 pladser. Heraf bliver 30 pct. taget inden for natur- og biovidenskab og 16 pct. inden for sundhedsvidenskab. En vigtig forudsætning for fagligheden – og dermed for at uddanne kandidater, som virksomhederne kan bruge – er netop et samlet og fokuseret uddannelses- og forskningsmiljø.  

Men selv uden reduktion af uddannelsespladser og selv med den mest ambitiøse uddannelsesindsats, vil der stadig være brug for dygtige udenlandske medarbejdere, der har viden, erfaring og netværk fra andre virksomheder, markeder og kulturer. Derfor skal det også være nemmere at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft.   

Desværre oplever life science og sundhedsvirksomhederne at det er enormt bureaukratisk at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Der er lange og omstændige processer med at få opholdstilladelse til dygtige medarbejdere fra ikke EU-lande. Derudover er der krav om en dansk bankkonto for at få udbetalt løn i Danmark, men de skærpede regler mod hvidvask betyder samtidigt, at bankerne er tilbageholdende med at oprette konti til de udenlandske medarbejdere. 

Når vi nu hverken kan prale af godt vejr, sindsoprivende natur eller lave leveomkostninger, skal vi stramme os endnu mere an, hvis vi skal overtale dygtige udenlandske medarbejdere til at bidrage til det danske samfund via deres arbejdskraft og skattebetalinger. Hvis vi skal realisere potentialet i regeringens life science strategi, haster det altså med at få flere uddannet inden  for de natur- og sundhedsfaglige fag, at fastholde og øge det faglige niveau på de større uddannelsesinstitutioner – og ikke mindst blive bedre til at tiltrække dygtige kolleger fra udlandet.