Den danske andelstanke har ikke levet forgæves. Ideen om fælles medejerskab anvendes nu i et datafællesskabsprojekt, der for nylig er lanceret i Lyngby. Tanken er i første omgang at lade data arbejde for udvikling af byen og senere at inspirere andre byer landet over til at gøre det samme.
Snakken om Smart Cities er ikke ny. Allerede for 5 år siden i 2016 blev konceptet City Data Exchange lanceret i København. Målet var ambitiøst, nemlig en position som digital storby. Faktisk var København den første hovedstad i verden, hvor det offentlige og det private i samarbejde lancerede en kommerciel, digital markedsplads for data, og City Data Exhange skulle ikke blot medvirke til at opfylde målet om på sigt at gøre København CO2 neutral.
Den danske hovedstad skulle også være smart og digital. Konceptet var initieret af Københavns Kommune, Region Hovedstaden samt klyngegruppen CLEAN, og Hitachi Data Systems vandt udbuddet som den kommercielle partner. Allerede et par år efter var fiaskoen imidlertid så tydelig, at projektet blev lukket, selv om målet var en handelsplads for data, der blandt andet kunne bruges til udvikling af innovative apps af såvel offentlige som private virksomheder.
For dyre og for dårlige data
Netop partnerskabet med en it-gigant som Hitachi Data Systems var tænkt som garant for den kommercielle succes for denne Big Data platform, som Københavns Kommune støttede med ganske mange millioner af kroner. Det skulle imidlertid vise sig, at stort set ingen virksomheder var interesseret i hverken at købe eller sælge data via platformen. Blandt andet fordi de datasæt, der kunne handles, var for dyre, og kvaliteten var for dårlig.
Ideen om at samle byens data, blandt andet trafikdata, forbrugsdata etc., kunne ellers synes god, men i stilhed blev stikket altså trukket et par år efter starten, og så hørte ingen mere til det. Ikke før det blev nævnt ved et møde for nylig i Science City Lyngby, hvor datafællesskaber var i fokus. Her fortalte ekspertisechef Stig Brinck fra Niras nemlig, at det efter hans mening netop var den kommercielle partnermodel, der var skyld i, at projektet kuldsejlede.
Skal være gratis fælleseje
”Ideen med datafællesskaber god, men det er et koncept, der skal drives i et samfundsmæssigt fællesskab og ikke noget, der skal tjenes penge på. Selvfølgelig vil vi på sigt se kommercielle aktører, men konceptets fundament må ikke være kommercielt”, understregede Stig Brinck. Udtalelsen var rettet specifikt mod det datafællesskab, der for nylig er initieret af Science City Lyngby, og hvor ideen er, at data skal være gratis fælleseje. Data der sikrer, at byer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere alle får del i den værdiskabelse, som i sagens natur ligger i den samfundsmæssige digitaliseringsproces. Marianna Lubanski, der er direktør for Science City Lyngby, pointerede da også på mødet vigtigheden af det non-kommercielle koncept, især hvis man skal være med til at vise vejen andre steder i landet, hvad man håber på.
Data skal være demokratiske
Grundtanken er naturligvis, at der i forvejen opsamles store mængder data i en by, som ikke blot kan bruges, men også kan genbruges i en lang række sammenhænge. Når data bliver frit tilgængelige er der tale om en demokratiseringsproces, der kommer alle til gode, og direktør for blandt andet Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed i Lyngby-Taarbæk Kommune, Kasper Graa Wulff, ser frem til at deltage i projektet. Han siger: ”Der blev meget stille om City Data Exchange i København, men her i Lyngby ser vi frem til at kunne bidrage med vores viden omkring en række problemstillinger.
Eksempelvis går kommunens parkeringsdata nu videre til virksomheden Papp, hvis app giver en oversigt over ledige p-pladser og ladestandere samt viser priserne på parkering på parkeringspladser og i p-huse. Det er blot et enkelt eksempel på kommunens engagement i datafællesskabet”.
Viser vejen for resten af landet
I kommunen finder man Lyngby Storcenter, der drives af Danske Shopping Centre, som også driver 17 andre centre fordelt over hele landet. I alt er der tale om cirka 1. mio. kvm. med mere end 75 mio. besøgende årligt, og historisk har der været tale om 18 separate enheder. Siden 2015 har man imidlertid kørt et projekt, der ifølge projektchef Arni Laksafoss ved hjælp af dataopsamling samlet set har sparet 24 mio. kilowatt timer energi i centrene.
Synergieffekten i opsamling og ikke mindst demokrati-sering i anvendelsen af data er altså markant, og hvis ikke Lyngby-Taarbæk Kommune med et sandt overflødighedshorn af teknologivirksomheder samt ikke mindst uddannelsesinstitutioner såsom Danmarks Tekniske Universitet skulle være i stand til at vise vejen, ja hvem skulle så? Spørg bare professor og sektionsleder Henrik Madsen fra DTU Compute.
Nødvendigt at inddrage borgerne
”Udviklingen af vores samfund og dermed også vores byer skal hvile på datadrevne løsninger, og hvis vi formår at knytte den enkelte borger helt tæt til indsatsen, er jeg sikker på, at interessen for en bæredygtige dagsorden kan styrkes”, siger Henrik Madsen. Han siger videre, at teknologi i bybilledet er vejen frem, men understreger samtidig, at det skal ske transparent. Vi skal absolut ikke gå den kinesiske vej med overvågning.
”Hvis vi kan arbejde ud fra en europæisk model med deling af data, der ikke rummer personoplysninger, kan vi nå høj grad af accept blandt borgerne. Mulighederne for eksempelvis reduktion i vores CO2 aftryk er markant, hvis vi tænker ud af boksen. Den største udfordring lige nu er, at vi er begrænset af for mange styrelser og for megen lovgivning i forhold til brugen af data”, slutter Henrik Madsen.
