Projektudbyder nyder godt af den strukturelle udvikling i detailhandlen

Af:

Blue Capital, der udbyder projekter med ejendomme til dagligvarehandel og populære specialbutikker, kan for tiden give sine investorer driftsafkast på ca. 20 pct. Automatisk huslejeregulering ved inflation hjælper til. Men for store dele af detailhandlen har de fysiske butikker også henover coronaen vundet armlægningen mod nethandlen.

Er der en recession på vej? Det spørgsmål har gennem snart halvandet år delt økonomerne. Når der stadig er tvivl, og recessionen ikke bare er rullet ind over os, trods krig, inflation og rentestigninger, skyldes det, at der er dele af økonomien, der kører fortrinligt. Det rækker også ind over ejendomsbranchen. Projektudbyderen Blue Capital, der udbyder projekter med detailhandelsejendomme til en kundekreds på næsten 500 private investorer, er et eksempel på det. Selskabet er ved at færdiggøre sit årsregnskab for 2022, og det viser en vækst på bundlinjen på 28 pct. Det skyldes bl.a., at man har sat flere projekter i søen. Nok så bemærkelsesværdig er det, at afkastet fra driften er vokset til pæne 17,7 pct. For 2023 budgetterer Blue Capital med et endnu højere afkast, nemlig på 20,3 pct. Det gælder i forhold til oprindelige indskud i projekter, der nu har mindst to fulde driftsår bag sig.

Huslejeregulering efter indeks
Inflationen er en god del af baggrunden for de voksende afkast, der kommer investorerne til gode. Ifølge lejekontrakterne med dagligvarekæderne, og med specialbutikker som Jysk, T. Hansen Elgiganten og Jem & Fix, reguleres huslejen automatisk med nettoprisindekset. Men den type af ejendomme, som Blue Capital beskæftiger sig med, har også stået sig langt bedre i den strukturelle udvikling i detailhandlen, end man turde håbe på tilbage i slutningen af 10’erne – før corona og krig.

Dengang var den frembrusende nethandel mere eller mindre alene om at sætte den strukturelle dagsorden for detailhandlen. Nethandlen har da også taget yderligere markedsandele inden for f.eks. beklædning. Men netop i dagligvarehandlen kan man i dag tværtimod konstatere, at den ”gammeldags”, fysiske måde at gøre tingene på står tilbage som den store sejrherre.

”Coronaen var den ultimative test for, om nethandel ville blive stort indenfor dagligvarehandel. Og det blev det ikke,” konstaterer Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i Blue Capital.

Ulven kom ikke
Under pandemien igangsatte bl.a. Salling Group en offensiv, hvor kunderne kunne bestille dagligvarer på nettet. Men disse løsninger er siden blev indskrænket igen, med en forklaring om, at de aldrig vil blive en stor forretning, men mere skal ses som en service til en mindre kundegruppe, der er villig til at betale omkostningerne til levering på hjemmeadressen.

Nemlig.com, der kun har salg af dagligvarer på nettet, findes stadig, men er også stadig underskudsgivende. Og måske mest opsigtsvækkende: Amazon, der indtil 2019 blev betragtet som ulven i skoven, der før eller siden ville angribe dansk dagligvarehandel, har endnu ikke rørt på sig. I mellemtiden har denne koncern også fået andre problemer at slås med – på verdensplan overvurderede den sit umiddelbare vækstpotentiale, hvilket førte til overinvesteringer, så opgaven her og nu består i at rebe sejlene; ikke i yderligere ekspansion.

Den fysiske detailhandels konkurrencefordel har imidlertid også vist sig i segmenter uden for den egentlige dagligvarehandel. Det gælder typisk dem, som slår sig ned i såkaldte boksbutikker i omegnen af mellemstore byer. Også her er Blue Capital blandt udlejerne. Martin Kibsgaard Jensen fremhæver f.eks., at Jem & Fix under pandemien gav kunderne muligheden for såkaldt click & collect, hvor man kunne vælge og betale varen hjemmefra. Men denne løsning var for omkostningstung til at fortsætte, da det ikke længere var et tema at holde afstand for at undgå smittefare.

Mest læste på BusinessReview.dk

genopbygningafbørsen
Tillæg: Genopbygning af Børsen
sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
Intro 2
Vejen til en succesfuld konference
Gastech_case_Kaas-Hovedgaard-19_4N2A3848
Luft og jord leverer energi og sparer penge for boligejerne
1-OMEGADANIELCRAIG-jpg
James Bond og hans ure

Podcast

Læs også

kbh_faerre-og-faerre-lever-alene
Færre og færre lever alene i København – det ændrer på boligbehovet
Modsat en almindelig opfattelse er det over de seneste årtier ikke blevet mere normalt for københavnere at leve som single.Det er tværtom...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
EJENDOMSADVOKATEN: Overvej solceller i forbindelse med nybyg og større renoveringer
En ændring af Bygningsdirektivet medfører, at solceller skal tænkes ind i nybyg og større renoveringer. Etableringen af solcelleanlæg...
Henrik-2024-1024x768-1
PKA Ejendommes nye Code Of Conduct skal åbne op for dialog om samfundsansvar
PKA Ejendomme har udarbejdet en ny Code of Conduct for leverandører og samarbejdspartnere.Målet med den er blandt andet at skabe positiv...