I dag er det nemt og enkelt at trække forbrugs- og adfærdsdata ud af vores bygninger. Den helt store udfordring er til gengæld at formidle dem på en forståelig måde til dem, der rent faktisk skal bruge dem.
”Det er ikke teknologier, vi mangler. Til gengæld mangler vi standarder og politikker for, hvorledes vi skal behandle de store mængder data, vi efterhånden er i stand til at trække ud af vores bygninger”. Sådan siger programleder Lone Kelstrup fra Gate 21, en organisation for grøn omstilling, der sammen med kommuner, regioner og virksomheder samt ikke mindst forskningsverdenen arbejder med at teste, udvikle og skalere nye, smarte teknologiløsninger.
Et af arbejdsområderne er bygninger samt byudvikling, og fællesnævneren er, hvorledes teknologi kan bidrage til at løse klimaudfordringen. Mange typer af ejendomme bliver stadig mere intelligente og udstyres med teknologier, der eksempelvis både kan styre indeklima og opsamle forbrugsdata, men problemet er, at bygningsejerne ofte har svært ved at tolke de mange data.
Lang vej til det fulde udbytte
”Anlæg til central tilstandskontrol og energistyring (CTS) er dyre, komplekse og proprietære, hvilket er en udfordring for brugervenligheden”, siger Lone Kelstrup. I dag eksisterer de side om side med energistyringssystemer bygget på mere modulbaserede sensorløsninger, der har potentiale til samlet at vise mange aspekter af bygningers forbrug. De bygger på Internet of Things og transmitterer ofte ved hjælp af sensorbaserede netværk som LoRaWAN, NBIoT eller Sigfox.
Men selv om de kan supplere hinanden og udvikles henimod at blive mere åbne, billigere samt mere brugervenlige, gør det dog ikke situationen optimal, mener Lone Kelstrup. Der er stadig lang vej til at opnå det fulde udbytte af de data, der genereres. En af hendes hovedpointer er, at vi kan indsamle alle de data vi vil, men hvis ikke vi forstår at håndtere gemme og ikke mindst formidle korrekt til dem, der skal bruge data, er det hele lidt lige meget.
Udfordring for kommunerne
”I Gate 21 arbejder vi en del med den offentlige sektor, og i eksempelvis en kommune er den typiske udfordring, at mange bygninger styres decentralt af medarbejdere med mange andre opgaver end energioptimering. Energimedarbejderen, der er placeret centralt i kommunen, er udfordret på at få det samlede overblik på tværs af bygningerne samt at sikre pålidelige data fra alle kilder. Det bliver let et fragmenteret scenarie, og derfor handler det om at få forankret anvendelse og integration på tværs af organisationen”, siger Lone Kelstrup.
I takt med at det er muligt at få adgang til flere dynamiske data, kan de vise et aktuelt øjebliksbillede af et givent scenarie i en given bygning. Det kan f.eks. være registrering af, hvor mange, der benytter et lokale, eller om indeklimaet i form af CO2 indhold, luftfugtighed samt temperatur er i orden. Desuden bliver nye data tilgængelige, f.eks. i form af mere nøjagtige vejrdata, så vi får et bedre grundlag for at tage beslutninger om udvikling af byer og bygninger. Det skal vi som brugere lære at forstå og udnytte.
Husk at data skal være dine
”Især to ting er vigtige at huske. For det første skal integrationen de enkelte løsninger imellem være enkel, og for det andet skal der stilles krav til leverandørerne om, at der skal være fri adgang til alle data. Netop hvem, der ejer data, er en helt aktuel problemstilling, og den skal eksempelvis en kommune være på forkant med og tage højde for i forbindelse med et udbud”, siger Lone Kelstrup.
Hos Gate 21 arbejder man ligeledes en del med de såkaldte Smart City koncepter, altså hvorledes teknologi kan være med til ikke blot at binde vores byer bedre sammen men også i et større hele være med til at optimere vores lokalsamfund. Byer består som bekendt af bygninger, så også set ud fra et større hele giver det rigtig megen mening, at data udnyttes bedst muligt.
