Rapport fra ”handletank” viser, at ejendomsbranchens klimaindsats er blevet voksen

BoligVærkstedet i Jernbanebyen, der i november vandt to priser fra American Institute of Architects, og som nu er indstillet til en MiPIM-pris, er et godt eksempel på, at der bliver eksperimenteret på livet løs for at kombinere brugervenlighed og bæredygtighed. Men de bæredygtige principper indgår også i ”hverdagsbyggeriet”, og bygge- og ejendomsbranchen har i dag masser af erfaringer at trække på. PR-foto: Velux

Af:

Vi anmelder den nye rapport fra ”Byggeriets handletank for bæredygtighed”. Rapporten nærmest bobler over af gode og konkrete ideer til, hvordan bygge- og ejendomsbranchen kan nedbringe sin klimabelastning. Man er tydeligvis kommet langt, siden det med klimaet for få år siden var et krav, der kom uventet ind fra højre. Desværre prøver man at gentage succesen ved at koble sig på en ny, men i lange stræk misforstået, dagsorden om biodiversitet.

Tiden flyver, og det er nu allerede fem år siden, at Greta Thunberg under World Economic Forum udtrykte ønsket om, at de forsamlede toppolitikere og topchefer skulle gå i panik og ændre næsten alt i samfundet. Citatet har siden fået ikonisk status. Det har uden tvivl haft stor betydning for, at klimaet i dag er så højt på dagsordenen, som tilfældet er. Det er en svimlende tanke, at beslutningstagere på alle niveauer, herunder i den danske bygge- og ejendomsbranche, kan føre de ting, de i dag sidder og arbejder med, tilbage til en skolepiges tale dén januar-dag i 2019.

Omvendt har Thunbergs tale også været en bremseklods på megen handling. Hun vendte sig mod planer, der rakte ud over at ’slukke branden i huset’ her og nu, og denne holdning har givet mange aktører, der kom med praktiske forslag til, hvad man kunne gøre, et forklaringsproblem – og måske også et snert af dårlig samvittighed: Når de gjorde noget, udstillede samtidig, at de ikke gjorde mere. På den måde bliver mange initiativer hurtigt slået tilbage til start og afløst af en endnu en forsikring om, at man forstår, hvor alvorligt det hele er.

Giver håb
Også den rapport fra ”Byggeriets handletank for bæredygtighed”, der blev udgivet i januar, åbner med den obligatoriske serie af alarmistiske budskaber, der kun har løs forbindelse til virkeligheden – som at ”CO2 ødelægger atmosfæren”, eller at ”vores biodiversitet bliver ødelagt”.

Men det er heldigvis kun indledningen. Læser man lidt videre, er det svært ikke at føle den håbefuldhed, Greta Thunberg vendte sig imod. Rapporten viser nemlig, hvor langt man allerede er kommet i den grønne omstilling. CO2-udledning kan måles på flere måder, men efter det, som handletanken kalder territorialt CO2-aftryk, er bygge- og anlægssektorens udledning faldet fra 22,7 mio. tons i 1990 til 10,2 mio. tons i 2021. Med de allerede besluttede eller igangsatte initiativer lyder prognosen for 2030 på blot 3,7 mio. tons. Skal 2030 være mållinjen, kan rapportens anbefalinger kun nå at give en yderligere reduktion på 0,9 tons. Men de nye initiativer, der sættes i gang i de kommende år, kan få i effekt i årene efter 2030 og være med til at bane en hurtig vej til en CO2-neutralt Danmark.

Nye og kreative forslag
Nok så opløftende er det at læse de konkrete anbefalinger. De bærer præg af, at branchen i dag har høstet erfaringer og ved, hvor barriererne for at komme videre konkret ligger. Man er kommet meget lang vej, siden klimatiltag blot bestod i en ekstra gang isolering. En del af anbefalingerne handler om, at krav og grænseværdier blot skal strammes hurtigere, end det i dag ligger i planerne. Men der er også mange nye og kreative forslag. Et par eksempler:

Selv om bygningsreglementerne i mange år har taget sigte på at forbedre energieffektiviteten, er klimadimensionen, og den vægt, den tillægges, kommet til i nyere tid. Den støder ofte mod regler, der kommer fra andre ministerier og handler om helt andre ting, f.eks. arbejdsmiljø eller hensynet til ejendommenes brugere. Handletanken foreslår, at de involverede ministerier går sammen og skaber en taskforce, der dels får reglerne til at spille bedre sammen, dels gør dem mere enkle at forholde sig til for virksomhederne.

En del af myndighedernes regler kommer fra Finanstilsynet og tager sigte på, at banker og realkreditinstitutter skal forblive solide. Derfor er der, senest i 2023, indført nye skrappe regler for, hvor stor indkomst låntagerne skal have. Handletanken foreslår at lempe på disse regler, når et lån, eller dele af det, skal anvendes til at gøre en ejendom mere bæredygtighed.

Hurtigt arbejde
Handletanken blev etableret sidste år. De ca. 40 stiftende medlemmer – direktører fra et bredt udvalg af branchens virksomheder – definerede formålet som ”at angive strategisk retning og komme med konkrete svar og løsninger på en bæredygtig udvikling af byggeriet og anlægsbranchen.” Handletanken har kun mødtes et par gange, og det praktiske arbejde er udført af en styregruppe. I denne kommer halvdelen af de 14 medlemmer fra virksomheder, der har deres daglige gang på byggepladser som enten entreprenører, ingeniører eller arkitekter. 

Af de øvrige medlemmer kan nævnes Peter Fangel Poulsen, direktør i Bygherreforeningen og til daglig partner hos bygherrerådgiveren Bauherr, adm. direktør Per W. Hallgren fra ejendomsselskabet Jeudan og koncerndirektør Tonny Thierry Andersen fra Nykredit. De har naturligvis haft underudvalg og et sekretariat til at hjælpe sig. Alligevel er arbejdet gået påfaldende hurtigt. Det, må man tro, afspejler, at handletanken består af folk, som ikke lige er begyndt at tænke over klimaet i forgårs. Der er opsamlet frustrationer og gode ideer, som hurtigt kunne formuleres og samles i en rapport.

Biodiversitet stjæler opmærksomhed
Men der er også en tidsel blandt roserne: Afsnittet om biodiversitet, der indeholder fem anbefalinger, kunne med fordel være udeladt. Dette fokus tager blot opmærksomhed fra dagsordenen om bæredygtighed. Der er en tendens til, at klima og biodiversitet bliver set som to alen ud af et stykke: At biodiversiteten er truet på samme måde, som klimaet er det. Det kan måske have noget på sig på globalt plan. Men i en dansk sammenhæng er det to vidt forskellige ting. Nej, der er ikke nogen biodiversitetskrise i Danmark. Vi har meget få unikke arter i det hele taget. Det er også en misforståelse at fokusere på arter, der er i tilbagegang herhjemme. Dét fokus indeholder en implicit forudsætning om, at naturen var mere ”rigtig” for 50 eller 100 år siden, end den er i dag. 

Det er langt fra tilfældet. Dengang havde Danmark en ret ekstremt intensiv mælkeproduktion, samtidig med at man stadig led under eftervirkningerne af, at træer i gamle dage som regel ikke fik lov at blive ret store, før de blev fældet og brugt til enten byggematerialer eller brænde.  I dag er der altså langt færre køer og langt flere træer i Danmark. Men landskabet er, nu som dengang, et kulturlandskab. Dyre- og insektlivet må tilpasse sig menneskelige aktiviteter, men det betyder ikke, at der kommer mindre af det.

Fokus på genanvendelse
Mange danske ejendomsselskaber arbejder i disse år med biodiversitet, typisk på den måde at de afsætter en del af udenomsarealet til en form for natur, der er indbydende for flere arter. Disse initiativer er der i sig selv intet ondt at sige om. De er i pagt med tiden, og de giver ejendommenes brugere gode oplevelser. Men det er forkert af branchens virksomheder, hvis de pålægger hinanden at gennemføre den slags initiativer. De er nice to have – ikke need to have, og man skal ikke blande de to ting sammen i en tid, hvor der faktisk er en bunden opgave, som skal tages alvorligt – den om klimabelastningen.

Det er under varmere himmelstrøg, at biodiversitet for alvor er truet. Her kan konkrete arter f.eks. være i fare, fordi der skal anlægges en ny mine netop på deres levesteder. Den slags kan bygge- og ejendomsvirksomheder godt have med i deres overvejelser, når de vælger materialer til nybyggeri og renoveringer. Men også dette skulle der allerede langt hen ad vejen være taget højde for gennem bestræbelserne på at genbruge materialer. Dette er, under overskriften cirkulær økonomi, genstand for 28 anbefalinger fra handletanken.

Mest læste på BusinessReview.dk

Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Lejefastsættelse i gennemgribende forbedrede lejemål
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Ankomst
PwC nyindretter hovedsæde til en ny tids arbejdsformer
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
1 Thorbjørn og Slaven
Et nyt liv efter fedmeoperation og plastikkirurgi

Hvad Greta Thunberg sagde
“We must change almost everything in our current societies. The bigger your carbon footprint — the bigger your moral duty. The bigger your platform – the bigger your responsibility. Adults keep saying: ‘We owe it to the young people to give them hope.’ But I don’t want your hope. I don’t want you to be hopeful. I want you to panic. I want you to feel the fear I feel every day. And then I want you to act. I want you to act as you would in a crisis. I want you to act as if our house is on fire. Because it is.”

Sagt under World Economic Forum, januar 2019.

Podcast

Læs også

Malmø
Revision af skatteregler skaber større sammenhæng mellem København og Malmø
Specielt for offentligt ansatte er skatteregnskaberne besværlige, hvis man bor i det ene land og arbejder i det andet. Det er kun blevet...
Normal_13
En optur for butiksejendomme ligger i kortene
For to år siden var detailhandlen ramt af, at priserne steg langt hurtigere end lønningerne. Det fik forbrugerne til at være påholdende....
Screenshot 2024-05-15 at 19.41
NU STARTER BYGGERIET AF DEN FØRSTE VGP PARK I DANMARK: VGP PARK VEJLE
VGP, der driver mere end 100 erhvervsparker fordelt over hele Europa, har for alvor fået øje på Danmark. Til august tager man første...