Stilstanden fra andet halvår 2022 er fortsat i indeværende år, viser tal fra Realkredit Danmark. Der er heller ikke umiddelbart udsigt til en kickstart. Investorerne frygter bl.a., at en recession står for døren, og de vil også gerne se renterne pege nedad igen.
8,3 mia. kr. Dette beløb blev der, ifølge den seneste såkaldte temperaturmåling på ejendomsmarkedet fra Realkredit Danmark, omsat ejendomme for i årets tre første måneder. Hvis det fortsætter på samme måde året ud, lander man på en årsomsætning på 33 mia. kr., konstaterer chefanalytiker Mark Gibson. Milliardbeløb kan være svære at forholde sig til. Men 33 mia. kr. er meget lidt i forhold til den omsætning, man ellers har set siden midten af 00’erne. Til sammenligning var omsætningen i 2022 på lidt under 90 mia. kr. i 2022, og det var endda en nedgang i forhold til superåret 2021.
Retfærdigvis skal siges, at fjerde kvartal som regel er det største på ejendomsmarkedet – her lægger man af bl.a. regnskabsmæssige årsager vægt på at lukke handler inden sidste dag i kvartalet, der jo også er sidste dag i året. Men immervæk tegner 2023 til at blive et usædvanligt ringe år, med mindre der snart kommer hul på bylden. På den baggrund kan det forekomme paradoksalt, at Realkredit Danmark faktisk finder, at signalerne for både bolig-, kontor- og butikssegmenterne er svagt positive.
Det korte og det lange sigte
Forklaringen er, at signalerne er opgjort ud fra både kort- og langsigtede parametre, og det er de sidste, der trækker den samlede bedømmelse op over en langsigtet middelværdi. Ser man nogle år ud fremtiden, synes der ikke at være grund til synderlig bekymring om de fundamentale vilkår.
For kontorsegmentet er det især vigtigt, at der aldrig er kommet det frygtede dyk i beskæftigelsen. Det giver også danskerne solide privatøkonomier, som sammen med fortsat befolkningstilvækst (på grund af indvandring) holder hånden under boligmarkedet. For retailsegmentet er det hele mere blandet, men især ejere af butiksejendomme i København kan lettet konstatere, at turisterne er vendt tilbage efter pandemien. Ser man ud i fremtiden, er der altså nok at hænge en optimistisk hat på. Derimod råder usikkerheden om det korte sigte.
Inflationen har pil nedad, men den er stadig høj, og man kan kun gisne om, hvorvidt renterne vil falde igen i nærmere fremtid. Det er også stadig muligt – og måske endda mere sandsynligt, end man troede for en måned eller to siden – at vi skal igennem en recession. Centralbankerne står stadig på bremserne, og de er ved at have held med at gøre det, de dybest set prøver på: At smadre økonomisk aktivitet.
Følgevirkninger af bankkrak
Et eksempel på dette er de amerikanske bankkrak, som har den videre effekt, at andre banker holder igen på udlånet, hvilket kan sende negative bølger ud over verdensøkonomien. Blandt dem, som i første omgang bliver ramt af sådanne bølger, er den amerikanske ejendomsbranche, som har nu har sværere ved at få finansieret ejendomme. Det kommer oveni, at særligt det amerikanske kontormarked er i en krise, som tåler sammenligning med finanskrisen.
Det er bl.a. høj tomgang i kontorer, på grund af medarbejdernes hjemmearbejde, der trækker tænder ud. Dette fænomen er det danske kontormarked ikke i nær samme grad ramt af, fordi vi herhjemme har kortere til arbejdspladserne. Alligevel styrker det næppe lysten til at købe danske ejendomme, at potentielle købere kan se, at flere udenlandske markeder – foruden det amerikanske f.eks. også det svenske – vakler.
