Sponseret indhold

Pentabase smed alt og gik fra cancer-diagnostik til Corona – så længe det er nødvendigt

Af:

Med PCR-specialiserede forskere, landsdækkende laboratorier, velfungerende forsyningskæde og en PCR-teknologi, der var mere præcis, end Corona krævede, var biotekselskabet Pentabase mere end godt rustet til at træde til og hjælpe samfund og virksomheder med kvalitetstest under pandemien. Men Pentabase vil allerhelst hjælpe læger og patienter med svar om effekt af cancer-behandling så tidligt som muligt.

Da Coronavirus ramte verden og Danmark, lagde forskere og andre medarbejdere i det danske biotekselskab Pentabase alt til side. Eller rettere: de holdt fast i deres udstyr og teknologi, men brugte fra den ene dag til den anden deres kompetencer mod en helt anden sygdom, end de var vant til.

”Før Corona var vi i Pentabase eksperter i real time PCR-baseret cancer-diagnostik. Det er vi jo stadig, og det skal vi også være i morgen. Vi er fremtiden inden for cancer-diagnostik, men vores indsats i forbindelse med Corona har bare vist, hvor fagligt dygtige vores forskere og andre medarbejdere er,” siger COO i Pentabase, Claus Pedersen Blicher.

Højere PCR-præcision end nødvendigt
Pentabase blev grundlagt i 2007 og var dybt engageret i cancer-diagnostik, da Corona brød ud og gjorde den PCR-teknologi, som virksomheden var ekspert i, til standarden for test for virus.

”Vi valgte at kaste os ud i Corona, fordi vi på det tidspunkt havde nogle unikke kompetencer, ressourcer og en velfungerende forsyningskæde, der gjorde, at vi kunne reagere meget hurtigt og præcist. Samtidig er præcisionen i de instrumenter, vi bruger til dagligt til cancer-diagnostik, meget højere end behovet til test for Corona, og derfor kunne vi nemt tage vores basis-instrumentpakke og vores kompetencer og flytte dem ud til kunderne,” fortæller Claus Pedersen Blicher.

Test af høj kvalitet
Pentabase havde egen forsknings- og udviklingsafdeling, produktion, instrumenter og alle ingredienser på plads, da samfundet havde akut behov for PCR-kompetencer til at gribe ind mod pandemien.

”Fordi vores egne forskere mestrede teknologien, var vi i stand til på meget kort tid, i et samarbejde med Novo Nordisk og Rigshospitalet, at fremstille en test af meget høj kvalitet, der levede op til det amerikanske lægemiddelagentur FDA’s standard.”

På den baggrund var Pentabase i det første halve år af pandemien den største leverandør af PCR-test herhjemme.

”Vi smed alt andet til side og producerede alene til PCR-test for Corona for at sikre, at den danske testkapacitet blev understøttet.”

Fastholder høj kapacitet
Efter nogle måneder med lave smittetal står vi så nu i endnu en smittebølge, og Pentabase har kastet sig ud i kampen mod Corona med fornyet intensitet.

”Vores CEO Ulf Bech Christensen var klar over, at vi med en vis sandsynlighed så ind i en hård vinter, så hvor mange andre i markedet trak sig ud og lukkede kapacitet ned, fordi de troede, at Corona var på vej væk, øgede vi antallet af laboratorier og vores generelle kapacitet, for at være klar, hvis den danske strategi i efteråret skulle vise sig ikke at være nok.”

Claus Pedersen Blicher mener også, at Pentabase har en forpligtelse til at være der for alle de virksomhedskunder, som har kunnet fungere under pandemien i kraft af Pentabases PCR-test.

”Det er ikke fair at efterlade dem uden nogen mulighed for at fortsætte med den samme høje kvalitet af test, som de er vant til. Vi ønsker at undgå samme kritiske situation som i december 2020, hvor der var meget lange testkøer i Danmark. Men vi er da igen i en form for granatchokstilstand, for godt nok har vi planlagt efter, at det her kunne ske, men det er bestemt ikke vores ønskescenarie. Det, vi ønsker at fokusere på, er at levere verdens bedste cancer-diagnostik til kunderne. Men vi har nogle fantastiske medarbejdere, der igen går væk fra det, de holder mest af at lave, og tager en ny tørn mod Corona. Det er vi ufattelig stolte over og taknemmelige for.”

PCR gør kroppens arbejde
PCR (Polymerase Chain Reaction) er en teknik til at opformere dna i prøver. Selv hvis der kun er to små kopier af virus i hele prøven, vil det blive opdaget, når volumen er blevet fordoblet igen og igen.

”Hvis du får taget en PCR-test af ordentlig kvalitet, kan jeg se, at du er ved at blive syg, to dage før du kan smitte andre. Så kan man gå i isolation, før man overhovedet kan smitte andre. Derfor er PCR-metoden så fantastisk frem for eksempelvis antigen-metoden i næsen, der giver svar inden for 15 minutter, men er langt mere upræcis.”

Antigen-testen virker først, når kroppen selv har opformeret virus i samme omfang, som en PCR-maskine kan.

”Virus er vokset op til 600 gange stærkere i kroppen, før antigen-prøven registrerer den. På det tidspunkt har du typisk kunnet smitte i flere dage. Med en PCR-test kan vi se i opløbet, at du er ved at blive syg – før du smitter. Derfor er PCR også så attraktiv for virksomheder. Deres medarbejdere bliver syge lige som alle andre, men de undgår store smittekæder.”

Pentabases PCR-instrumenter er relativt mobile og er blevet flyttet ud på virksomheder, hvor der er blevet etableret midlertidige laboratorier med få dages varsel. På den måde har Pentabase bidraget til at holde virksomheder inden for olie, biotek, medicinal og andre samfundskritiske brancher i gang.

Cancer-behandling kan bedømmes på andendagen
Inden for cancer-diagnostik benyttes Pentabases real time PCR-baserede test til at give svar på effekten af behandling meget tidligere, end læger og patienter har været vant til. I stedet for, at en læge skal vurdere, om kemobehandling virker ud fra to billeder taget fra mammografi eller CT-scanning med 60 dages mellemrum, tilbyder Pentabase produkter, der kan monitorere og måle effekt af behandling allerede fra på dag 2.

”Dét er grunden til, at jeg arbejder her og er stolt over hele grundessensen af det, vi gør. Via vores PCR-baserede diagnostiske cancer-test kan vi på andendagen fortælle en læge og en cancerpatient, om en behandling virker. I stedet for, at du som patient skal gå og vente en måned eller to på at få svar på en kræftknudes udvikling, kan vi via blodanalyse og PCR allerede på andendagen af behandlingen måle på, om virus i kroppen er på vej op eller ned. Det er et kæmpe fremskridt.”

Havde musklerne til at gøre en forskel
Pentabases kunder er virksomheder og hospitaler, der går op i kvalitet. Dels leverer Pentabase instrumenter og grundingredienser til, at kunderne kan lave højkvalitet-test på deres egne præmisser, når de har behov for det i deres laboratorier, dels har Pentabase selv otte laboratorier fordelt rundt omkring i Danmark, hvilket gør Pentabase til Danmarks eneste landsdækkende laboratorium. Pentabase har egen produktionsafdeling, som med patenteret teknologi kan fremstille grundingredienser hurtigere og mere sensitivt end potentielle underleverandører.

”Vi er derfor kunder af vores egne produkter, og vi har nemt ved at sætte os ind i de smerter, vores kunder får, når forsyningerne er lidt forsinkede. Men det, at vi har undladt at outsource, har betydet, at vi havde musklerne, da det var nødvendigt i forhold til Corona, mens andre havde kapacitetsudfordringer og problemer med deres forsyningskæde. Vi træffer strategiske valg hver eneste dag, og i forhold til Corona har Pentabase bare været ufattelig godt positioneret til at bidrage med det, vi nu kunne, og gøre den forskel, vi nu engang havde i vores magt.”

Vi valgte at kaste os ud i Corona, fordi vi på det tidspunkt havde nogle unikke kompetencer, ressourcer og en velfungerende forsyningskæde, der gjorde, at vi kunne reagere meget hurtigt og præcist. Samtidig er præcisionen i de instrumenter, vi bruger til dagligt til cancer-diagnostik, meget højere end behovet til test for Corona, og derfor kunne vi nemt tage vores basis-instrumentpakke og vores kompetencer og flytte dem ud til kunderne.

Seneste nyt

Screenshot
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 2025
IMG_1735
Krav om bæredygtighed: Hver fjerde ejendom er i risiko for at blive usælgelig
foto_Kevin
Grøn omstilling sætter nye krav til ejendomme
├ÿvrig 16_9
Ny kampagne sætter fokus på ejendomsbranchens bidrag og værdi
Ringsted
Kommune overvejer at bruge tilbagekøbsklausul på den store slagterigrund i Ringsted

Mest læste på BusinessReview.dk

AI Regulation and Justice. Legal and Technology concept
AI rykker ind i den juridiske verden: Jurister skal lære at spørge på ny
Billede 3
Bioneer definerer udviklingsprogrammer for de næste fire år
Peder Søgaard-Pedersen ny
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
Foto BRE 080525
Sådan former vi arbejdspladsen i 2025 – og fremover
Smiling designers working together
Onboarding er det første skridt mod større jobglæde
billeder fra Erhverv i Albertslund KommuneFRITK¯B
De smarte byer kan give stor jobvækst

Læs også

European Biosolutions Coalition
DI samler biosolutionssektoren i nyt branchefællesskab
På en stiftende generalforsamling d. 6/2-25 blev DI Biosolutions officielt etableret som et branchefællesskab under Dansk Industri....
Technologist using laptop for entering test results while sitting in the lab. In background his assistant testing cosmetic products
Life science-branchen er et væksteventyr, men mangel på medarbejdere truer i horisonten
Vi dykker ned i Pharmadanmarks life science-barometer med opdaterede tal for branchen og får formand for Pharmadanmark, Stine Hasling...
Digital transformation, IoT, Internet of Things, Software techno
Dansk-japansk kvanteteknologi baner vejen for fremtidens medicin
Erfaren kvantesoftware-virksomhed skal bringe dansk kvantecomputer forrest i feltet inden for kemiske beregninger i nyt projekt, som...