TID TIL HANDLING!

Danmark lever af eksport. Knap 70 pct. af vores BNP stammer fra eksport af varer og tjenester. Mere end 900.000 danskeres job afhænger af udlandets efterspørgsel efter danske produkter og tjenester.  

Skrevet af: Peder Søgaard-Pedersen, chef DI Life Science

En af de største vækstdrivere indenfor dansk eksport, er life science og sundhedsindustrien. Over de seneste 15 år er sundhedseksporten steget med 225 procent, mens den øvrige vareeksport kun er steget med 50 procent. I dag udgør sundhedseksporten knap 175 mia. om året.  

En stærk dansk life science og sundhedsindustri har derudover den fordel, at den kan styrke vores forsyningssikkerhed af lægemidler, medicinsk udstyr og sundhedsteknologi, hvis vi igen bliver ramt af en pandemi eller de globale værdikæder af andre årsager kollapser. Og så kan den være med til at løse sundhedsvæsenets udfordringer med mangel på arbejdskraft, et stærkt stigende antal patienter og stadig større krav fra borgerne til hvad sundhedsvæsenet skal kunne.  

Derfor fortjener regeringen ros for i sidste uge at have kick-startet arbejdet med en ny life science strategi. Den skal være med til at fastholde de mange virksomheder, arbejdspladser og investeringer som sektoren repræsenterer i Danmark – og ikke mindst tiltrække nye til landet. Danmark er nemlig ikke det eneste land, som satser strategisk på life science og sundhed. Det gør andre mindre lande såsom Irland, Belgien og Schweiz også, ligesom at større EU-lande som Tyskland, Frankrig og UK har annonceret egne strategier for at tiltrække life science virksomheder.  

Både den nuværende og den forrige life science strategi, har haft det rette fokus på bedre forskningsvilkår, adgang til sundhedsdata, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og sundhedsdiplomati til støtte af eksporten. Men der har indtil nu ikke været en prioritering af, hvad der var vigtigst for at fastholde life science og sundhedsvirksomhederne i Danmark og at tiltrække nye til landet. Der har heller ikke været tilstrækkeligt fokus på vækstlaget: Morgendagens Novo Nordisk, LEO Pharma og Lundbeck.   

I Dansk Industri er der ingen tvivl om hvad der for alvor vil gøre en forskel for life science industrien. Det er den mest forsknings- tunge industri, vi har. Derfor er gode forskningsrammevilkår, som et permanent forskningsfradrag på 130 pct., afgørende. Her mangler regeringen forsat at finde finansiering.  

Dernæst er sikker adgang til sundhedsdata, som kan bruges til at forske i nye medicinske behandlinger og udvikle nye sundhedsteknologiske løsninger, helt afgørende. De lande, hvor sundhedsvæsenet formår at skabe et godt partnerskab med patienterne og industrien om sikker adgang til sundhedsdata, kommer til at få en global konkurrencemæssig fordel. Her er der behov for én national sundhedsdataplatform.  

Dernæst er der behovet for at styrke sundhedsvæsenets evne til at indkøbe nye sundhedsløsninger, som f.eks. kan aflaste sundhedspersonalet og understøtte flere behandlinger i eget hjem. Det kan være med til at løse sundhedsvæsenets udfordring med mangel på arbejdskraft og samtidigt fungere som et udstillingsvindue for innovative sundhedsløsninger overfor resten af verden. Her har DI sammen med Danske Regioner foreslået en ”Teknologifond for et sundere Danmark”, der skal udvælge, indkøbe og implementere sådanne løsninger.   

Dernæst skal den danske sundhedsforskning – som er i verdensklasse – ud og arbejde i industrien. De bedste life science klynger i verden, er meget bedre end vi er til at omdanne forskningsresultater til nye virksomheder, som kan udvikle sundhedsløsninger til sundhedsvæsnet og patienterne. Her er det ikke mindst vigtigt, at få reformeret det nuværende system med tech transfer kontorer på universiteterne, som ikke virker tilstrækkeligt godt i dag.  

Endelig er det afgørende, at udenrigstjenesten og de internationale ansatte i sundhedsministeriet, har ressourcerne til at varetage Danmarks interesser på sundhedsområdet i EU, og hjælpe life science virksomheder med at udbrede danske sundhedsløsninger til resten af verden. Der er behov for at fastholde – og gerne øge – den nuværende finansiering af sundhedsdiplomatiet og Healthcare Denmark.  

Hvis regeringen for alvor ønsker at fordoble life science eksporten allerede i 2030, så er det disse nedslagspunkter, der skal leveres på. Der er blevet udarbejdet to strategier indtil videre – i hhv. 2018 og igen i 2021 – nu er det tid til handling. Den enorme potentiale for eksport, investeringer, arbejdspladser og styrkelse af det danske sundhedsvæsen, skal indfries. Dét ser vi frem til at samarbejde med regeringen og resten af Life Science Rådet omkring.