Kun med et fleksibelt, intelligent og fair elsystem, der honorerer alle, som stiller fleksibilitet til rådighed, kan vi indfase al den vind- og solenergi, vi har brug for, mener IBM Danmark. Vi skal udnytte, at alle nye bygninger snart vil blive født med systemer til energistyring, så det bliver billigt og hurtigt at koble dem på det fleksible elnet. Det vil også demokratisere måden, vi løser vores fælles energiudfordring på.
Hvis vi i Danmark skal indfri vores stadig større klimaambitioner, kan selv en firedobling af landbaseret vind og sol og en femtendobling af offshore-vind ikke stå alene. Der vil stadig være behov for et intelligent og fleksibelt elforbrug i den eksisterende infrastruktur, hvis de store ambitioner i regeringens reformudspil ’Danmark kan mere II’ skal indfries.
Det mener Trygve Skjøtskift, Associate Partner for Environment, Energy & Utilities i IBM, som er med til at lede udviklingen af løsningen Flex Platformen, der skal sikre balance og fair økonomi i et energisystem, hvor alle bygningsejere i princippet kan bidrage ved at sælge fleksibilitet. Det er ambitionen, at den digitale, intelligente løsning Flex Platform skal kunne erstatte de kraftværker, som står klar rundt omkring i landet for at producere el med kul eller gas i perioder, hvor elnettet bliver spidsbelastet. I stedet for at starte gasturbinen på et kraftværk skal det via Flex Platformen række, at skoler, store virksomheder, supermarkeder og andre bygninger med ventilations-, køle- og fryseanlæg skruer ned for deres elforbrug.
”Vores kongstanke har fra starten været, at vi skal kunne udnytte forbrugsfleksibiliteten i vores eksisterende infrastruktur, uden at vi nødvendigvis skal bygge nyt. Og i den situation, vi står i nu, med ressource- og materialeknaphed, giver det blot endnu mere mening at fokusere der, hvor vi kan skabe ret store resultater med en relativ lille indsats sammenlignet med de enorme vindmølleprojekter, der får det meste af opmærksomheden i vores energidebat,” siger Trygve Skjøtskift.
Billigt og hurtigt
Fleksibelt elforbrug er en nøgleforudsætning for de kommende års indfasning af sol- og vindenergi samt hundredtusinder af varmepumper og elbiler, som der også skal være plads til i vores elsystem.
”Vi ser ind i en fremtid, hvor presset på elnettet øges, i takt med at der opstilles mere decentral vedvarende elproduktion, mens store dele af vores energiforbrug bliver elektrificeret. Løsningen på denne udfordring kan billigst og hurtigst gøres mulig med et fleksibelt elforbrug, hvor tilbagebetalingstiden for at levere forbrugsfleksibilitet for de mest modne forbrugere er et-to år.”
Automatiseret platform
IBM udvikler Flex Platform i partnerskab med energiselskabet Andel og i samarbejde med Schneider Electric, Salling Group, ATP, COOP og Københavns Kommune. Det er en automatiseret platform, som med brug af blockchain-teknologi er designet til at muliggøre handel med forbrugsfleksibilitet for alle elforbrugere på en billig, skalerbar og sikker måde.
”Typiske virksomheder, som med stor fordel kan deltage i dette marked, er i første omgang kommuner, vandselskaber, supermarkeder og logistikvirksomheder. Den næste bølge af elforbrugere er ejendomsejere med ejendomme større end 5.000 m2. Dernæst kommer alle de mindre elforbrugere som almindelige husstande og små og mellemstore virksomheder. Deres deltagelse vil kræve en mere centraliseret service til udrulning og vedligehold af varmepumper og ladestandere til elbiler.”
I dag er Flex Platform i produktion hos Københavns Kommune og Salling Group, og senest har løsningen bestået en test hos ATP. Platformen modnes løbende og gøres klar til skalering, så den kan lanceres på markedet som en mulighed for virksomheder, kommuner og andre store bygningsejere for at bidrage til balanceringen af vores samlede energiforbrug.
Den anden side af ligningen
Ifølge Trygve Skjøtskift vil det øge tempoet i udviklingen af et fleksibelt elsystem, hvis politikerne griber mulighederne for at skabe bedre rammebetingelser, der kan motivere alle energiforbrugere til at sælge fleksibilitet. Især ét håndtag er det oplagt at skrue på – CO2-kompensation.
”Man giver certifikater til dem, der sætter solceller og vindmøller op, mens de forbrugere, der stiller fleksibilitet til rådighed på den anden side af ligningen, ikke bliver kompenseret for den CO2-besparelse, de giver os, når vi slipper for at bruge regulerkraftværkerne. Det skal der findes en løsning på, for så vil den her udvikling gå meget hurtigere.”
Nyt bygningsdirektiv vil have stor effekt
Men det er er stort skridt i den rigtige retning, at den snarlige revision af EU’s bygningsdirektiv lægger op til, at alle større bygninger over 5.000 m2 skal have bygningsstyringssystemer fra start og ved større renovationer.
”Alle forbrugere bliver underlagt de samme krav, bare fra 2030, men det prøver man også at rykke frem. Det er et vigtigt perspektiv, som i mine øjne mangler i debatten lige nu. Meget snart vil nye bygninger altså blive født med et medansvar for den totale energibalancering, og meromkostningen ved at idriftsætte en bygning med et energisystem, der kan bidrage til balanceringen, vil være tæt på nul. Det er da en helt anden økonomi end at ville bygge en ny, kæmpe batteripark. Selvfølgelig er det vigtigt for dansk eksport, at vi kan udvikle nye store teknologier som energiøer og andet, men hvis vi skal løse vores energiudfordring mest effektivt på kort tid, skal vi distribuere ansvaret ud til forbrugerne og delagtiggøre dem i processen. Et fleksibelt elsystem vil demokratisere måden, vi løser vores fælles energiudfordring på.”
Software gør enheder overflødige
Lovkrav om bygningsstyringssystemer i nye bygninger vil også befri os for den dyre løsning, det ellers vil være at koble hver enkelt ny varmepumpe og ventilationssystem i eksisterende bygninger til et fleksibelt elsystem. Det viste forskningsprojektet EcoGrid på Bornholm, som IBM deltog i sammen med blandt andre Green Power Denmark og DTU.
”Det blev simpelt for dyrt i installation og hardware som kontrolboks, bimåler og kommunikationsmodul for hver varmepumpe og ladestander. Det ville hurtigt løbe op i 10.000 kroner. Den omkostning kan godt forsvares, når det er et stort kraftværk, der skal kobles på, men ikke når det er en almindelig husstand med flere apparater, der skal kobles på. Det giver mere praktisk og økonomisk mening at udnytte alle de nye bygningsstyringssystemer og flådeejere, der nu vil komme, og integrere dem med et fleksibelt system, hvor vi med brug af blockchain kan sikre dokumentation og fair betaling alene gennem software, uden at vi skal sætte et eneste device op.”
Kortere tilbagebetaling
Et fleksibelt elsystem, hvor man honoreres for at stille kapacitet til rådighed, vil ifølge Trygve Skjøtskift også forkorte tilbagebetalingstiden på energirenovering af eksisterende bygninger, viser beregninger.
”Når du som bygningsejer kan sælge den fleksibilitet, du opnår ved at energirenovere og investere i et bygningsstyringssystem, kan du forbedre investeringen med over 40 procent, fordi tilbagebetalingstiden bliver fire år i stedet for seks år.”
