I forhold til de oprindelige ambitioner er selskabet en skygge af sig selv, men det driver stadig et større antal kontorfællesskaber. Heller ikke den skrabede model synes dog at hænge sammen økonomisk. Kassen er ved at være tømt, og aktionærerne er advaret om, at det er usikkert, om driften kan fortsætte.
Når vi er på ferie, eller af anden grund ikke er i vores bolig, står den som udgangspunkt tom. Vi tager det som en selvfølge, at vi naturligvis skal betale husleje eller terminer alligevel. Derfor er er der hele tiden en masse ledig boligkapacitet, som der er betalt for. AirBnb har gået sin sejrsgang, fordi selskabet fandt på at kombinere de midlertidigt tomme boliger med en gruppe, som netop efterspurgte dét – turister. Dermed blev en hidtil ubrugt ressource aktiveret. For erhvervslokaler er der ikke en tilsvarende ubrugt ressource. De står en gang imellem tomme, men så er det netop fordi der pt. ikke er nogen, der vil bruge dem, og ejerne vil betragte det som et problem, der på den ene eller anden måde skal løses hurtigst muligt.
Det er den grundlæggende forklaring på, at det aldrig lykkedes for WeWork, stiftet i 2010, at lave en succesfuld erhvervslokalernes pendant til AirBnb. Adam Neumann, der var medstifter og de første mange år den bærende kraft, besad imidlertid en karisma, som over en lang periode fik mange til at tro på, at hans selskab var fremtiden i henseende til, hvordan man arbejder på kontorer.
Skrabet likviditet
Det føles som en evighed siden, men det er kun en håndfuld år siden, at WeWork også var på vej ind i Danmark med store ambitioner – ambitioner, er blev aflyst få år senere. Nu kan det også være meget tæt på, at sidste kapitel i historien om WeWork kan skrives: Sammen med halvårsregnskabet forrige uge fik selskabets aktionærer den besked, som aktionærer frygter allermest: At der er ”betydelig tvivl” om hvorvidt selskabet kan fortsætte sine aktiviteter. Alene i andet kvartal var underskuddet 397 mio. dollars, og med likvider for blot 680 mio. dollar er der ikke langt til bunden af kassen.
Selskabets ledelse knokler for at gøre den løbende drift mindre underskudsgivende, og samtidig søger man at rejse ny kapital. Men det er et kapløb med tiden, og det bliver naturligvis ikke nemmere af, at mange kunder synes at vende selskabet ryggen: Den midlertidige CEO David Tolley udtalte i forbindelse med halvårsregnskabet, at man havde set svagere efterspørgsel og stigende kundeudskiftning, bl.a. fordi der er høj tomgang i amerikanske kontorlokaler i disse år.
Mandag til fredag
Set i bakspejlet var WeWorks svar på den grundlæggende brist i selskabets forretningsmodel, at man skabte en hype om sig selv: ”Thank god it’s Monday,” lød et slogan fra storhedstiden – at arbejde på et af WeWorks kontorer inkluderede fest og fællesskab, og det skulle være så attraktivt, at alle, arbejdstagere såvel som arbejdsgivere, var nødt til at forholde sig til det. Denne hype var dog heller ikke holdbar. Hvordan man end vender og drejer det, foretrækker ansatte generelt fredag og fritid frem for mandag og arbejde.
Derfor er det naturligvis alligevel gunstigt, hvis man kan skabe en attraktiv arbejdsplads. Samtidig er der en pointe med fleksibiliteten. Alt andet lige er det en fordel for kunderne, at deres medarbejdere har en kontorplads i enhver by og ethvert land, de er på forretningsrejse i. Den nye ledelse, der kom til, efter at Adam Neumann blev sat på porten i 2019, har slået på disse alt andet lige sunde elementer.
Men det er en forretningsmodel, der er dyr i drift. Den forudsætter, at man spreder sine aktiviteter ud over verdenskortet. WeWork driver 777 ejendomme i 39 lande. Man har en virksomhed f.eks. aktiviteter i Danmark, kan den ikke rigtigt bruge WeWork alligevel, fordi selskabet som nævnt opgav at etablere sig her. WeWork har overlevet flere kriser, men er hver gang genopstået i en mere beskeden udgave af sig selv. De kommende måneder vil vise, om der er investorer, der vil lægge kapital til endnu et redningsforsøg.
