Sponseret indhold

Roche Diagnostics: Derfor tester vi os selv

Af:

Efteråret varsler en ny sæson for respiratoriske sygdomme. Alt imens Coronavirussen stadig florerer. Selvtestning løser aktuelle problemstillinger og dilemmaer. I Norge er selvtestning blevet en del af den nationale teststrategi. Og herhjemme ser Dansk Industri Covid-19-selvtestning som et effektivt redskab for erhvervslivet i kampen mod den fortsatte smittespredning. En række virksomheder tilbyder selvtestning til deres medarbejdere. Roche er blandt dem. Medarbejdere og deres nære relationer benytter et firmatilbud om selvtestning med virksomhedens CE-godkendte hurtigtest.

Regeringen har igangsat tredje Covid-19-vaccinationsstik for udvalgte samfundsgrupper. Det sker i et forsøg på at opnå fuld beskyttelse mod Covid-19.  For selv om vaccinationen har gjort en markant forskel i forsøget på at stoppe pandemien, har vaccinerne desværre ikke vist sig ikke at være den endegyldige løsning på pandemien, vi alle havde forhåbninger om. Vaccinerne forhindrer alvorlige sygdomsforløb, men vaccinerede personer bliver stadig smittet og kan derfor stadig smitte andre. Det medfører om muligt endnu større udfordringer for testningen, hvis primære formål er at diagnosticere smittede og identificere smittebærere med henblik på at stoppe spredningen. For uden mærkbare symptomer er det andre parametre, der skal motivere os til at blive testet.

Selvtestning kan være et værdifuldt supplement til den danske teststrategi. Præcis som det er blevet i Norge. Det er en bekvemmelig og hurtig måde at få vished om, hvorvidt man selv – eller ens nære relationer – er smittet. Det giver ikke alene de nære relationer sikkerhed, det giver sikkerhed for alle de testede personers relationer. Dermed kan selvtestning være nøglen til en mere sikker og effektiv fortsat tilbagevenden til almindelige tilstande, som vi kendte dem fra før marts 2020. Ikke blot for erhvervslivet, men også eksempelvis uddannelsessektoren, offentlig transport samt kultur- og fritidslivet.

Selvtestning løser dilemma
”Det handler i bund og grund om ansvarlighed. Vaccinationen giver os som individer og samfund nogle indiskutable fordele, men de giver desværre også en falsk tryghed i forhold til smitten. Selv om vi er vaccinerede, ved vi ikke, om vi bærer rundt på Coronavirussen og dermed udgør en smitterisiko,” udtaler Healthcare Development Chapter Lead i Roche Diagnostics, Pernille Schmidt, og fortsætter:

”Så for at være en ansvarlig borger, kollega og medarbejder for vores kunder og samarbejdspartnere, er vi i pandemiens nuværende stadie nødt til at tænke ansvarsbevidst og fortsat tænke diagnostik ind i en normalisering i vores virksomhed.”

Usikkerheden om, hvorvidt ansatte er vaccinerede og dermed mindre eksponerede for alvorlige Covid-19-sygdomsforløb, har samtidig ført til en meget relevant diskussion om, hvorvidt virksomheder kan og vil kræve, at deres medarbejdere lader sig vaccinere.

”Tilbuddet om selvtestning løfter os som virksomhed ud af dilemmaet om, hvorvidt man som arbejdsgiver skal gøre vaccination til et ansættelsesmæssigt krav,” påpeger Pernille Schmidt.

Dansk Industri: Selvtestning er et effektivt redskab
I DI Life Science ser man relevante perspektiver i, at virksomhederne benytter selvtest for Covid-19 til at sikre både medarbejdernes helbred og produktionen i en tid, der fortsat er usikker på grund af blandt andet Delta-varianten.

”Vi ser selvtestning som et effektivt redskab i både samfundets og virksomhedernes værktøjskasse. Mange virksomheder står over for en problematisk vurdering af, om de skal kræve deres medarbejdere vaccineret. Selvtest er naturligvis ikke en erstatning for at blive vaccineret, men skal ses som et supplement her og nu, før vi går ind i et efterår, hvor selv vaccinerede personer kan være smittebærere,” udtaler chef for DI Life Science, Peder Søgaard-Pedersen.  Han håber derfor også, at myndighederne tænker selvtest ind i den fremtidige testindsats, hvor der fortsat skal være fokus på at teste personer, der udviser symptomer.

Selvtesten
Roches selvtest er CE-godkendt, og med selvtesten tilbydes en app til registrering af selvtestresultaterne. Testen opnåede allerede sidste efterår CE-mærkning til professionel brug og har siden december sidste år været benyttet i blandt andet Falcks testcentre. Testen opnåede også CE-mærkning til superviseret brug i februar i år og benyttes på såvel uddannelsesinstitutioner som i virksomheder og organisationer.

Selvtesten, der ikke er receptpligtig, er forbeholdt anvendelse af personer over 18 år. For unge under 18 år skal selvtesten enten udføres under opsyn eller af en voksen. Roche Diagnostics har siden pandemiens udbrud for halvandet år siden enten selv eller gennem partnerskaber udviklet såvel antigentests, PCR-tests og antistoftests. Roches selvtest forhandles både til virksomheder og private af Falck.

Roches bidrag til kampen mod Covid-19:
Roche Diagnostics har i pandemiens første 18 måneder bidraget med 13 forskellige Covid-19-tests inden for alle tre relevante Covid-19-testtyper; PCR-, antigen- og antistoftests.

For at imødekomme den pludselige, globale efterspørgsel på Covid-19-tests og forbrugsvarerne til Roche Diagnostics’ testplatforme, investerede Roche globalt alene i pandemiens første år over fire milliarder kroner i udvidelser af produktionskapaciteten.

Investeringen har blandt andet omfattet 17 nye fabriksanlæg, 20 nye produktionslinjer til produktionen af reagenser og 60 nye produktionslinjer til forbrugsvarer. Udvidelsen resulterede eksempelvis i en tredobling af produktionen af PCR-tests ved udgangen af andet kvartal 2021.

Herhjemme benyttes Roches Covid-19-tests på hospitaler landet over og i Falcks testcentre.

Læs mere på www.roche.dk/diagnostics

Tilbuddet om selvtestning løfter os som virksomhed ud af dilemmaet om, hvorvidt man som arbejdsgiver skal gøre vaccination til et ansættelsesmæssigt krav

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: AREALER OG AREALANVENDELSE - HVAD ER FORSKELLENE, OG HVORFOR ER DE VIGTIGE?
muusfoto_IMG02886
Gubra er klar til næste vækstrejse

Firmatilbuddet:
Selvtestning har siden juni været et frivilligt tilbud til alle medarbejdere i Roches danske selskaber.

De væsentligste årsager til initiativet skal findes i selskabernes forretningsgrundlag og -drift, som – i lighed med de fleste andre virksomheder – er stærkt udfordret ved nedlukninger. Forskningen på Roche Innovation Center Copenhagen, der er ét af Roches syv globale forsknings- og udviklingscentre, kan eksempelvis kun gennemføres ved fysisk tilstedeværelse på centret i Forskerparken i Hørsholm. 

Og såvel det farmaceutiske som det diagnostiske selskabs og diabetes-enhedens samfundskritiske opgaver kan kun udføres ansvarsbevidst i forhold til deres kunder og patienter ved viden om medarbejdernes sygdomsmæssige tilstand.

Virksomhedens forventning til de medarbejdere, der er tilknyttet tilbuddet, er, at de tester sig selv med ikke mere end 72 timers interval eller efter behov.  Roche forudsætter, at alle medarbejdere, som testes positive enten via selvtestning eller testcentre, naturligvis følger myndighedernes anbefalinger for isolation og opfølgende PCR-test. 

I august var over 200 ansatte på tværs af de fire enheders cirka 275 ansatte tilknyttet tilbuddet, som nu også formelt er udvidet til at omfatte medarbejdernes nære relationer.

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...