Sponseret indhold

Spred handlekraft – ikke panik

I en situation som den aktuelle med Coronapandemi, hvor leder og medarbejdere arbejder adskilt, er kravene til ledelse ikke alene skærpede – de er markant anderledes. Hvad enten Coronasituationen bliver kort- eller langvarig, vil mange fortsat arbejde fysisk adskilt fra deres nærmeste leder, som ikke bare skal arbejde hjemmefra men også lede hjemmefra. Det stiller helt nye krav til lederen, hvilket vi har bedt ledelsesrådgiverne Fire & Shield uddybe.

De fokuserer deres arbejde på, hvordan du som leder kan bringe det bedste frem i hver eneste medarbejder og på den måde skabe de bedste præstationer under de givne omstændigheder. Ejerne, Elize Dimare og Johnny Sørensen, har i den forbindelse udarbejdet ti gode råd til at lede hjemmefra, som gratis kan læses på Fire & Shield’s LinkedIn-side under #leadingfromhome, og på deres hjemmeside www.fireandshield.com/blog

Handlekraft uden panik
Centralt i de gode råd står konstateringen om at udvise handlekraft uden at sprede panik.

”Vi kan se, at det mindset, som ligger i vores Fire & Shield-metode, også hjælper ledere under Coronakrisen: Hele tiden at bevare balancen mellem at skærme sine medarbejdere og sig selv og samtidigt træffe beslutninger og agere. Jeg har selv været ansvarlig for flere turnaround-procesesser, og netop det med handlekraften uden panik er altafgørende for at skabe det rigtige momentum”, forklarer Johnny Sørensen, som selv har 20 års erfaring som direktør i private virksomheder.

Svære valg
”Når en krise rammer, står vi altid som ledere og skal træffe nogle svære valg. Vi kan se, at dem, der ser virkeligheden i øjnene fra starten og træffer ubehagelige beslutninger hurtigt, som regel kommer hurtigst og bedst ud på den anden side”, fortsætter Elize Dimare, der har en PhD i organisationsudvikling, før hun selv blev leder. Svære valg kan f.eks. være nedskæringer i medarbejderstaben, men det kan også være at lukke projekter, markeder eller produkter ned.

”Det skal selvfølgelig gøres ordentligt og respektfuldt, men man skal også bare huske, at det er sådan, du redder resten”, tilføjer Johnny Sørensen.

Vær mere tydelig
Når langt hovedparten af virksomhedens medarbejdere, inklusive lederne, er sendt hjem til hjemmearbejdspladsen, giver det nogle helt nye udfordringer. Det er nemlig meget vigtigt. at du stadig brænder igennem som leder og er tydelig i sine forventninger – både til den enkelte, til holdet og til fremtiden.

De ledere, der bruger deres empati meget, kommer lidt på over-arbejde i denne situation. Johnny Sørensen uddyber: ”Det er svært for de ledere, der bruger ’morgenrunden’ meget, og dermed er vant til at tale med alle og fornemme stemningen, inden deres dag er startet. De mangler simpelthen input lige nu. Men de skal gøre deres ’morgenrunde’ virtuel i stedet og få tjekket ind med alle hver morgen stadigvæk. Dine medarbejdere skal stadig kunne mærke dig, og mærke at du er der”.

Hold fast i hyggesnakken
Før Coronakrisen var hyggesnak over en kop kaffe en del af kulturen på de fleste arbejdspladser – men når vi arbejder hver for sig i hvert vores lille hjemmekontor, er den mulighed for styrkelse af det sociale sammen-hold på arbejdspladsen væk. ”Den måde, lederen udviste lederskab før, virker ikke nødvendigvis hjemmefra.

Arbejdet bliver godt nok mere ef-fektivt, når et møde, der tidligere plejede at tage to timer nu kun tager 45 minutter, men når hyggesnak-ken forsvinder, er lederen nødt til at lave et forum for denne – ellers risikerer organisationen delvist at falde fra hinanden”, forklarer Johnny Sørensen.

En del af repertoiret
Den situation, vi er i lige nu, giver også nogle nye muligheder. F.eks. stoppede diskussionen om, hvorvidt en ugentlig hjemmearbejdsdag er et problem eller ej.
Der er sikkert også mange, der tager behovet for rejsedage op til revision, nu hvor vi har været tvunget til at afprøve de digitale løsninger i praksis.

”Forhåbentlig vil mange se mulighederne i de nye måder at arbejde på, og fortsætte med at bruge de digitale virkemidler, efter verden lukker op igen”, supplerer Elize Dimare. ”Dermed bliver det at lede hjemmefra en del af den moderne leders standardrepertoire”.

FAKTA

Når en krise rammer, handler den indledende fase om handling, hårde valg og hurtig reaktion efterfulgt af hård prioritering og beslutning. Efter den første intensitet kommer "stick-to-it-ness" -fasen. Du har taget de vanskelige valg, du har handlet i nødsituationer, og du har foretaget dine prioriteter. Derfor er rammen indstillet og fundamentet bygget. Nu er det tid til at holde kursen og sikre, at uanset hvad du vil gøre, bliver det gjort.

Kilde: #leadingfromhome: Tip #6: Follow-up, follow through

Se mere på www.fireandshield.com

Vi kan se, at dem, der ser virkeligheden i øjnene fra starten og træffer ubehagelige beslutninger hurtigt, som regel kommer hurtigst og bedst ud på den anden side

Seneste nyt

IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer
Renovering--
Renoveringspuljen
Gregers Nytort Rasmussen, presse
Colliers Danmark udnævner Head of Research til partner
IMG_8337 komprimeret
Unik fusionerer med hollandske Zig for at styrke den AI drevne digitale transformation af ejendomsbranchen
Foto BRE 070526
Vi tager vand for givet

Mest læste på BusinessReview.dk

IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
LagurbyMajaKaren
Den kemifri vej til færre kalkgener
Processed with VSCO with a6 preset
Pentabase smed alt og gik fra cancer-diagnostik til Corona – så længe det er nødvendigt
Budgetvenlig-designlinje-Kompakt-62-1
Sommerhuse vinder frem på boligmarkedet
20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje

Læs også

Group shot LR
Fremtidens ledelse kræver et mentalt skifte
– AI og konstant forandring ændrer spillereglerne Da jeg i sin tid tog min egen MBA i Frankrig, lærte vi at lede mennesker, træffe...
Ny Christianiacykel
Følelser er fremtidens vigtigste kompetence
Din evne til at håndtere følelser, påvirker dine ledelsesresultater. Forandringer og ustabilitet forstærker vores følelser: usikkerhed,...
2020_05_29_JakobBrandt_SMV_11_4259x6389_Credit_UlrikJantzen
God ledelse sikrer frihed til vækst
I Europa taler vi om stærkere industri, teknologisk suverænitet og grøn omstilling. Men samtidig drukner vi vores egne virksomheder...