Kinga Szabo Christensen, direktør i Dansk Industri Fotograf Sif Meincke

Fire øjne ser bedre end to, og to hoveder tænker bedre end ét, siger man. Forskning understøtter talemåden, og den viser tilmed, at desto mere forskellige de to hoveder er, jo mere kreative og innovative ideer og løsninger opstår der. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor vi i Danmark ikke er verdensmestre i at fremme diversitet på vores arbejdsmarked og samfund.

Skrevet af; Kinga Szabo Christensen, direktør i Dansk Industri


Lige nu står vi nemlig overfor enorme udfordringer både lokalt og globalt, der kalder på løsninger, som vi ikke kan klare alene, men som vi skal finde i fællesskab. Vi har en alvorlig klimakrise, der truer vores civilisation, store sundhedsudfordringer i kølvandet på en pandemi, en omfattende digital omstilling og jeg kunne blive ved. I Danmark har vi tusindvis af virksomheder, der er nogle af de bedste til at tackle de mest presserende udfordringer i verden. Men jeg er helt overbevist om, at vi kan blive endnu stærkere og mere konkurrencedygtige i fremtiden, hvis vi bliver bedre til at få alle talenter i spil.

At det halter med diversiteten i Danmark bliver meget tydelig, når vi kigger på kønsbalancen i de danske virksomheder. Det er kun hver tredje fuldtidsansatte, der er kvinde. Og samme tendens gør sig gældende på ledelsesniveau. Det er mig fortsat en gåde, hvorfor den skævhed findes. Det skal vi rette op på. Det gør vi blandt andet ved at rydde nogle af de barrierer af vejen, der bremser kvinder på arbejdsmarkedet. Det kræver en mere lige fordeling af barslen, et opgør med kønsstereotype normer og ideer om såkaldte ”kvindejob” og ”mandejob”, vi skal have flere unge til at interessere sig for tekniske og naturvidenskabelige fag, og virksomhederne skal blive mere opmærksomme på blinde vinkler, såkaldt unconscious bias, i rekruttering.

Det er noget vi i den grad har fokus på i DI, der er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, og som er med til at forme fremtidens arbejdsmarked og samfund. Vi har lanceret ligestillingsløftet, The Gender Diversity Pledge, hvor virksomheder giver håndslag på at fremme diversitet i deres virksomheder. I 2030 har vi et fælles mål om, at 40 pct. af lederne i den private sektor, skal være kvinder. Udviklingen vil forhåbentligt også blive hjulpet godt på vej af de nye krav til kønsdiversitet i ledelse og bestyrelser, der er udstukket fra Folketinget og EU.

Men diversitet handler selvfølgelig om mere end køn. Diversitet opstår i grupper med mennesker af forskellige aldre, etniciteter, seksuelle orienteringer, kønsidentiteter og handicap blot for at nævne nogle eksempler. Grupper, der er sammensat af mennesker med forskellige baggrunde og erfaringer, skaber en dynamik, der bryder med vanetænkning og accelererer ideudvikling. 

Jeg er selv født og opvokset i Ungarn, og flyttede som 18 årig til Danmark. Det var ikke altid nemt, at være udlændinge i Danmark. Det tager tid at lære at sige ”rød grød med fløde”, og derudover skulle jeg afkode en helt ny kultur og traditioner. Jeg har altid følt mig velkommen i Danmark, som i dag er mit andet hjemland. Men da jeg kom hertil bed jeg hurtigt mærke i, at jeg skulle spejde langt efter andre udlændinge på arbejdspladsen. I en tid, hvor danske virksomheder akut mangler arbejdskraft, er det nødvendigt, at vi lukker op for flere specialiserede udlændinge på det danske arbejdsmarked. De skal inkluderes i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked. Vi kan ikke få mere diversitet i Danmark uden inklusion. Det er noget, der fylder alt for lidt i den offentlige debat.

Det er vigtigt, at vi taler om inklusion i dag, fordi det kommer til at være et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden. De seneste 11 år har Deloitte lavet en årlig global måling på de kommende generationers forventninger til deres arbejdsliv, den såkaldte Gen Z og Millennial Survey, som dækker personer født fra 1983-2003. Her siger to ud af fem, at de har sagt nej til et arbejde eller en opgave, fordi det ikke var i overensstemmelse med deres egne værdier, hvilket viser hvor formålsdrevne de kommende generationer er.

De ønsker handling på klimakrisen og på diversitet, og de tiltrækkes af virksomheder, der bidrager til positive samfundsmæssige forandringer. Det er ikke nyt, at diversitet er godt for virksomhedernes bundlinje, men det er også altafgørende for deres videre udvikling og for at tiltrække og fastholde talent i fremtiden. Jeg ser hvordan andre lande stormer frem på denne dagsorden, og jeg står tilbage med et brændende ønske om, at lille Danmark (med et enormt potentiale) for alvor går ind i kampen.

Vi kan ikke løse alle verdens problemer med et fingerknips, men vi kan nå et langt stykke af vejen, hvis dansk erhvervsliv bliver endnu bedre gearet til innovation i en benhård global konkurrence. Og her spiller diversitet og inklusion en afgørende rolle. Det er ikke kun godt for virksomhederne, men hele Danmark.

MEST LÆSTE