En fælles europæisk standard for, hvordan CO2 udledningen beregnes på byggematerialer, og mere vidensdeling i ejendomsbranchen. Det er på ønskesedlen hos KIRKBI, der har sat barren højt for sine byggerier og eksperimenterer med nye materialer.
Med indgangen til 2023 indførtes nye klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Kravene skal medvirke til at nedbringe klimaaftrykket og modne ejendoms- og byggebranchen til at bygge med lavere aftryk på klimaet. Et af de selskaber, der længe har arbejdet målrettet for at finde frem til løsninger, der holder CO2-aftrykket nede, er KIRKBI.
”Det er essentielt for os at sikre omtanke for miljø og en højere grad af bæredygtighed i byggeprojekterne. Derfor går vi efter det mere bæredygtige materialevalg, hvor det er muligt,” siger Steen Pedersen, Head of Global Real Estate i KIRKBI.
Efterlyser europæisk standard
Ifølge de nye klimakrav skal der blandt andet udarbejdes en LCA-beregning (livscyklusvurdering) for nybyggerier over 1.000 m2. Beregningen giver et billede af ejendommens miljøpåvirkning over de næste 50 år. Samtidig er der indført en lavere CO2-grænseværdi for nyopførte ejendomme, hvor udledningen ikke må overstige 12 kg CO2 per m² per år. KIRKBI hilser de nye krav velkomne, men savner en fælles europæisk standard for, hvordan CO2-udledningen beregnes på de forskellige byggematerialer.
”Vi opfører ejendomme i både Danmark og udlandet, og her oplever vi, at LCA beregnes forskelligt i de enkelte lande. Så længe der ikke er en mere strømlinet tilgang, er det svært at sammenligne og udveksle viden,” siger Steen Pedersen.
Derudover efterlyser han, at beregningen tager bedre højde for den reelle levetid på ejendomme, men også genbrug.
”Ejendomme holder gerne længere end 50 år, og den dag de rives ned, kan materialerne ofte genbruges i øvrige byggerier. Det tager LCA-beregningen ikke hensyn til.”
Skridtet videre
Selvom de nye klimakrav er høje, har KIRKBI valgt at tage skridtet videre. Frem for det lovbestemte maksimum på 12 kg CO2 per m2 om året har selskabet sat sig som mål at sænke niveauet til maksimum otte kg. At mindske CO2-aftrykket er nemlig et af fokusområderne i virksomhedens bæredygtighedsstrategi på ejendomsområdet og noget af det, KIRKBI lægger mest vægt på, når de opfører og renoverer ejendomme. Målet er blandt andet at få erfaringer med byggematerialer, der på sigt kan skubbe den samlede ejendomsbranche i en mere bæredygtig retning.
”For at nå i mål skal vi formentlig begynde at anvende materialer, der ikke er særlig brugt på nuværende tidspunkt,” siger Steen Pedersen. Derfor arbejder KIRKBI tæt sammen med sine rådgivere og entreprenører og indhenter blandt andet selv inspiration fra udlandet.
”Både vores rådgivere og entreprenørerne er usikre på noget af det, vi beder dem om at udføre. Derfor er vi i tæt dialog om det, vi observerer i udlandet, som synes at virke. Blandt andet har vi været i London for at høre om, hvilke processer der ligger i at opføre træhuse,” siger Steen Pedersen.
Træ er vejen frem
En større anvendelse af træ i byggeriet vil være én af vejene til at opnå et lavt CO2-aftryk. Træ som byggemateriale er noget, KIRKBI har arbejdet stadig mere med siden 2015, hvor selskabet opførte en trætilbygning til hovedsædet i Billund. Både KIRKBI og deres byggerådgivere lærte noget af processen, som de har kunnet tage med sig videre i fremtidige byggerier.
”Blandt andet er vi blevet opmærksomme på, hvordan træet arbejder på forskellig vis, hvor svært det kan være at skabe holdbare samlinger, og hvilke typer træ der virker. De erfaringer, vi har opnået, betyder, at der er mange ting, vi gør anderledes i dag,” fortæller Steen Pedersen.
Behov for vidensbank
Netop vidensdeling og samarbejde er vigtigt for at komme i mål med at sænke CO2 -udledningen.
”Vores designkrav på de otte kg CO2 er ikke nemt at leve op til i alle tilfælde. Ejendomsbranchen, arkitekter, ingeniører og bygherre er meget interesserede i at finde en måde at komme ned i aftryk, men der mangler generelt viden om CO2-neutrale byggematerialer,” siger Steen Pedersen og fortsætter:
”Vil vi udvikle os som branche, er der brug for en fælles vidensbank, hvor vi kan lade os inspirere og få overblik over de løsninger og produkter, der findes og virker. Det vil også bidrage til at give de mindre spillere et løft.”
