Digitalisering skaber nye opgaver for offentlige ledere

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan

Ambitionen om, at digitalisering skal effektivisere arbejdet, stemmer ikke altid overens med mængden af nye opgaver, som opstår i kølvandet på automatiseringen. Et forskningsprojekt ser på udviklingen, og hvad den betyder for ledere i den offentlige sektor. Resultaterne skal bruges på efteruddannelsen Master of Public Governance på CBS, der uddanner og klæder de offentlige ledere på til fremtiden.

Vores tese er, at der
opstår såkaldt usynligt arbejde, når det offentlige digitaliserer. 
Forventningerne til, hvad automatiseringen skaber af resultater, er for overooptimistiske

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen giver store gevinster. Samtidig vil mange ledere i den offentlige sektor nikke genkendende til, hvor besværlig digitaliseringen kan være, når nye teknologier skal implementeres, og gamle vaner brydes. De mange usynlige opgaver, som automatiseringen afføder, lægger pres på medarbejderne. Og det er ikke usædvanligt, at staben er skåret med tre procent, allerede inden et digitaliseringsprojekt bliver realiseret.

– Vores tese er, at der opstår såkaldt usynligt arbejde, når det offentlige digitaliserer. Forventningerne til, hvad automatiseringen skaber af resultater, er for overoptimistiske. Virkeligheden er, at medarbejderne kommer til at løbe stærkere og løse opgaver, som de måske slet ikke bliver anerkendt for, fordi organisationerne endnu ikke har et sprog for de nye opgaver, siger Lise Justesen, der leder forskningsprojektet Valuing invisible work: efficiency ambitions and digitalization projects in practice sammen med Ursula Plesner.

De er begge lektorer på Institut for Organisation på CBS, hvor de også underviser på Master of Public Governance, MPG.

– Vi ved fra andre af vores forskningsprojekter, at mange offentlige ledere bruger udtryk som: ”Vi skal håndbrodere og vaske data”, hvilket vidner om, at arbejdet med data ikke går helt gnidningsfrit, siger Ursula Plesner.

Digitaliseringens usynlige opgaver
For hvad sker der reelt, når det nye system, som skal håndtere data, bryder sammen? Hvad med de 100.000 breve, som rummer en fejl på grund af mangelfulde data? Er der sat arbejdstid af til, at telefonerne begynder at kime? Og hvad med de borgere, der ikke passer ned i en digital skabelon?

Ifølge de to forskere løser ledere og medarbejdere problemerne, men risikoen er, at det merarbejde ikke bliver tilstrækkeligt værdsat, fordi det er usynligt, og derfor er det vigtigt at få afdækket med forskningsprojektet.

Resultaterne skal blandt andet præsenteres på MPG, hvis mål er at styrke den offentlige leders professionelle og personlige udvikling. Det sker gennem en tæt kobling mellem lederens egen praksis og forskningsbaseret undervisning.

Uddannelsen til de offentlige ledere
Hvert år optager CBS omkring 170 offentlige ledere på MPG; 500 deltagere er lige nu i gang med uddannelsen, og 750 ledere har allerede en master i offentlig ledelse.

– Vi har lavet flere forskningsprojekter, som vi bruger i undervisningen på MPG. Lederne er glade for at få et rum, hvor de kan få indblik i for eksempel digitaliseringens dynamikker, og hvilke krav der følger med lederens rolle i digitaliseringen, forklarer Ursula Plesner.

Et nyt forskningsprojekt Valuing invisible work: efficiency ambitions and digitalization projects in practice skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøge, hvordan digitaliseringen skaber merarbejde i den offentlige sektor.  

Forskere fra CBS samarbejder med Royal Holloway University of London og Juridisk Institut på Københavns Universitet. Projektet strækker sig over tre et halvt år, og resultaterne skal blandt andet bruges på efteruddannelsen Master of Public Governance, MPG, på CBS.

Læs mere om MPG på

www.cbs.dk/mpg

Seneste nyt

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
default
Pludselig er der voldsom handel med boligudlejningsejendomme
DSC07318
Giv de gode fortællinger videre

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Bruun Hjejle
Due diligence-undersøgelser ved transaktioner af fast ejendom
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål
2 (6)
Træ til tiden - og fremtiden
IMG_0942
Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi

Læs også

EK_Rikke-Karen-Helle_august_2026_3_fuld
Erhvervsakademi København sætter ledertrivsel på dagsordenen
Et nyt forskningsprojekt fra Erhvervsakademi København (EK) peger på, at forbundethed er en vej til ledertrivsel. Nu skal den nye viden...
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
Presse SB 2000x1666
Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads
I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen....