Sponseret indhold

Skelsættende nye krav til rapportering om bæredygtighed

Af:

Fra 2024 står større danske og europæiske virksomheder over for en omfattende og skelsættende ændring i deres rapportering. Som en del af den Europæiske Grønne Pagt (The European Green Deal) har EU således besluttet at øge kravene til, hvordan virksomheder rapporterer om bæredygtighed.

Skrevet af: Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed


Det betyder, at alle store virksomheder fra og med regnskabsåret 2024 skal rapportere på deres arbejde med den bæredygtige omstilling. Virksomhederne skal herefter give omfattende oplysninger om forbrug, udledninger m.v. ikke blot for deres egne aktiviteter, men også for hele deres værdikæde.
Som noget nyt, skal virksomhederne også rapportere på sociale forhold, herunder oplysninger om medarbejderne, menneskerettigheder, påvirkninger på omgivende samfund, samt give oplysninger om selskabsledelse. De nye, øgede krav vil gælde for alle børsnoterede virksomheder samt andre virksomheder med mere end 250 ansatte . For de største virksomheder vil kravene gælde for regnskabsår, der starter 1. januar 2024. 

Små og mellemstore virksomheder, der ikke direkte er omfattet af de nye lovkrav, vil dog også blive ramt indirekte. Det skyldes, at de store virksomheder skal rapportere for hele deres værdikæde, så de vil få brug for mange oplysninger fra deres underleverandører – herunder SMV´erne. 

Formålet med de nye krav er at understøtte en bæredygtig omstilling inden for både klima/miljø og sociale forhold samt selskabsledelse. Ligeledes er det tanken, at bæredygtighedsrapportering skal være lige så relevant, brugbar og værdiskabende som den finansielle rapportering for virksomheder.

Hvad ligger der i E, S og G?   
Store virksomheder (regnskabsklasse C stor og D) skal allerede i dag rapportere om deres samfundsansvar i form af ikke-finansielle data – også kaldt ESG data. De gældende rapporteringskrav er indarbejdet i årsregnskabsloven og dækker informationer om miljøforhold, sociale og medarbejderforhold, menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse, samt diversitet i bestyrelsen. 

Med det nye EU-rapporteringsdirektiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) bliver kredsen af omfattede virksomheder udvidet, ligesom der bliver krav om revision og digital indrapportering til det offentlige, så alle data ”tagges” og indberettes i lighed med den digitale indberetning af årsrapporten. Derudover bliver virksomhederne pålagt en langt mere detaljeret rapportering, herunder på helt nye områder som biodiversitet og cirkulær økonomi. 

De detaljerede krav bliver fastsat i rapporteringsstandarderne ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som forventes at blive godkendt af EU Kommissionen i juni 2023. Standarderne dækker i alt 85 oplysningskrav, 1144 krævede datapunkter og 317 frivillige datapunkter og består af 2 generelle standarder samt 10 specifikke standarder for E, S og G-områderne. Udover disse 12 tværgående standarder vil der også blive udarbejdet 40 sektor-specifikke standarder, ligesom der kommer en frivillig og mere enkel standard for SMV´erne.   

Regning på mindst 7 mia. kr.
Gennem en intensiv indsats var DI fra dansk side med til at sikre, at 47% af de foreslåede, påkrævede datapunkter blev barberet væk, så virksomhedernes arbejdsbyrde blev kraftigt reduceret. Arbejdet med ESG rapportering vil dog stadig kræve mange ressourcer, og DI vurderer, at det vil komme til at koste mindst 7 mia. kr. årligt for de omfattede virksomheder. Dermed vil det komme til at svare til de udgifter, som virksomhederne i dag bruger på den finansielle rapport alene.

Der er dog ingen tvivl om, at virksomhedernes arbejde med bæredygtighed samtidig kan give nogle globale konkurrencefordele. Danske virksomheder er allerede foran på hele ESG dagsordenen, og med de nye, målbare og sammenlignelige ESG data vil virksomhederne bedre kunne vise deres kunder, medarbejdere, investorer og andre interesserede, hvordan de bidrager positivt til den grønne omstilling samt bedre arbejdsforhold. Samtidig vil virksomheder, der ikke kan dokumentere, at de påtager sig et samfundsansvar, få det svært. DI har allerede hjulpet tusindvis af virksomheder på vej og står klar til at følge dem videre på deres ESG-rejse.

Hvad står ESG for?:
E = environment (klima og miljø)
S = social (sociale forhold)
G = governance (selskabsledelse)

Hvem bliver omfattet fra hvornår?:
Fra regnskabsåret 2024: Børsnoterede virksom-
heder med >500 ansatte.
Fra regnskabsåret 2025: Virksomheder, der overskrider to af de følgende tre grænser på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår:
- En balancesum på 156 mio. kr.
- En nettoomsætning på 313 mio. kr.
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250
Fra regnskabsåret 2026: Resterende, børsnoterede virksomheder – dog ikke mikrovirksomheder.

Mest læste på BusinessReview.dk

Ankomst
PwC nyindretter hovedsæde til en ny tids arbejdsformer
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
1 Thorbjørn og Slaven
Et nyt liv efter fedmeoperation og plastikkirurgi
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Lejefastsættelse i gennemgribende forbedrede lejemål
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...