Alle store virksomheder i EU skal fremover lægge kortene på bordet om deres samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger. Det har Europa-Parlamentet netop vedtaget med et nyt direktiv om bæredygtighedsrapportering. Reglerne vil løbende blive indfaset fra 1. januar 2024.
Klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering, biodiversitet, arbejdsforhold blandt medarbejdere og i leverandørkæden, diversitet og antikorruption. Det er nogle af de områder, store virksomheder i EU fremover skal indsamle og fremlægge data for. Samtidig skal virksomhederne offentliggøre konkrete KPI’er og angive, hvordan der arbejdes på at indfri dem. Det fastslår Europa-Parlamentet med et nyt direktiv for CSR-rapportering, Corporate Sustainability Reporting-direktivet (CSRD), som blev vedtaget 10. november og har til formål at forpligte virksomheder i EU til en ensartet og pålidelig rapportering om bæredygtighed.
Med det nye direktiv vil omkring 50.000 virksomheder i EU fremover offentliggøre data for deres samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger. Reelt vil direktivet dog med tiden påvirke også små og mellemstore virksomheder.
”Det kan være en fordel at sætte sig ind i de her regler allerede nu, så man ikke rammer en mur med 120 kilometer i timen, når de fleksible rammer bliver transformeret til faste regler,” siger CSR-chef i Dansk Erhverv, Ellen Marie Friis Johansen.
Regler bør være proportionelle
Ifølge både CSR-chef Ellen Marie Friis Johansen og fagchef for revision Filip Marott Sundram er det godt med rapporteringsstandarder, der er tilstrækkeligt tydelige, fokuserede og operationelle, så virksomhederne kan arbejde med dem. Det er bare afgørende, at standarderne også er proportionelle, så reel grøn omstilling ikke drukner i papirarbejde. EU-Kommissionen bad i maj 2021 EFRAG om at udvikle rapporteringsstandarder for bæredygtighed – såkaldte ESRS (European Sustainability Reporting Standards). EFRAG er en privat EU-organisation, som rådgiver Kommissionen om internationale regnskabs-standarder til brug i EU. EFRAG oversendte d. 22. november et revideret udkast til standarderne.
Dansk Erhverv kunne med glæde konstatere, at der er blevet lyttet til erhvervslivet bekymringer og at rapporteringskravene er reduceret en smule fra det udkast EFRAG sendte i offentlig høring i sommeren 2022. Antallet af informationskrav er reduceret, og antallet af datapunkter er næsten halveret fra det oprindelige udkast og er nu reduceret til 1144.
”Dansk Erhverv byder forbedringerne velkommen og anerkender også, at kvaliteten er forbedret. Men det bliver en meget stor opgave for virksomhederne, og vi er bekymrede for at der bliver brugt for mange ressourcer på at rapportere fremfor den egentligt vigtige opgave – nemlig den grønne omstilling,” siger Filip Marott Sundram, Fagchef for revision i Dansk Erhverv. Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at Dansk Erhverv bakker op om CSRD direktivet.
”Jeg håber, at det bliver muligt for virksomhederne at se værdien i CSRD og bruge det som redskab i den bæredygtige omstilling. Der kan høstes mange positive gevinster ved at få en ensartning på EU-virksomheders bæredygtighedsoplysninger, som investorer og andre interessenter har brug for, selvom ESG-opgaven kan blive tung at løfte. Strategisk brug af CSRD kan vise sig at blive en fordel for danske virksomheder, fordi de er nogle af de bedste i verden indenfor grøn omstilling” siger Ellen Marie Friis Johansen.
De nye regler er omfattende og byderne tunge. Dansk Erhverv sætter derfor i samarbejde med FSR – danske revisorer den 1. december en ny informationsindsats, ’Det bæredygtige rapporteringsspor’, i søen, I første omgang handler det om at give virksomheder overblik over alle de regler, der er på vej – og senere bliver der mulighed for at få mere viden i de enkelte områder.
Forventes vedtaget inden december
Det Europæiske Råd forventes at vedtage forslaget 28. november, og direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen. Reglerne bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder:
- 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte.
- 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede
virksomheder med mere end 250 ansatte. - 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder.
