Sponseret indhold
Erla Højsted, der er Psykolog, Cand. Psych. Aut. & chefpsykolog hos MIND CPH.

Det er ikke de negative eller stressende tanker i sig selv, som gør os stressede, angste eller deprimerede; det er omfanget af den opmærksomhed, vi giver dem. Hos MIND CPH tilbyder psykologerne metakognitiv terapi (MCT), der hjælper med at begrænse den tid og energi, du bruger i selskab med de uønskede tanker og giver dig handlekraften tilbage.

På arbejdspladserne er der fokus på at skabe trivsel og gode rammer for arbejdsmiljøet. Alligevel har omkring 12 % af alle danskere symptomer på stress.
Hver dag er omkring 35.000 danskere sygemeldt på grund af et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.

Ydre rammer kan ikke stå alene
Den traditionelle formel, at meget pres er lig med stress, mangler dog noget. Vi kender alle nogen, som håndterer presset godt, mens andre bliver stressede, selv om vi ikke kan få øje på årsagen. 

”På arbejdspladserne er der ofte stort fokus på de ydre rammer, så hvis chefen udelukkende forsøger at hjælpe den stressede medarbejder ved at flytte rundt på opgaver, så er det nytteløst, hvis de indre strategier ikke tænkes ind i formlen. Tendensen til at overtænke og gruble forsvinder ikke, blot fordi arbejdsrutinerne bliver ændret,” siger Erla Højsted, der er Psykolog, Cand. Psych. Aut. & chefpsykolog hos MIND CPH.

Bliv herre i eget hoved
Både ledere og medarbejdere kender fornemmelsen af at bekymre sig om et møde eller gruble over en kollegas adfærd, hvilket stjæler fokus fra arbejdet og overskuddet på hjemmefronten.

Vi rammes helt naturligt af mange tusind tanker i døgnet, og en del af disse kan være negative. Visse tanker har det med at sætte gang i yderligere tanker. Disse tanker kalder vi for trigger-tanker. De er ofte negative og starter fx med: “Hvad nu hvis..” ? Eller “Hvorfor ….”? 

Disse trigger-tanker kan igangsætte en lang række bekymringer og grublerier, der er skyld i, at vi føler os stressede, deprimerede og nytteløse. Trigger-tankerne retter sig oftest enten fremad eller bagud. De bagudskuende tanker kan fx føre til en fornemmelse af at spilde livet. Det kan være tanker som: Hvorfor jeg ikke god nok? Kiggede chefen skævt til mig sidste mandag? 

Fremtidsrettede trigger-tanker leder til bekymringer, der indeholder pessimistiske forestillinger om fremtiden, domineret af worst-case-scenarier, forestillinger og analyser. Det kan være tanker som: Hvad nu hvis jeg ikke kan løse opgaven godt nok? Hvad nu hvis jeg bliver fyret? Bekymringerne fører til stress og angst samt en del overspringshandlinger og undgåelsesadfærd.

Den metakognitive tilgang dikterer ikke, at vi skal holde op med at tænke eller fortrænge tankerne, for det kan vi ikke. I stedet skal vi lære at lade tankerne være. 

”Når vi dvæler ved trigger-tankerne og lader dem fylde, så får vi det ofte dårligt. Det svarer til at bide på en fiskekrog, som man bliver ved med at gumle på i stedet for at handle,” siger Erla Højsted og uddyber: 

”Lader man trigger-tanken være – uden at dvæle ved den, så vil den helt automatisk aftage; præcist som alle de rækker af små harmløse tanker, der kører gennem vores hoveder hver dag uden at fylde op.” 

Kan ikke løbe fra tankerne
I dag forsøger mange at slippe uden om tankernes greb ved at motionere mere, drikke mere vin, arbejde mere eller andet, men det fører til en ond spiral, der leder til udmattelse på sigt. 

Problemet med bekymringer og grublerier er, at de skaber yderligere et problem og får hjernen til at køre på højtryk. Den metakognitive terapi handler om evnen til at træde tilbage fra tankerne, sortere og undgå at blive hængt op i tanker. Dette giver rum til at tage de konstruktive beslutninger, der gør os handlekraftige, så vi kan løse det reelle problem. 

Giv ikke tankerne tid
Hos MIND CPH hjælper de med at få styr på de indre strategier, så tankerækkerne ikke ledes ind i en negativ spiral, der suger al energien. 

Det er de metakognitive overbevisninger, som styrer det enkelte menneskes strategier og guider til, hvordan vi skal forholde os til og bearbejde vores tanker. Hvis vi fx tror, at bekymring er automatisk og uundgåeligt eller endda nyttigt, vil vi have en tendens til at bekymre os mere. Derfor begynder indsatsen hos MIND CPH med se på, hvor meget plads og tid tankerne optager, og hvad vi tror om dem. 

Selv om den metakognitive tilgang er et relativt nyt paradigme i psykologien har metoden vundet stort indpas.

”Jeg er overbevist om, at om 25 år arbejder alle psykologer med denne metode,” siger Erla Højsted. 

Hos MIND CPH tager alle psykologerne udgangspunkt i den metakognitive terapi.

FAKTA

Behandlingsmetoden metakognitiv terapi (MCT) er et relativt nyt paradigme i psykologien. Metoden, der er en evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode til behandling af psykiske lidelser som stress og depression, er udviklet af Professor Adrian Wells. Forskningen har vist, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste og deprimerede, men snarere den tid vi bruger på at bearbejde og bekymre os om de negative tanker.

www.mindcph.dk

Tendensen til at overtænke og gruble forsvinder ikke, blot fordi arbejdsrutinerne bliver ændret

MEST LÆSTE