Selvom ESG-kravene først træder i kraft i 2024, er der store fordele ved allerede nu at tage hul på opgaven med at etablere en ESG-motor med ESG-processer og ESG-profiler, påpeger rådgivningshuset Basico, der anbefaler sine kunder af placere ansvaret for ESG hos CFO’en. For i finans er der den kultur og ekspertise, der skal til for at komme godt og sikkert i gang med et område, der meget hurtigt kan få stor økonomisk og strategisk betydning.
”Medmindre din virksomhed allerede er underlagt krav om ESG-rapportering, er ESG et helt nyt rapporteringsområde. Vi får mere klarhed over, hvad kravene jævnfør nye EU-direktiver kommer til at betyde i virksomheder fra 2024. Det vil sige, at du har 2023 til at etablere den infrastruktur og de processer, der skal til, så du er velforberedt, når du skal levere de tal, der kræves.”
Ordene kommer fra Morten Virenfeldt Nielsen, partner i konsulenthuset Basico, som er specialiseret i services, der understøtter CFO’ens arbejde. Og i CFO-områdets palet af arbejdsopgaver og ansvarsområder er det oplagt, at ESG kommer til fremover.
Udnyt ekspertisen i finans
Virksomheder har arbejdet med CSR i mange år, men med kravet om ESG-rapportering, der skal kunne revideres, stilles der nogle helt andre krav, som virksomhederne skal være i stand til at efterkomme. Og der er det Basicos anbefaling, at virksomhederne udnytter de eksisterende processer og kompetencer i finansafdelingen.
”Med ESG-rapporteringen bliver bæredygtighedsarbejdet endnu mere numerisk og databaseret, som vi kender det fra traditionelle finansopgaver. Vi ser, at der i markedet er ved at danne sig en konsensus om, at den operationelle del af ESG-rapporteringen skal placeres i finans, for det er her, man har kulturen, processerne, systemerne og disciplinen til at indsamle og validere de data, det handler om. Det kan godt være, at det på ESG-området drejer sig om non-finansielle data, men det er stadigvæk data, og de kan snart få stor økonomisk betydning,” siger Morten Virenfeldt Nielsen.
Skab en ESG-infratruktur
Han peger på, at en placering af ESG-rapporteringen i finans er den nemmeste måde for virksomheder at etablere det maskinrum, som skal til, hvis ESG-indsatsen skal have kontinuerlig værdi.
”I ESG-arbejdet er det jo især E’et, det vil sige miljø og energi, som er datatungt og fylder meget. Men den store mængde data skal ikke kun opsamles og rapporteres, den skal også bruges strategisk og skabe værdi, så virksomhederne lever op til omverdenens forventninger og de krav, der i stigende grad stilles fra samarbejdspartnere. Det er derfor også et spørgsmål om at skabe en ESG-infrastruktur, der er skalerbar og kan justeres op efter behov.”
Kamp om ressourcerne
Ifølge Morten Virenfeldt Nielsen står virksomheder, der skal stige ombord på ESG-toget, generelt med to store udfordringer: Der mangler færdige processer, der kan hjælpe med at løse opgaven, og der mangler ESG-profiler med erfaring.
”Mange arbejder på at bygge processer, men det er de færreste, der har færdiggjort arbejdet. Derudover er der jo en kamp om ressourcerne, og det er en af grundene til, at vi slår på vigtigheden af, at virksomhederne opbygger en intern, stabil driftsmodel, som ikke er afhængig af individuelle mennesker. I det ESG-marked, vi kigger ind i, kan du hurtigt miste dine specialister til andre virksomheder. Så går det ikke, at den afgørende viden, der får din ESG-model til at leve og give værdi, ligger i hovedet på en enkelt person.”
Muligheder i markedet
Ifølge Morten Virenfeldt Nielsen vil performance på ESG uden tvivl få meget stor strategisk betydning for mange virksomheder på sigt, men her og nu mangler de fleste føling med, om et aftryk på 20.000 eller 200.000 ton CO2 er godt eller skidt i en given sammenhæng.
”Specifik ESG-viden og forståelse af kontekst bliver afgørende, når virksomheder skal give deres produkter et value-add, eller når de som underleverandør skal leve op til kunders bestemte krav til CO2-aftryk i scope 3. Dét aspekt af ESG-arbejdet tror jeg vil komme, før mange virksomheder forventer det.”
Usikkerheden omkring, hvad ESG egentlig vil indebære af investeringer og potentiale er et andet argument for at knytte ESG til finansfunktionen,” mener Morten Virenfeldt Nielsen.
”Din ESG-strategi får økonomisk betydning, men ingen ved, hvad det koster at nedbringe udledning til forskellige niveauer. Forholdet mellem cost, impact og strategiske muligheder føles stadig arbitrært for mange virksomheder. Jo før du får etableret en infrastruktur, der gør dig i stand til at få en føling med dine udledninger og sammenhængen mellem cost og udbytte, jo før bliver du klar til at udnytte de muligheder, markedet vil give ESG-parate virksomheder.”
