Sundhedsvæsenet er under pres – ikke bare af COVID-19, men også af det faktum at befolkningen bliver ældre, og der kommer flere kronikere til – både her i Danmark men også i resten af verden.
”Hvis vi skal håndtere de udfordringer, det danske samfund står overfor, skal det private erhvervsliv og det offentlige blive markant bedre til at samarbejde om den innovation, der skal sikre en patientbehandling i verdensklasse i Danmark,” fortæller Ida Sofie Jensen.
Samarbejdet er netop en forudsætning for, at de danske patienter får adgang til de nyeste behandlinger. Det gavner ikke blot patienter, pårørende, men også sundhedsvæsenet og eksporten.
Verdens bedste patientbehandling
Life science-industrien havde i 2019 en eksport på 142 mia. kr. svarende til 19 procent af vareeksporten i Danmark, men der er potentiale til mere:
”Vi bør indføre flere risikodelingsforsøg, hvor industrien står økonomisk på mål for effekten af deres produkter. Herudover skal vi styrke innovationssamarbejdet fx i krydsfeltet imellem medico, pharma, sekundær sektor og primær sektor,” siger Ida Sofie Jensen.
Hos Lif er de desuden meget optaget af, at en kronikerhandlingsplan også bliver del af en kommende sundhedsreform.
Forskning og udvikling skal styrkes
En procent af BNP går til offentlig forskning, og under COVID-19 er BNP skrumpet, derfor har regeringen sat 700 mio. ekstra af til forskning. Hos Lif ser de gerne, at der investeres mere massivt i forskning.
”Den nye fodaftryksanalyse fra Erhvervsministeriet viser et fald på næsten en mia. kr. i privat forskning og udvikling. Det er nedslående læsning, når vi ved, at årsagen til, at vi i dag står så stærkt på life science området, skyldes de massive investeringer i forskningen, som blev gennemført med globaliseringsstrategien i 00´erne,” forklarer Ida Sofie Jensen.
Hos Lif peger de på, at forskningen kan styrkes ved fx at gøre forsknings- og udviklingsfradraget på 130 % permanent. Regeringen forhøjede i juni fradraget for udgifter til forskning og udvikling til 130 % i perioden 2020-2021. Derudover skal beløbet til de offentlige forsknings- og udviklingsinvesteringer øges.
Styrk vækstlaget og brug sundhedsdata
For at bevare styrkepositionen på life science-området skal bioteksektoren løftes. Biotek er netop fødekæden for medicin; 70% af de lægemidler, der er i handlen, er begyndt som biotek.
”Vi bør styrke bioteksektoren og de udenlandske virksomheders investeringslyst, så vi ikke oplever, at de unge danske biotekvirksomhederne flytter hjemmefra alt for tidligt fx til USA eller Sverige. For så får vi aldrig en ny Novo Nordisk,” siger Ida Sofie Jensen.
Biotek skal have bedre vækstvilkår, så kommercialiseringen af life science styrkes gennem flere danske og udenlandske investeringer.
”Vi bør sætte markant ind med at finde en sikker metode til at udnytte den guldgrube, de danske sundhedsdata udgør. Sikker anvendelse af de data til forskning kan blive en international løftestang for branchen,” siger Ida Sofie Jensen.
Mere fokus på klinisk forskning
I Danmark drives den kliniske forskning typisk af ildsjæle i sundhedssektoren, men forskningen burde gøres mere systematisk.
”Vi kan se, at Belgien er meget dygtige til at tiltrække kliniske forsøg, og i Danmark bør vi opruste på den front. Det sikrer ikke bare nye banebrydende behandlinger, der gavner patienter og styrker eksporten. Hver gang vi tiltrækker et klinisk forsøg til landet, så skaber vi i snit fem nye arbejdspladser,” fortæller Ida Sofie Jensen.
På andre områder end COVID-19 går det langsomt med godkendelser, og Danmark er blevet dyre i overhead.
”Hvis vi bliver bedre til at styrke den kliniske forskning, kan vi bruge et innovativt og samarbejdende sundhedsvæsen i Danmark som globalt udstillingsvindue. Der er nemlig en klar tendens til, at alle kigger rundt efter de steder i verden, hvor patientbehandlingen både er i top og effektiv på samme tid,” fortæller Ida Sofie Jensen og uddyber:
”Vi bør bruge erfaringerne fra COVID-19 til at reducere sagsbehandlingstiderne for kliniske forsøg samt styrke mulighederne for virtuelle kliniske forsøg.”
