Big data er det nye guld. Det udgør et stort potentiale for industri, samfund og den enkelte forbruger. Men hvor vi inden for nogle områder, bl.a. høreapparater, har knækket koden med at omsætte data til værdi i Danmark, mangler potentialet stadig at blive forløst, når det gælder den samlede sundhedssektor.
I et gennemorganiseret samfund som det danske er udfordringen ikke at få fat i data – for det har vi til hobe fra produktionen, det medicinske udstyr, journalerne, patienterne osv. Udfordringen er derimod at kvalificere big data, så de skaber værdi.
For jo flere informationer vi opsamler, jo sværere bliver det at se skoven for bare træer – og udviklingen i den indsamlede mængde data er eksponentiel. Og det er først, når vi får big data omsat til innovation, at de skaber ny værdi – for virksomhederne, sundhedsinstitutionerne, patienterne og samfundet som helhed.
En af forudsætningerne for at omsætte data til værdi er en ubrudt datakæde. Dvs. at data i realtid flyder let ned gennem en ubrudt kæde fra producenten af et medicinsk produkt og videre til sundhedsvæsenet og i sidste ende helt ud til patienten. Og realtidsdata skulle gerne flyde frit i den modsatte retning også. I dag er det ingen selvfølge.
Høreapparater som det gode eksempel
Lad mig tage udgangspunkt i det gode eksempel, hvor Danmark er foregangsland: høreapparatet. Da de første digitale høreapparater blev udviklet, var data primært tilgængeligt internt for producenten.
Senere blev dataene tilgængelige for de, der var involveret i opsætning, programmering, betjening og servicering af apparatet. Og i dag kan mange patienter med høreapparat selv få data ud af udstyret og justere det i takt med, at deres hørelse ændrer sig.
Hvor data tidligere primært gav værdi for producenten, befinder vi os altså nu et nyt sted, hvor især realtidsdata også er relevant for udstyrets bruger – og alle leddene derimellem. En ubrudt, sporbar kæde har sikret, at data udnyttes hurtigt og optimalt i alle led.
Men hvis data ikke rejser frit gennem kæden, som det er tilfældet mange andre steder, lærer producenten ikke af patienten, og patienten ikke af producenten, og så får vi hverken bedre produkter eller en bedre behandling af patienterne.
Et fremtidssikret system
Der kan være mange årsager til, at data ikke flyder frit gennem kæden og dermed gavner alle led. For det første spiller frygten for at videregive forretningshemmeligheder en stor rolle.
For det andet er en kæde som bekendt kun så stærk som sit svageste led, og der skal bare et enkelt brud til, før hele kæden bliver påvirket, og data ikke kan udnyttes optimalt. For det tredje er kompleksiteten af big data stor og ikke nødvendigvis omfattet af standarder, normer og retningslinjer, og det kan skabe usikkerhed om, hvad der egentlig gælder, når data skal struktureres eller skifter ejer.
Den danske sundhedssektors tradition for at indsamle og opbevare store mængder data er en gylden mulighed for at gå forrest og agere udstillingsvindue for et system, der kan være med til at fremtidssikre hele sektoren.
Danmark må være noget nær verdensmester i at samle data på sundhedsområdet. Nu skal vi ”bare” lære af høreapparatseksemplet og få datakædens led i resten af sundhedssektoren til at hænge bedre sammen, så vi får kvalificeret big data og dermed får fuld værdi for dataene.
