Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

I lav- og mellemindkomstlande råder man ofte ikke over EEG scanningsudstyr til at kunne diagnosticere epilepsi, der kan behandles med billig medicin. Men danske BrainCapture har en billig, teknologisk løsning, der vil kunne hjælpe millioner af mennesker. 

Omkring 50 mio. mennesker verden over lider af epilepsi, og 80 pct. af dem lever i lav- og middelindkomstlande. Men det er langt fra alle, der får diagnosen i netop de mindre udviklede lande. EEG-scannere er dyre, betjeningen kræver erfarne operatører, og neurologer der skal tolke EEG-data er sjældne – i nogle lande kun 1 pr. 5 mio. mennesker. Virkeligheden er derfor ifølge WHO, at 2 mio. nye epilepsitilfælde hvert år slet ikke bliver diagnosticeret, og op mod 30 mio. mennesker med epilepsi får ikke den behandling, de har brug for. Op til 70 pct. af folk med epilepsi kunne imidlertid helt slippe for anfald med brug af medicin, der kun koster 10 dollars årligt. 

Smartphone, elektrodehætte, kunstig intelligens
EEG står for ElektroEncefaloGrafi og er en undersøgelse, der registrerer hjernens elektriske impulser. Den elektriske aktivitet kan måles af elektroder placeret på hovedet, som gør det muligt at måle spændingsforskelle. Data fra EEG sendes til en computer, hvorefter en neurolog kan stille en diagnose ud fra dem. Danske BrainCapture har udviklet en teknologi, der løser problemet med de dyre scannere. Det teknologiske udstyr består af en hætte med elektroder og kan kobles til en smartphone via Bluetooth. En anden udfordring med diagnosticering af epilepsi er, at det normalt kræver trænede operatører at anvende EEG scanning. Men det slipper man også for med brug af BrainCaptures teknologi.

”Hvis du bliver scannet på et hospital i en EEG-scanner, så sidder der en trænet EEG-tekniker og ser på de data, der kommer ud og vurderer, om de indeholder for meget støj. Hvis man f.eks. spænder i musklerne, så giver det forstyrrende elektriske signaler i scanningen. Selve scanningen tager typisk omkring en halv time for at få en scanning af god kvalitet. Der har vi så nogle algoritmer baseret på kunstig intelligens og en procedure, der giver feedback til operatøren, så vi gør det så nemt som muligt at betjene systemet. Den proces er vi ved at undersøge, om vi kan beskytte med et patent,” siger Tue Lehn-Schiøler, der er CEO i BrainCapture.

En app sørger altså for dataindsamling og upload til ’cloud’ uden, at det kræver ekspertviden. Og en algoritme indbygget i app’en baseret på kunstig intelligens bruges til at genkende specifikke mønstre i de hjernebølger, der bliver målt – og til at kvalitetssikre undersøgelsen ved at foretage en automatisk analyse af data i realtid, så man under selve scanningen kan opdage, om målingerne bliver forstyrret af andre neurale signaler fra f.eks. øjenbevægelser og sammentrækninger i kæbemusklerne. 

”I praksis betyder det, at en sygeplejerske kan tage ud til en mindre landsby og måle patienters hjernesignaler. Efterfølgende bliver resultaterne analyseret i appen ved brug af vores kunstige intelligens, og en neurolog kan sidde et andet sted og stille diagnosen derfra,” siger Tue Lehn-Schiøler.

Et studieprojekt var udgangspunktet
Idéen til en smartphone hjernescanner blev undfanget i et studieprojekt på DTU Compute i 2011. The Smartphone Brain Scanner: A Portable Real-Time Neuroimaging System hed projektet, hvis mål var at skabe en app, så man kunne se sine hjernebølger på en smartphone. 

Projektet blev en succes og efterfølgende demonstreret på konferencer rundt om i verden. På en af disse mødte de danske forskere lægen Farrah Mateen fra Harvard Medical School. Hun så muligheden for, at teknologien kunne anvendes i forbindelse med diagnosticering af epilepsipatienter i udviklingslande. Hun bad derfor om, at forskerne byggede nogle prototyper, som hun først testede i Bhutan i 2015. Og i 2018 testede hun mere end 400 patienter i Guinea – et land med kun en enkelt ’normal’ EEG-scanner til de omkring 12 mio. indbyggere. Resultatet var en succes – idéen havde vist sit værd. BrainCapture blev stiftet i 2019, modtog Eurostars Award i 2020 og prototype forsøg er i år gået i gang på Epilepsihospitalet Filadelfia. Der er dog stadig et stykke vej til det globale marked.

”Vi har testet teknologien på epilepsipatienter i Guinea og Bhutan og set, at det virker. Siden har vi lavet nyt udstyr, som vi har testet på epilepsihospitalet her i Danmark. Der har vi ikke testet på patienter men i stedet demonstreret, at udstyret kan måle lige så godt som traditionelle scannere. Vores næste vigtige skridt er at få teknologien godkendt til medicinsk brug af de europæiske myndigheder. Og det regner vi med vil ske i løbet af et år,” vurderer Tue Lehn-Schiøler.

Hvad er epilepsi?
Epilepsi er én af de hyppigt forekommende kroniske neurologiske lidelser. Der er hvert år ca. 4.000 mennesker i Danmark, som får diagnosticeret epilepsi og mindst 33.000 mennesker lever med epilepsi som en del af deres hverdag. Epilepsi viser sig ved gentagne krampeanfald udløst af unormale elektriske impulser i hjernen. Efter anfaldet genvindes den normale funktion efter sekunder til minutter afhængig af hvilken type anfald, der er tale om. Der kan være mange forskellige årsager til epilepsi. Man kan inddele epilepsityperne i 3 hovedgrupper afhængig af om epilepsien er et symptom på en kendt skade i hjernen, er arveligt betinget eller hvor årsagen ikke kan påvises.

Kilde: Rigshospitalet

MEST LÆSTE