Sponseret indhold

Når hele opholdet er en del af behandlingen

Af:

Tværfagligheden er i højsædet på landets største private psykiatriske hospital, Skovhus Privathospital. Her suppleres samtaler med psykiater og psykolog med en lang række andre behandlingstilbud, der understøtter patienternes trivsel og udvikling.

“Nærmest uanset hvilken psykiatrisk behandling patienterne kommer for, kan vi understøtte den med andre behandlingstilbud, som letter deres ophold og kan bidrage til, at de kommer sig hurtigere. Det er unikt for Skovhus Privathospital og noget, vi tit får ros for fra patienterne,” siger Majbritt Nyholm, vicedirektør på Skovhus Privathospital, landets største private psykiatriske hospital.

Her kan patienterne ud over den psykiatriske behandling plukke fra en bred vifte af andre behandlingsmuligheder som bl.a. psykologbehandling, NADA øreakupunktur, massage, kostvejledning, mindfulness, psykologiske tests, Access Bars og mediyoga, som eventuelt kan kombineres med terapeutisk samtale. 

”Derudover gør vores beliggenhed ved skov og vand og i en by med smukke bygninger jo i sig selv noget for at lette patienternes ophold her,” siger Majbritt Nyholm.

Tværfagligheden omfatter psykiatriske overlæger med mange års erfaring og såvel psykiatriske som somatiske sygeplejersker, fordi mennesker med psykisk sygdom også kan have somatiske udfordringer. Dertil kommer psykolog, børnepsykolog, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og en fysioterapeut, der også er osteopat.

”Bare det at opleve, at andre tager sig af en, vil røre ved en og spørger, hvordan man har det, opmuntrer de fleste patienter,” siger vicedirektør Majbritt Nyholm.

Beroligende virkning
”Mange mennesker med psykiatriske lidelser går jo og spænder op alle mulige steder i musklerne og har stor glæde af at ligge på en briks og blive behandlet på den ene eller anden måde. For eksempel er musikterapi, hvor man ligger på en særlig briks og mærker bassen, meget populært. De kan også bruge vores fitnesscenter, hvor de kan få hjælp af assistenter og få lagt deres eget træningsprogram. Træning er godt for helbredet for os alle sammen – ikke mindst for dem, som har en lidelse inden for psykiatrien.”

Access Bars med blid berøring af 32 punkter på hovedet og NADA øreakupunktur er meget brugt for deres beroligende virkning.

”Nogle patienter får en behandling om aftenen, inden de skal sove. Så behøver de ikke at tage sovepiller, fordi behandlingen giver dem fysisk ro, så de slapper af og slipper tankemylderet. Lysterapi er godt til patienter, der er nede på energi, og vi har en lækker massagestol, man kan sætte sig i, når man har brug for det.”

Lytter til patienterne
Generelt kan patienterne booke sig til og fra de forskellige ekstra behandlingstilbud afhængig af, hvad de har lyst til. Det kan skifte fra dag til dag og i løbet af dagen.

”De ekstra behandlinger er noget, vi udvikler på løbende ved at lytte til patienterne og lægge mærke til, hvad der virker godt. For eksempel er Access Bars kommet til, fordi nogle patienter er nåleforskrækkede. Access Bars beroliger dem på samme måde som øreakupunktur. Når noget virker og er efterspurgt, prøver vi at få mere af det.”

For selv om det er et psykiatrisk hospital, og man som patient har det dårligt, er det vigtigt med øjeblikke, hvor man føler sig forkælet og i centrum for noget rart.

”På et offentligt sygehus med traditionel behandling er det psykiaterens udredning og den medicinske behandling, der er i fokus. Her har vi den tilgang, at den psykiatriske lidelse også sætter sig som gener andre steder i kroppen, som vi kan hjælpe med. Og bare det at opleve, at andre tager sig af en, vil røre ved en og spørger, hvordan man har det, opmuntrer de fleste patienter.”

Mennesket før patienten
Brugen af supplerende behandlingsformer, der giver patienterne perioder af forkælelse og afslapning, eller som på andre måder er lydhør over for og træner andre sider af patientens personlighed, afspejler Skovhus Privathospitals grundlæggende tanke om at se mennesket før patienten.

”Du er ikke bare en patient. Du er først og fremmest et menneske, der gennem sit liv har lavet mange forskellige ting. Men lige nu har sygdommen taget magten, og vi kan hjælpe dig med at få magten tilbage. Og ikke kun gennem selve den psykiatriske behandling.”

På Skovhus Privathospital skal medarbejderne tage en systemisk og narrativ uddannelse. Det systemiske har fokus på, hvordan mennesker erkender, kommunikerer og handler i verden, mens det narrative tager udgangspunkt i, at vi mennesker skaber mening gennem de historier, vi fortæller til hinanden om begivenheder i vores liv.

”Alle patienter får en miljøterapeutisk samtale eller to om ugen som supplement til deres samtaler med psykiater og psykolog. En miljøterapeutisk samtale handler mere om dagligdagen og patientens eventuelle bekymringer om hjemkomsten. Hvad var svært før, og hvad kan patienten selv gøre? Hvilke mestringsstrategier kan patienten forsøge at anvende?”

Kognitiv træning via portal
Skovhus Privathospital får positiv feedback fra patienterne for tilbuddet om professionel kognitiv træning via en sikker onlineportal, patienterne kan bruge både under opholdet og i en periode efter hjemkomst.

Kognitiv træning gennem onlineportal træner hukommelse, opmærksomhed, sprog samt forarbejdningstempo.

Den træningsansvarlige medarbejder kan justere sværhedsgraden meget nøjagtigt i forhold til den enkeltes behov og kan i systemet følge arbejdsindsats og udvikling over tid inden for enkelte øvelser eller indenfor en enkelt kognitiv funktion.

Kognitiv træning anvendes bl.a. til personer, der på grund af sygdom eller følger efter hovedtraume oplever reduceret kognitiv funktion eller opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, skizofreni, depression, sklerose, traumatisk hjerneskade, Alzheimers, demens mm. Al kommunikation er krypteret og sikret. Data er fortrolige og ses kun af vedkommende selv og den træningsansvarlige.

I centrum for noget rart
De tværfaglige behandlingstilbud på Skovhus Privathospital spiller også en vigtig rolle i forhold til at øge trivslen blandt patienterne, for de er der frivilligt, og tvang er ikke tilladt i den private psykiatri.

”De ekstra behandlingsmuligheder kan stimulere patienternes trivsel og give dem oplevelsen af at være i centrum for noget, der er rart. Der er stadig en alvorlig grund til, at de er her, og de skal først og fremmest passe deres primære behandling, men massage, zoneterapi eller andre behandlinger kan gøre det endnu lettere for dem at slappe af og nyde opholdet, så meget det nu er muligt i deres personlige situation.”

Balance i systemet
Behandlinger som massage, zoneterapi og Access Bars stimulerer punkter i kroppen, der sætter gang i produktionen af hormoner, som mennesker med psykisk sygdom kan være i underskud af, når de er meget påvirkede af deres diagnoser.

”Mennesker med psykisk sygdom kan nemt have ubalance i det, man kan kalde deres fysiske velværesystem. Når du dyrker sport, og din hjerne er fuld af endorfiner, kan du godt fortrænge smerte og løbe videre. Men når mennesker med psykisk sygdom sidder stille hele dagen og udelukkende er fyldt med deres egne måske negative tanker, opnår de ikke den samme fredfyldthed i kroppen, som andre. Det mener jeg, vi er med til at give dem,” siger Majbritt Nyholm.

FAKTA

Skovhus Privathospital er et psykiatrisk privathospital for børn, unge og voksne, som tilbyder indlæggelse eller ambulant behandling for forskellige psykiatriske problematikker og adfærdsmæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autisme, skizofreni, misbrug eller selvskade.

Skovhus Privathospital tilbyder et privat alternativ til det eksisterende behandlings- og undersøgelsestilbud i offentligt regi og behandler både privatbetalende patienter via sundhedsforsikring og henviste patienter fra det offentlige.

Skovhus Privathospital er gentagne gange blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Se mere på www.skovhusprivathospital.dk

De ekstra behandlinger er noget, vi udvikler på løbende ved at lytte til patienterne og lægge mærke til, hvad der virker godt

Seneste nyt

Foto BRE 240425
PODCAST: Er kontoret stadig relevant – eller skal det genopfindes?
Frankfurt
Ejendomsinvestorer klør sig i håret over turbulens på aktiemarkedet
2023-09-29 Virkelund - oversigtsbillede
Ny milepæl for Coop Byen: Første kvarter med 350 svanemærkede boliger klar til udlejning
Sorø
Sorø finkæmmer kommunen for tage, der kan bruges til solceller
Julie Rømsing_08 (1)
Newsec vinder administration af Vellivsejendomsportefølje

Mest læste på BusinessReview.dk

Billede 3
Bioneer definerer udviklingsprogrammer for de næste fire år
8Y9A1247
Digitalisering af kunderejsen skal bæres af mennesker og ikke systemer
3-HR_7297
Hvelplund udvider butikken
Interxion
Colocation sikrer høj driftssikkerhed og lav time to market på samme tid
Kvanto global payment solutions one-shop shopping--
Kvanto leverer gateways til betalingssystemer i hele verden
Brian_png sort hvid--
Ejendomsinvesteringseksperten: Har du styr på risikoen i din ejendomsinvestering?
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Kommuners krav om private sikringsrum
robotik
Fremtiden handler ikke om kunstig intelligens men om kunstige data

Læs også

European Biosolutions Coalition
DI samler biosolutionssektoren i nyt branchefællesskab
På en stiftende generalforsamling d. 6/2-25 blev DI Biosolutions officielt etableret som et branchefællesskab under Dansk Industri....
Technologist using laptop for entering test results while sitting in the lab. In background his assistant testing cosmetic products
Life science-branchen er et væksteventyr, men mangel på medarbejdere truer i horisonten
Vi dykker ned i Pharmadanmarks life science-barometer med opdaterede tal for branchen og får formand for Pharmadanmark, Stine Hasling...
Digital transformation, IoT, Internet of Things, Software techno
Dansk-japansk kvanteteknologi baner vejen for fremtidens medicin
Erfaren kvantesoftware-virksomhed skal bringe dansk kvantecomputer forrest i feltet inden for kemiske beregninger i nyt projekt, som...