Sponseret indhold

Giv den mentale sundhed en håndsrækning

Meningsfyldt arbejde og trivsel hænger sammen.

Af:

Trivsel skal hjælpes på vej, og det kan være en stor udfordring for SMV’er med få eller ingen HR-ressourcer. Derfor hjælper Velliv Foreningen hvert år flere hundrede små og mellemstore virksomheder med støtte til konkrete, lokale projekter, der skal styrke trivslen og den mentale sundhed på arbejdspladsen.

Sygemeldinger, mistrivsel, stress, og måske ligefrem depression er nogle af de alt for velkendte tegn på, at vores moderne, travle arbejdsliv, hvor fortidens hårde fysiske arbejde for mange mennesker er afløst af kontorarbejde, risikerer at gå ud over vores mentale sundhed i stedet for. Men selv om alle kan se problemet, har virksomheder, ledere og medarbejdere ofte svært ved at gøre noget konkret ved det i den travle hverdag.

”99 procent af de danske virksomheder er små og mellemstore virksomheder, og i mange SMV’er er der ikke tiden og kompetencen til at lave større indsatser, der gør en forskel. Men det er vigtigt at få gang i snakken om mental sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Stress-ramte medarbejdere har store omkostninger. Der er tid og penge at spare ved at forebygge med indsatser inden for mental sundhed,” siger Lars Bo Pedersen, programchef i Velliv Foreningen, hvis medlemmer er pensionsselskabet Vellivs kunder.

Støtter initiativer i virksomheder
Velliv Foreningen har gjort det til en mærkesag at fremme mental sundhed gennem støtte til almennyttige projekter og forskning i emnet. Velliv Foreningen støtter derfor initiativer i virksomheder, der vil give den mentale sundhed på arbejdspladsen et skub i den rigtige retning gennem for eksempel foredrag, workshops og mentorforløb.

Målet er, at flere medarbejdere og ledere behersker virkningsfulde værktøjer og metoder til enkeltvist og i fællesskab at fremme den mentale sundhed, og det er et krav, at projekterne skal tage udgangspunkt i ressourcer og konkrete forhold på arbejdspladserne.
Velliv Foreningen har særligt tre målgrupper i kikkerten, når der skal støttes projekter på arbejdspladserne: SMV’erne, lederne samt de unge og førstegangsansatte.

”Det er vores erfaring, at rigtig mange små og mellemstore virksomheder ikke har egentlige HR-ressourcer, hvorfor det kan være svært at overskue processen med at formulere et projekt og søge penge til det. Men her hjælper vi gerne med gode råd, fordi det er vigtigt, at der bliver søsat gode projekter og skabt positive forandringer ude på de danske arbejdspladser,” siger Lars Bo Pedersen.

Ledere kan sparre med hinanden
Lederen har en nøglerolle i forhold til at understøtte den mentale sundhed på arbejdspladsen.

”Hvis ikke lederen er bevidst om sin egen mentale sundhed, kender sine egne udfordringer og begrænsninger og ved, hvad der skal til for motivere og begejstre, vil medarbejderne næppe læse lederens sprog og adfærd positivt. Alle kigger op: Hvad gør lederen? Og hvis lederen er fuldstændig ligeglad med den mentale sundhed, bliver stemningen ofte også derefter på en arbejdsplads,” siger Lars Bo Pedersen.

Derfor støtter Velliv Foreningen lederuddannelse af ledere og facilitering af lederes erfaringsudveksling på tværs af branche og regionalt område.

”Ledere i små virksomheder er tit meget alene om at drive udvikling og nye tiltag, der skal styrke trivslen og fællesskabet. Det er vældig gavnligt at sparre med andre ledere,” siger Lars Bo Pedersen.

”Alle kigger op: Hvad gør lederen? Og hvis lederen er fuldstændig ligeglad med den mentale sundhed, bliver stemningen ofte også derefter på en arbejdsplads,” siger Lars Bo Pedersen.

De unges krav om formål
Projekter, der har fokus på unge og førstegangsansatte, er vigtige at støtte af flere grunde. Dels har det naturligvis stor betydning for trivslen i arbejdslivet, at man kommer godt i gang med tiden på arbejdsmarkedet, dels kommer den nye generation af medarbejdere i højere grad end tidligere generationer med en forventning om, at de skal have et meningsfyldt arbejde i virksomheder, der er bevidste om deres purpose – deres formål.

”Meningsfyldt arbejde og trivsel hænger sammen. Hvis virksomheden ikke indfrier dine forventninger til job og karriere, giver det nogle clash. Det har vi efterhånden hørt fra mange virksomheder. De unge siger fra, hvis de synes, at arbejdet er for kedeligt.”

For at hjælpe virksomheder og unge medarbejdere med af afstemme deres forventninger til hinanden støtter Velliv Foreningen for eksempel introduktions- og mentorforløb.

”Det er ikke mindst vigtigt i brancher kendetegnet ved højt tempo og en hårdere jargon, end de unge måske har været vant til. Det går begge veje. De nye skal ind i mellem acceptere at udføre det kedelige arbejde, men der er omvendt også vigtigt at lytte til de unge, der kommer ind. De har noget vigtigt at byde på, fordi de lægger mere vægt på mening.”

Formål som konkurrencefordel
Hvis virksomhederne er lydhøre, kan de bruge de unges efterspørgsel på formål og mening til både at skabe en bedre arbejdsplads og til at give sig selv en konkurrencefordel.

”Virksomhederne skal tænke sig godt om i disse år. Det er vigtigt, at de har et klart defineret formål, fordi det er et vigtigt middel til at sætte nye mål for virksomheden. Der er ikke noget bedre for virksomhedens medarbejdere, end at de har klare idéer om, hvorfor de er der, og hvad målet er med at være ansat i virksomheden. Det er en stor udfordring, som mange virksomheder skal gøre noget ved, og som også kan give et stort plus på den mentale sundhed.”

FAKTA

Som kunde i pensionsselskabet Velliv er man automatisk medlem af Velliv Foreningen. De 350.000 medlemmer af Velliv Foreningen ejer pensionsselskabet. Overskud i Velliv bruges til at udbetale bonus til medlemmerne og til at støtte projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet og andre dele af samfundslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer. Alene de sidste tre år har Velliv Foreningen uddelt 206 millioner kroner til 910 projekter, heraf 600 projekter på arbejdspladser. Velliv Foreningen har tre ansøgningsfrister om året.

Se mere på www.vellivforeningen.dk

Der er tid og penge at spare ved at forebygge med indsatser inden for mental sundhed

Seneste nyt

LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
Flere ejerboliger: Realiserbare løsninger er vejen frem
Ejendom Danmark
Ejendomsbranchen samledes til topmøde under temaet ’Nutiden’
sisse_marie_welling_borgmester_3
SF’s overborgmesterkandidat tordner mod ejendomsinvestorer fra pensionssektoren
Vordingborg Nordhavn
Regeringen udpeger industriparker, men det vil være et stort arbejde at trække dem i gang
Ejendom Danmark
Boligudvikleren Balder hædres for fokus på fællesskaber og kundetilfredshed

Mest læste på BusinessReview.dk

Foto BRL 271025
AMR: Når antibiotika ikke længere virker – og rutineoperationer bliver risikable
sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
sign
Fremtidens mobilitet er delt
Modern wooden house with stone fence in front
Bæredygtigt byggeri er blevet et konkurrenceparameter
Martin Ø hero
Kontor-udlejere harafstået fra at hæve huslejen som følge af inflationen
SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje
Groenningen-NV_Koebenhavns-Kommune-1_Foto-Jens-Christian-Roerbaek-Kruse
3 hurtige
ny foto-LSS-scaled-e1726321186840.jpg.pagespeed.ce
Tech former vores fremtid, men hvor er kvinderne?
Carina i varehus--
Vi vil gerne ansætte flere kvinder

Læs også

læring på gulv
Kroppen - den nødvendige, men oversete dimension i lederskab
Malene skynder sig ned ad gangen. Tankerne er stadig fanget i det møde, hun netop har forladt – og allerede på vej ind i det næste....
Starling murmurations. A large flock of starlings fly at sunset in the Netherlands. Hundreds of thousands starlings come together making big clouds to protect against birds of prey
Fremtidens leder: Potentialeforløseren
De gode gamle dage – det var i forgårs, for vores omverden forandrer sig med en eksponentiel forandringshastighed. Teknologien sætter...
Marlene Karlshøj Fly _ fotograf Jacob Crawfurd
Fremtidens ledelse kalder på mere end forudsigelighed
Hvad vil det sige at lede i en tid, hvor forandringer er konstante, og svarene sjældent står i håndbogen? Fremtidens ledelse kræver,...