Folketinget har netop vedtaget en ny hjemløsereform, der gør det lettere for det private udlejningsmarked at bidrage i kampen mod hjemløshed. Det sker blandt andet med en ny paragraf i loven om boligforhold, der giver private udlejere mulighed for at leje en bolig ud til socialt udsatte under reglerne om udslusningsboliger.
Folketinget vedtog d. 4. maj en lov for omlægning af indsatsen mod hjemløshed med et enigt politisk flertal. Reformen lægger op til en samtænkning af bolig- og socialområdet, og netop derfor er den særdeles relevant for den private ejendomsbranche. Den tager afsæt i en såkaldt Housing First tilgang, der betyder, at hjemløse tilbydes en selvstændig bolig med bostøtte.
Ny paragraf giver private mulighed for udslusningsboliger
Med en helt ny paragraf, § 57 a, i loven om boligforhold bliver der mulighed for, at en privat udlejer kan indgå en aftale med kommunen om at foretage udlejning til socialt udsatte under reglerne om udslusningsboliger. Tidligere har det kun været muligt, hvis der var tale om en almen bolig.
En udslusningsbolig anvendes til borgere, som skal fra et midlertidigt botilbud eller et forsorgshjem ud på det almindelige boligmarked. Udlejning som udslusningsbolig er velegnet til borgere med boligsociale udfordringer og lav betalingsevne, idet kommunen har mulighed for at tildele en ydelse der sikrer, at lejers nettohuslejebetaling udgør det samme som brugerbetalingen på et herberg eller lignende opholdssteder – eller cirka 3.500 kroner om måneden.
Disse forhold gælder i udgangspunktet i to år, men kan forlænges med op til tre år yderligere, hvorefter lejeforholdet overgår til ordinære vilkår. Udløbet af de ekstraordinære vilkår medfører, at ordningen kun er relevant for borgere med midlertidige udfordringer og udsigt til en forbedret livssituation og betalingsevne.
En ny boligpolitisk virkelighed
Udvidelsen af ordningen var ikke en del af det oprindelige lovforslag, og er først kommet til efter en større debat om, hvorvidt hjemløshed kan mindskes ved udelukkende at fokusere på almene boliger. Hos EjendomDanmark er man positiv over udvidelsen:
”Der er meget godt at sige om den samlede pakke i hjemløsereformen, og der er særlig god grund til at rose den pragmatiske og løsningsfokuserede tilgang, der nu bringer reelt brugbare værktøjer i spil for, at private lejeboliger kan bidrage i kampen mod hjemløshed,” siger Anders Gade Jeppesen, chefanalytiker i EjendomDanmark, og fortsætter:
”Denne lovgivning har langt mere perspektiv end et tidligere udspil om tvungen anvisningsret. I EjendomDanmark håber vi, at det er et udtryk for en ny boligpolitisk virkelighed, hvor konkrete løsninger på udfordringer er vigtigere end ideologiske kampe.”
Fortsat plads til forbedringer
Men hvor rammerne for udslusningsboliger er velgennemtænkte, vil der forsat være udfordringer med de anvisningsregler, som udlejningen skal ske under, forklarer Anders Gade Jeppesen:
”De er bygget op omkring en rigid ramme, som for eksempel at man skal stille enten en fast andel eller et fastsat antal lejligheder til rådighed, og at der ikke kan indgås aftale om kommunal anvisning for en ejendom, der tidligere har været omfattet af en sådan aftale. Det er svært at gennemskue, hvem og hvad disse benspænd skal beskytte, og på kort sigt må de siges at udgøre en unødvendig barriere for hvor hurtigt og i hvilket omfang interesserede udlejere kan komme i gang.”
Han understreger dog, at der er tale om en markant forbedring i reformen, selvom der fortsat er plads til justeringer.
