Proptech-løsninger kan hjælpe dig i gang med den sociale bæredygtighed 

Af:

Skrevet af; Jakob Stoumann, Network Director, Proptech Denmark


ESG og bæredygtighed er i dag på de flestes læber inden for ejendomsbranchen. Og det er inden for den seneste tid også gået fra noget vi mest snakkede om, til noget som mange faktisk også forsøger at gøre noget ved i praksis. Dette er selvfølgelig positivt. Indtil videre har fokus hos de fleste aktører i ejendomsbranchen dog primært været på bæredygtighed i relation til miljø- og klima. Men arbejdet med bæredygtighed og ESG-rapportering kommer ikke til at begrænse sig til klimavenligt byggeri og ejendomsdrift. Social bæredygtighed er også ved at blive en vigtig del af bæredygtighedsagendaen. 

Generelt ser vi i samfundet og fra mange af de toneangivende investorer et stigende fokus på social bæredygtighed. Social bæredygtighed kommer desuden til at blive en del af EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer og hermed også noget som i høj grad vil påvirke ejendomsbranchen. I dag kender de fleste taksonomien for de nye krav til klima- og miljømæssig bæredygtighed, som er ved at blive rullet ud i Danmark og resten af EU inden for alle aktiv-klasser, herunder også fast ejendom. Men EU-kommissionen har faktisk også i gang sat arbejdet med en taksonomi for den sociale bæredygtighed. I den rapport, som skal danne grundlaget for taksonomien nævnes bl.a. adgang til bolig, sundhed, sikkerhed og velvære samt inkluderende fællesskaber, som nogle af de vigtige parametre, som er med til at definere social bæredygtighed. Alle disse har betydning for ejendomsbranchen og er samtidigt parametre, man som ejendomsejer, administrator eller ejendomsdrifter har en klar mulighed for at arbejde med og påvirke. For mange ejendomsaktører virker det dog måske uoverskueligt, hvad man mere konkret skal gøre for at komme i gang med arbejdet mod mere social bæredygtighed.

Teknologi kan sjældent stå alene, når man arbejder med socialbæredygtighed. Ikke desto mindre er der en lang række interessante proptech-løsninger på det danske marked, som både kan hjælpe ejendomsaktører med at komme i gang med at sikre større social bæredygtighed i og omkring deres ejendomme og som, fordi de netop er digitale, samtidigt genererer de nødvendige data på effekterne, der skal bruges i ESG-rapporteringen. Her kommer et par eksempler på nogle af dem:

Proptech-startup giver flere adgang til en bolig ved at gøre indskuddet til en forsikring
Det relativt høje kontante indskud, der typisk kræves for at kunne leje en lejlighed, er en barriere for mange mennesker med usikre eller meget lave indkomster, der ikke har en opsparing eller har mulighed for at låne pengene. Netop denne problemstilling har den danske startup Keyhole med succes kastet sig over. wDe tilbyder en månedlig betalt mikro-forsikring til lejere og stiller en forsikringsgaranti overfor udlejer tilsvarende det fulde kontante indskud.  Via et samarbejde med Keyhole kan man altså undgå at indskuddet bliver stopklodsen for at mennesker med få opsparede midler kan få adgang til en lejebolig.

Indeklimaløsninger giver øget sundhed og velvære
Ift. sundhed og velvære er et sundt indeklima i vores boliger og på vores arbejdspladser der, hvor ejendomsbranchen formentligt kan og bør gøre mest. Og her er der en del hjælp at hente i nye digitale løsninger. Proptech-virksomheder som Climaid, Wisehome og Airthings tilbyder alle løsninger, som effektivt og præcist måler og synliggør indeklimaet i vores bygninger og ejendomme. Det giver os både mulighed for at dokumentere et godt indeklima og finde ud af præcist hvor og hvornår, der er brug for at forbedre det.

Digital hub med sportsudstyr motiverer beboere til bevægelse og udeliv
Mange danskere har via deres lejebolig adgang til grønne udearealer eller et lækkert gårdmiljø med boldbane, udendørs skak, bordtennisborde osv. Hermed er der også gode muligheder for at lave fysiske udendørsaktiviteter, der både styrker sundheden og sociale relationer. Problemet er bare, at man altid selv skal huske at medbringe sin egen bold, bat, udendørs spil og hvad det ellers kræver, hvorfor mange udendørs faciliteter ofte står ubrugt hen. Virksomheden Hubbster har opfundet en udendørs hub, hvor godkendte brugere (eks. lejere) let og hurtigt kan få adgang til sportsudstyr og tilbehør til populære udendørs spil. De er lette at installere og anvende for brugerne. Og de kan tilgås 24/7. Man låser hub’en op via sin app, hvor man har en personlig profil. Og sammen med sensorer i selve hubben sikrer dette, at ting bliver afleveret tilbage i hub’en efter brug. Via hubsters app kan man også invitere andre beboere og brugere i nabolaget til at komme forbi og deltage. 

Platforme faciliterer og styrker beoer fællesskaber 
Mens digitale værktøjer ofte ikke kan stå alene, når vi skal skabe stærke inkluderende fællesskaber, er de stadigvæk praktiske og vigtige værktøjer i de fleste moderne fællesskaber vi indgår i. Det gælder også, når vi ønsker at facilitere og styrke fællesskaber i omkring vores boliger og ejendomme. Hococo, Valhal Connect, Spaceflow, Wicomico og Heynabo er eksempler på løsninger, der kan hjælpe med at facilitere og styrke fællesskaber på tværs af beboere og lejere. De letter kommunikationen, interaktionen og det fællesskabende liv og aktiviteter mellem beboere via funktioner i deres apps som bookning af delte ressourcer (eks. gæsteværelser, værktøj, vaskeri, delebiler m.v.), oprettelse og organisering af interesse- og arbejdsgrupper, event- og aktivitetsmoduler, opslagstavle og fælles nyhedsfeed med indlæg og nyheder fra beboerne selv.

Mest læste på BusinessReview.dk

DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
Pila Pharma IMG_0725 (2)
PILA PHARMA baner vejen for nye tanker om behandling af diabetes og fedme
etf021024
Energi Til Fremtiden
OC2A0036_1F
Jeudan går foran med strategi for samfundsansvar

Podcast

Læs også

291122_EDC_89330
Forventningsundersøgelse i ejendomsbranchen har 10-års jubilæum: Hvordan kommer ejendomsmarkedet til at se ud i 2025?
For 10. år i træk sætter EDC Erhverv Poul Erik Bech fingeren på pulsen og kigger frem mod det kommende år med en stor forventningsundersøgelse....
Christiansborg Palace and Borsen in Copenhagen, Denmark
Boligpolitikken skal sikre fremtidens boligmarked
EjendomDanmark er udkommet med et boligpolitisk udspil med tre pejlemærker til regeringens arbejde på det boligpolitiske område. Ambitionen...
Steffen-Bang-Olsen
Udløb af karensperioden - Er vejen banet for gennemgribende moderniseringer?
Næste år udløber karensperioden for de første ejendomme, der blev omfattet af det såkaldte ”Blackstone-indgreb”. Men hvad betyder det...