Sponseret indhold

Sælg jobbet og vind kampen om kan­di­da­ter­ne

Leder du også efter den skarpeste kandidat på markedet? En proaktiv og selvstændig type, der altid giver en ekstra hånd med, er favorit til årets kollega og i øvrigt også lige har løbet et maraton? Du har en ønskeliste. Det har de fleste jobsøgere også.

I et marked, hvor de skarpe kandidater er mere ombejlede end eks-Paradise-deltagere på den lokale Crazy Daisy, må du gøre en indsats, når du forfatter jobannoncen. Så træk i håndbremsen, næste gang autopiloten griber efter ønskelisten. Prøv i stedet at sætte dig på den anden side af bordet: Hvordan ser din drømmekandidats ønskeliste mon ud?

Tænk udefra og ind
Kandidaterne er blevet kræsne, og for de fleste er et job meget mere end en månedlig lønseddel. Det skal give mening. Det skal være udfordrende. Det skal være noget, vi gerne vil fortælle om til næste middag hos svigermekanikken. Vores job siger noget om os og det, vi har valgt at bruge vores tid på. Husk på, at du er i konkurrence med mange andre annoncer til samme slags stilling. Så hvorfor skal drømmekandidaten vælge at bruge sin tid hos dig? Hvad er spændende ved jobbet? Og ved afdelingen? De eftertragtede kandidater sidder sandsynligvis allerede lunt og godt i en attraktiv stilling, så de skal have de gode grunde til at skifte job serveret på et sølvfad. Så hvad kan du lokke med? Det er her, du skal have din indre sælger i spil.

Stil skarpt på din målgruppe
For at finde de gode “selling points” skal du først stille skarpt på den kandidat, du er på udkig efter. Er det en sulten sælgertype? En strukturbevidst bogholder? Eller en ivrig studerende? Vi er allesammen forskellige. For nogle vil muligheden for at lede et stort internationalt projekt være uimodståelig. For andre vil det være et fabelagtigt team med hang til bordtennis og en kageordning, der ville gøre La Glace misundelige. Du kan nok se, hvor vi vil hen: Forskellige ting motiverer forskellige typer, og i din nye rolle som sælger er det din fornemste opgave at stille skarpt på netop det, der motiverer din drømmekandidat. Mangler du inspiration, kan du måske alliere dig med en kollega, der har en lignende rolle i teamet – eller med den, som forlader stillingen. De kan nok fortælle dig, hvad der oprindelig lokkede dem til at søge stillingen, og hvad der fik dem til at blive i al den (forhåbentligt lange) tid. Og når du har dine selling points i hus, er der ingen grund til at gemme esserne oppe i ærmet. Smid dit trumfkort på bordet allerede fra første sætning, og vind læserens opmærksomhed.

Jamen, kommer jeg ikke til at oversælge?
Selvfølgelig skal du være troværdig, når du sælger jobbet. Ingen tomme løfter og fluffy floskler om dynamiske virksomheder i vækst. Grav dig i stedet ind til, hvad der er særligt ved netop dette job og din virksomhed – og sæt ord på det. At sælge er ikke nødvendigvis at blære sig. Det handler om at gøre det klart for din læser, hvad du kan tilbyde. Ligesom jobansøgningen er kandidatens mulighed for at vække din interesse, er jobannoncen din mulighed for at fortælle om de ting, du er stolt af ved din virksomhed og den stilling, du skal have besat. Så lad din begejstring smitte. Den har det med at fange de bedste kandidater.

Annoncetekst, der virker

Vores tekstforfattere er specialister i at skrive jobannoncer. Med fokus på kandidatadfærd og employer branding skriver vi teksten, der får de rette kandidater til at reagere. Tag fat i os på tlf. 3832 3355, hvis du vil vide mere.

Smid dit trumfkort på bordet allerede fra første sætning, og vind læserens opmærksomhed

Seneste nyt

DSC07318
Giv de gode fortællinger videre
Skærmbillede 2026-09-25 kl. 10.42
Ny kampagne sætter fokus på fremtidens byer
https___brandportal.rockwool
Analyse: Strammere klimakrav til byggeri kan koste BNP-tab på over 20 mia kr. om året
Peter_741
EJENDOMSEKSPERTERNE: Samfundsansvar handler også om det, vi efterlader
Aalborg
Tomgangen i private boliger i Aalborg er næsten væk

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
Billede1
FLSmidth: Vejen mod en grønnere fremtid
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood

Læs også

EK_Rikke-Karen-Helle_august_2026_3_fuld
Erhvervsakademi København sætter ledertrivsel på dagsordenen
Et nyt forskningsprojekt fra Erhvervsakademi København (EK) peger på, at forbundethed er en vej til ledertrivsel. Nu skal den nye viden...
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
Presse SB 2000x1666
Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads
I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen....