I takt med at vi får en aldrende befolkning, flere borgere med kroniske sygdomme og flere nye innovative behandlinger vil sundhedsvæsnet befinde sig i et stigende pres for at levere samme høje kvalitet til borgerne for de samme penge.
Generelt har man fra offentlig side set sundhedsområdet som en isoleret søjle, hvor formålet meget forsimplet er at sikre at, syge borgere kan blive raske. Det er også den rigtige prioritering, men måske mangler der et bredere perspektiv på sundhed generelt?
Sundhedsområdet spiller nemlig også en væsentlig rolle på andre områder, herunder trivsel, arbejdsmarkedsdeltagelse, sygefravær mv. For en sund og rask befolkning er rigtig godt for et samfunds produktivitet. Derfor har sundhedsindsatsen, herunder behandling og forebyggelse, en stor indflydelse på Danmarks økonomi – både i form af færre sygedage og højere produktivitet, men også via færre genindlæggelser, udgifter til sygedagpenge og øvrigt ressourcetræk i velfærdssamfundet. McKinsey & Co. har regnet sig frem til, at for hver krone der investeres i sundhedsvæsnet stiger output med 2-4 kr.
I dag lægges der kun i mindre grad vægt på afledte økonomiske effekter ved sundhedsindsatsen. Det drejer sig både om tilrettelæggelsen af sundhedsindsatsen, men også når der skal tages stilling til anvendelse af nye behandlinger.
Det rejser derfor spørgsmålet: Skal vi være bedre til at indregne dynamiske effekter, når vi tilrettelægger vores sundhedsindsats?
Se sundhed som en investering i den enkelte og i samfundet – ikke som en udgift
Sundhedsvæsenet står over for markante udfordringer: Flere bliver ældre, flere får kroniske sygdomme og der mangler personale. For at frigøre ressourcer skal vi anskue sundhed på en ny og mere langsigtet måde. Derfor skal vi begynde at indregne dynamiske effekter.
Tag fx migræne. Vi ved, at der kan være mange positive afledte effekter af behandling, nemlig færre sygedage, færre lægebesøg, bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og øget produktivitet. Ikke mindst kan det enkelte menneske med migræne opleve en bedre livskvalitet gennem behandling. De faktorer skal vi tage med i vores overvejelser, når vi udvikler fremtidens sundhedsvæsen. Vi skal i højere grad se sundhed som en investering i den enkelte og i samfundet, ikke som en udgift.
De største dynamiske effekter kan opstå gennem forebyggelse. Det koster penge her og nu at forebygge sygdom i fremtiden. Men det er i de allerfleste tilfælde billigere end akut behandling senere. Her skal vi naturligvis tage hånd om eventuelle etiske problemstillinger, fx skal vi også prioritere sundhed højt for mennesker på pension, selvom den samfundsøkonomiske gevinst i kroner og øre kan være lavere end for et ungt menneske. Derudover kan det være svært at vise kausaliteten imellem en investering i sundhed og den effekt, der først viser sig mange år senere.
Jeg håber, at den sundhedsøkonomiske investeringsmodel, som VIVE udarbejder, tager hånd om disse udfordringer og bidrager til, at vi højere grad tør investere langsigtet i sundhed.
Værdien af sundhed er meget større, end vi tror
Vi skal være meget bedre til at indregne de mange samfundsøkonomiske gevinster, når vi tilrettelægger sundhedsindsatsen. For det kræver nemlig investeringer, samarbejde og handlekraft, hvis Danmark skal fastholde et stærkt sundhedsvæsen. Det skyldes bl.a. en aldrende befolkning, flere kronisk syge og nye teknologier. Med andre ord er vi nødt til at se på, hvordan vi sikrer et bæredygtigt sundhedsvæsen.
Sundhed er nemlig et af de absolut vigtigste elementer i vores velfærdssystem, og en sund befolkning er en produktiv befolkning. Med andre ord kan en fokuseret sundhedsindsats gavne både danskerne selv, vores velfærd og samfundsøkonomien.
Her spiller dynamiske effekter en vigtig rolle. For når vi investerer i sundhed, sikrer vi også, at danskerne får den bedste behandling og kan bidrage på arbejdsmarkedet. Det kræver imidlertid, at vi har en forståelse mellem sammenhængen mellem en given sundhedsindsats og den samfundsøkonomiske effekt. Det skal naturligvis altid være den sundhedsmæssige effekt, der er kerneelementet, når vi beslutter os for at igangsætte nye behandlinger og anvende nye teknologier, men det skader bestemt ikke også at skæve til, om vi som samfund også får en gevinst ved f.eks. at lave en målrettet indsats for kronisk syge.
For det er værd at tage med, at for hver krone, vi investerer i at gøre danskerne sundere, stiger samfundsøkonomien med to til fire kroner. Værdien af sundhed er med andre ord ikke kun stor for den enkelte, den er også meget større for samfundet, end vi tror.
Investeringsomkostninger nu og her, men på sigt vil det gavne sundhedsvæsenet
Dynamiske effekter handler om tage højde for mere end ”nu-og-her-prisen” og kigge på afledte effekter fx ved offentlige investeringer i sundhed. Udgifterne til sundhedsvæsnet har været på himmelflugt over de sidste mange år, og dette vil fortsætte, hvis ikke vi gør noget, grundet den demografiske og teknologiske udvikling. Prioriteringer i investeringer i sundhed er derfor nødvendige.
For at kunne lave kloge prioriteringer, så bliver vi nødt til at have større fokus på andet end ”nu-og-her-prisen”. Der stilles større og større krav til virksomhederne om at dokumentere effekt kontra omkostning for nye behandlinger; medicinrådet og behandlingsrådet er eksempler på dette.
Hvis det skal være et krav for virksomhederne, at producere denne dokumentation, må vi også kræve, at det offentlige også i højere grad tager det med i betragtningen, når der foretages investeringer i nye og innovative løsninger.
Innovative behandlinger og løsninger har muligvis en høj investeringsomkostning nu og her, men vil i fremtiden kunne nedbringe sundhedsudgifterne. Nye teknologier kan spare medarbejderressourcer, give borgere bedre mulighed for behandling i hjemmet og give patienterne større ejerskab og ansvar for deres egen behandling. Innovative terapier kan sikre færre bivirkninger og følgesygdomme. Og alt sammen kan det højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen til nytte for borgeren og samfundsøkonomien.
Der skal derfor i højere grad tænkes afledte effekter og længere tidsperspektiver ind, når det offentlige investerer i innovative løsninger inden for sundhedsområdet
Moderne sundhedsløsninger og innovativt medicinsk udstyr i spil i Danmark
Kigger man på udviklingen over de seneste år, er det tydeligt, at man i Danmark ikke i tilstrækkelig grad har haft øje for de afledte økonomiske effekter, som innovative sundhedsløsninger medfører på tværs af hele samfundet.
Det er afgørende, at vi nu får skabt et politisk gearskifte, der bringer moderne sundhedsløsninger og innovativt medicinsk udstyr i spil i Danmark. Omkostningseffektive sundhedsløsninger er nemlig en af nøglerne til at skabe et sundhedsvæsen i bedre balance, der står mål med fremtidens udfordringer. Det handler i høj grad om at styrke indkøbsfunktionen i sundhedsvæsnet, så man bliver i stand til at kigge ud over de nuværende rammer, der fastsætter indkøb ud fra kortsigtede tidsperspektiver og et overdrevent fokus på anskaffelsespris frem for samfundsværdi. Den nuværende indkøbsmodel er – kort sagt – for snæver og ufleksibel til at tilgodese de løsninger, der skaber den største samfundsværdi.
Historisk har medicinsk udstyr bidraget til nye behandlingsmetoder, hvor større indgreb er overgået til ambulante behandlinger. Det har været med til at frigive tid og ressourcer i sundhedsvæsnet – og samtidig spare staten for markante udgifter. På samme måde findes der i dag mange innovative løsninger, som kun mangler at blive taget i brug af sundhedsvæsenet. Her er det afgørende, at værdien for såvel borger som sundhedsvæsen medregnes i fremtidens indkøbsmodeller. Ellers formår vi ikke at nyde godt af de muligheder, som den nye teknologi tilbyder.
