Danmark under mikroskopet

Lige nu, på et laboratorium i Danmark, løfter en forsker en petriskål med en mikroskopisk svamp. Det, der ved første øjekast ligner en almindelig kultur af mikroorganismer, kan vise sig at være nøglen til én af fremtidens bæredygtige løsninger. Måske har netop denne mikroorganisme potentialet til at erstatte miljøskadelige kemikalier i landbruget og samtidig beskytte afgrøder mod tørke og sygdom. Eller måske indeholder den egenskaberne til at skabe fremtidens tøj, plastik, beton og asfalt.

Af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

Forestil dig, at denne banebrydende teknologi og de danske innovationer sætter nye globale standarder for en grønnere og mere bæredygtig produktion. Virkeligheden er dog langt mere kompleks. Mens forskeren drømmer om at skalere sin løsning og bringe den ud i verden, spænder en mur af utidssvarende regulering, mangel på testfaciliteter og fraværet af en klar strategi ben for, hvordan netop denne banebrydende opdagelse – og Danmarks innovationskraft – kan udnyttes fuldt ud.

Dét er hverdagen for mange af Danmarks mest talentfulde forskere og iværksættere inden for biosolutions. Problemet er ikke, at vi mangler ideer eller teknologier. Det er rammevilkårene, der halter. På trods af Danmarks globale førerposition på området er det tydeligt, at vi sakker bagud, når det gælder at skabe de rette forudsætninger for vækst og udvikling.

Dette er en simpel, men alligevel ret alvorlig diagnose, som truer med at kvæle mulighederne i biosolutions-innovationens eget hjemland. Dermed går Danmark glip af gode grønne arbejdspladser og tabt vækst- og eksportpotentiale.

En global lederrolle
I mange sammenhænge er det oplagt at tage et helikopterperspektiv for at få overblik. Men når det handler om biosolutions, er det langt mere relevant at rette blikket mod mikroskopet. Det er her, vi finder fremtidens fødevarer og materialer, der kan erstatte kemiske eller fossile produkter, der skader planeten. For det er det, biosolutions er: en teknologi, der udnytter biologi til at skabe innovative løsninger.

Det er netop i mikroskopet, at Danmarks erhvervsstyrkeposition inden for biosolutions ligger. Her fostrer vi stærke forskningsmiljøer og verdensledende virksomheder, der allerede er klar til at indtage en global lederrolle. Og det er her, vi skal blive ved med at fokusere vores indsats, hvis vi vil realisere det enorme potentiale, biosolutions repræsenterer. Ifølge beregninger fra Copenhagen Economics (2022) kan biosolutions bidrage til at reducere verdens CO₂-udledninger med op til 8 pct. inden 2030. Men det kræver, at vi handler nu.

Danmark og i særdeleshed EU risikerer at tabe terræn i den globale konkurrence om biosolutions, hvis vi ikke formår at formulere en klar og ambitiøs vækststrategi og sikre bedre rammevilkår både her til lands og nede i Bruxelles.

Behov for strategi
Ifølge Teknologisk Instituts seneste udgivelse “Biosolutions i Danmark” investerer lande som Belgien, Nederlandene og Italien målrettet i at skabe stærke forskningsmiljøer, og store aktører som USA, Kina og Storbritannien nyder fordelen ved at have mere fleksible regulatoriske rammebetingelser. Uden en strategi, der sikrer optimale vilkår for vækst og innovation, risikerer vi, at Danmarks førerposition svækkes – og med det, vores potentiale til at levere løsninger og vores position som ledende global aktør.

Danmark kan allerede nu se fremtidens muligheder i mikroskopet. Det næste skridt er at sikre, at vi ikke blot ser potentialet, men handler hurtigt nok til at fastholde vores globale forspring inden for biosolutions. Spørgsmålet er ikke kun, hvordan vi kan blive en global frontløber – det er, hvordan vi sikrer, at vi forbliver det.

Hvis Danmark vil undgå at blive efterladt på perronen i den hastigt fremadstormende globale konkurrence, kræver det, at vi udvikler en national vækstplan for biosolutions. Den grønne trepart har skabt et momentum, som vi bør udnytte til at tage næste skridt.
Danmark står i en unik position med et enormt potentiale til at præge den globale grønne omstilling. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. For at sikre, at gennembruddene under mikroskopet ikke blot forbliver forskningsresultater, men bliver til løsninger, der ændrer verden, er det nødvendigt, at vi handler nu.