Det danske sundhedsvæsen står over for en række udfordringer i fremtiden. Men det gør resten af vores samfund også. Vi bliver flere og flere mennesker, der lever med en kronisk sygdom, og det har afgørende betydning for presset på sundhedsvæsenet. Samtidig stiger behovet for, at flere kan arbejde længere. Derfor har vi et fælles ansvar for at tage bedre hånd om danskere med kroniske sygdomme.
Skrevet af; Brian Mikkelsen, administrerende direktør hos Dansk Erhverv
Et godt sted at starte er at lave en national kronikerplan. Kroniske sygdomme er et vidt begreb, der dækker en lang række lidelser. Det gælder alt fra diabetes og KOL over leddegigt, astma, rygsmerter og til knogleskørhed. Men fælles for dem alle er, at rigtig mange danskere lider af sygdomme, som enten kan behandles eller forebygges bedre. Og fælles for lidelserne er også, at vi som samfund har store udgifter til at håndtere dem.
I en rapport skriver Sundhedsstyrelsen, at 80 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet går til behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Samtidig ved vi, at op mod to ud af tre danskere over 16 år lider af en eller flere kroniske sygdomme, og det er et tal, der forventes at stige i fremtiden. Det betyder med andre ord, at hvis vi skal have et velfungerende sundhedsvæsen og ikke mindst en velfungerende og sund befolkning, der kan bidrage til den fremtidige velfærd, så skal vi håndtere forebyggelsen og behandlingen af patienter med kroniske sygdomme.
For risikoen ved kroniske sygdomme er også, at menneskerne mister livskvalitet og mister hele eller dele af deres arbejdsevne. Mange mennesker med kroniske sygdomme lever helt almindelige liv, men vi ved, at de har større risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet, hvis sygdommen ikke forebygges eller behandles ordentligt, og smerterne eller ubehaget bliver for stort. Det er en høj pris at betale både for mennesket og samfundet.
Et eksempel er type 2-diabetes. I 2030 forventes det, at der vil være 430.000 danskere, der lider af type 2-diabetes. Det er en stigning på 190.000 sammenlignet med i dag. Vi er heldigvis gode til at behandle diabetes. Men der er ingen tvivl om, at vi for patienternes og for samfundets skyld er bedre tjent med, at vi i højere grad forebygger lige netop type 2-diabetes. For tal fra Diabetesforeningen viser, at der er sket en tredobling af antallet af danskere med type 2-diabetes fra 1996 til 2016. Samtidig understreger foreningen, at diabetes bredt set samlet koster det danske samfund mindst 31,8 milliarder hvert eneste år, hvoraf 13 milliarder kroner sker på grund af produktivitetstab.
Og det er bare tal for en enkelt af de mange kroniske sygdomme, som danske patienter lider af. Men det skal ikke være patienternes ansvar alene at løse udfordringen med kroniske sygdomme. Vi har alle et ansvar for, at det i Danmark er muligt at leve et helt almindeligt liv med en kronisk sygdom. Det er både i samfundets, i sundhedsvæsenets og ikke mindst i den enkeltes interesse. Derfor skal vi i gang med en national kronikerplan.
Dansk Erhverv har allerede sammen med de øvrige medlemmer af Genstartsteamet for Life Science og Biotek anbefalet regeringen, at der udarbejdes en national kronikerplan. Kronikerplanen skal tage hånd om forebyggelsesindsatsen, så langt flere danskere helt undgår at skulle diagnosticeres med en kronisk sygdom. Men den skal også forbedre og udvikle den behandling, som patienterne mødes med i dag. For mange patienter, der lider af kroniske sygdomme, oplever i høj grad, at det er et usammenhængende sundhedsvæsen, de møder, hvor de bliver tabt mellem stolene, og hvor kvaliteten ikke er tilstrækkelig. Derfor skal en kronikerplan også være med til at give kronikere flere muligheder og flere rettigheder i patientrejsen, så mødet med sundhedsvæsenet foregår hurtigere og mere gnidningsfrit.
