Louise Luxhøi, erhvervspsykologisk rådgiver og CEO i konsulentvirksomheden Innovate Your Mindset. Malin Meyer, CEO hos rådgivningsvirksomhede, Danielsen Spaceplanning.
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

En nedskalering i kvadratmeterne på kontoret kan være en farlig vej at gå, mener arkitekt Malin Meyer og erhvervspsykologisk rådgiver Louise Luxhøi. De virksomheder, der kan få medarbejderne til at længes efter livet på kontoret, ved at skabe attraktive, fleksible rammer vil derimod få en stor konkurrencefordel. Samtidig er det hybride arbejdsliv kommet for at blive, og derfor skal virksomhederne hurtigst muligt forstå, hvordan de udnytter mulighederne i de nye arbejdsformer. 

Den fleksibilitet, der styrkede medarbejdernes work-life-balance under corona, kan virksomhederne med fordel få inkorporeret i kontormiljøet, mener Malin Meyer, CEO hos rådgivningsvirksomheden, Danielsen Spaceplanning, og Louise Luxhøi, erhvervspsykologisk rådgiver og CEO i konsulentvirksomheden Innovate Your Mindset. De er gået sammen om at finde frem til, hvad det nye gode arbejdsliv rummer, og hvordan virksomhederne kan indrette sig efter det. Med afsæt i viden og samarbejde fra flere internationale virksomheder, har de et anderledes bud på, hvordan virksomheder bedst udnytter krisen og tænker anderledes for at skabe det mest optimale, fremtidige arbejdsliv for både medarbejder og organisation. 

”En global sundhedskrise af denne karakter, forandrer os og vores liv. Vi bevæger os over i et mere hybridt arbejdsliv, hvor vi kommer til at veksle mellem dage på kontoret og digitalt fremmøde fra hjemmet, caféen eller et helt tredje sted. Den fysiske arbejdsplads er langt fra passé, men den skal kunne noget nyt,” siger Malin Meyer.  

At der stadig er brug for det fysiske kontor, kan EjendomDanmark bekræfte. Der er stigende efterspørgsel på kontorkvadratmeterne, og tomgangen er dette kvartal faldet til 9,1 procent på landsplan. ”Nye tider stiller nye krav. Fremtidens kontorer kommer bestemt til at være anderledes, og for nogen firmaer har der under krisen været brug for mere plads til medarbejdere og mødelokaler. Det bliver spændende at følge, hvordan virksomhederne indretter sig efter den nye normal,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Forstå det dramatiske skifte
På et psykologisk plan har krisen forandret os. Den globale pandemi kom pludseligt og afbrød mange af vores sædvanlige rutiner og strukturer i hverdagen. Det har fået mange til at genoverveje, hvordan de lever deres liv, og hvad de virkelig værdsætter. 

”Vores vaner, relationer, værdier eller mål kan have ændret sig væsentligt pga. de store forandringer og konfrontationen med vores egen sårbarhed. Sådanne oplevelser er grobund for eksistentielle overvejelser, som også vil smitte af i måden, vi evaluerer vores arbejdsliv,” siger Louise Luxhøi. 

Hun vurderer, at en af de mest dramatiske ændringer er et skift fra primært at forfølge de økonomiske belønninger, der er forbundet med karrieren til, at medarbejderne nu også forfølger psykologiske belønninger, i form af et arbejdsliv, der bidrager med mening, trivsel og følelsen af at høre til et stærkt, værdibaseret fællesskab. 

”Folk leder efter en ny livsstil, ikke kun en levevej,” siger hun. 

Redesign kontor og virksomhedskultur
At skabe rammerne for det fremtidige arbejdsliv handler derfor bl.a. om at få indrettet kontorejendommene på en måde, så medarbejderne med glæde bruger tid på at tage ind på kontoret frem for at koble sig på digitalt fra hvor som helst. Rammer, der lægger op til at medarbejderen i endnu højere grad kan tilrettelægge sin arbejdsdag ud fra en bestemt aktivitet eller opgave, vil der blive stor efterspørgsel på, forudser Malin Meyer. 

”Under corona har man i stor stil kunne indrette sin arbejdsdag, som man ville, og det afføder nye behov og ønsker. Der er høje forventninger til kontoret – det skal være mere lækkert, kunne skabe rum for de sociale behov og inspirere til innovation og samarbejde,” siger hun og uddyber: 

”Samarbejde fylder meget på arbejdspladsen i dag – vi brainstormer, idéudvikler, holder spontane møder og arbejder i projekter. Forskellige rum og zoner skal understøtte varierende arbejdssituationer. Den udvikling var allerede på vej før corona, men nu er der sat turbo på,” siger Malin Meyer. 

Virksomheder kan med fordel også give plads til, at medarbejderne vælger deres arbejdsstation ud fra personlighedstype. Hvor nogen arbejder bedst for lukket dør, trives andre med liv og leben. Det skal indretningen også tage højde for.  

Genskab fællesskabet
Selve den måde, vi arbejder på, har også ændret sig – både fysisk men også mentalt. Medarbejderne er i langt højere grad opmærksomme på deres mentale og fysiske velvære efter krisen, og det kræver noget af virksomhederne. 

”Man bør anerkende de grundlæggende, psykologiske skift, folk har gennemgået under pandemien og skabe mere menneskecentrerede, formålsorienterede organisationer,” siger Louise Luxhøi og foreslår, at virksomheder fokuserer på at få genopbygget deres kultur og opkvalificeret deres ledere med flere sociale og psykologiske kompetencer: 

”Gør en indsats for at få genskabt en stemning af fællesskab og tilhørsforhold og skab et stærkere fokus på mentalt velvære og et kollektivt formål. Det vil sikre en robust kultur, der kan modstå fremtidige kriser, og det vil sikre loyale og engagerede medarbejdere. Det giver en stor konkurrencemæssig fordel,” uddyber Louise Luxhøi.

Indretningen kan bidrage med at styrke det sociale fællesskab på kontoret – der skal være plads til at tage det uformelle møde i loungeområdet eller mulighed for at koble sig på en holdsport, hvor man kan dyrke den fælles ånd, foreslår hun. 

”Der er en masse behov der skal dækkes, når man er på arbejdspladsen – primært socialt, men også aktiviteter, der omhandler sundhed og trivsel. Det vil blive mere legitimt, at medarbejderne har arbejdsdage, hvor de træner og så går tilbage til skærmen.”   

Malin Meyer opfordrer til, at virksomhederne i samarbejde med medarbejderne går i tænkeboks over, hvordan deres nye normal skal se ud. 

”Det er nu, man kan få skabt de nye, attraktive kontormiljøer.” 

Bagsiden af medaljen ved hjemmearbejde
I kølvandet på corona flirter nogle virksomheder med tanken om at spare på huslejen ved at nedskalere i kvadratmeter og samtidig give medarbejderne mere adgang til hjemmearbejde. Det, mener Louise Luxhøi, er en farlig vej at gå. Det vil slide på både medarbejderen og virksomheden, hvis det meste af den samlede arbejdstid lægges hjemme fra stuen.

”Vi har arbejdet både effektivt og produktivt på hjemmekontoret, mens krisen stod på. Men bliver hjemmekontoret en permanent løsning, vil mange medarbejdere langsomt miste deres tilhørsforhold til virksomheden. Nogen vil endda begynde at tvivle på, om de er det rigtige sted,” siger hun.

Hjemmearbejde kan være en fin løsning de dage, man ønsker at fordybe sig. Og virksomhederne må også forberede sig på, at der vil være en forventning om mere frie tøjler. Men hjemmearbejdet bør ikke udgøre over halvdelen af arbejdstiden, og der bør være dage, hvor alle er samlet på kontoret, mener Louise Luxhøi.

”Medarbejderne har behov for den benzin, der gør, at de trives og producerer, og den får de bedst som del af et fællesskab på arbejdspladsen,” siger hun og uddyber:

”Her bliver medarbejderne både set og anerkendt, der er socialt samspil og mulighed for i fællesskab at få de kreative ideer op at flyve – så stop med at downsize kontoret – få i stedet medarbejderne til at længes efter arbejdspladsen.”

Ingen drastiske beslutninger 
Malin Meyer og Louise Luxhøi råder virksomhederne til at bruge de næste par måneder til at få tænkt igennem, hvordan de bedst kommer i gang med den nye hverdag – og frem for alt ikke træffer drastiske beslutninger, før krisen er ovre.

”Det er på bagkant af kriser, vi udvikler os mest – både mentalt, men også innovativt. Brug krisen som en læringsproces og en mulighed for at stoppe op og få en føling med, hvordan medarbejderne ser deres arbejdsliv,” siger Louise Luxhøi, der ikke lægger skjul på, at det vil være sundt at tænke i nye løsninger, fordi verden og menneskerne ikke længere er de samme. 

MEST LÆSTE