Private ejendomsinvestorer viser stor interesse for bestyrelsesuddannelse

Når man køber sig ind i et ejendomsprojekt, bliver man også medejer af et selskab, og nogle af disse ejere skal tage ansvar som bestyrelsesmedlemmer, selv om udbyderen for det meste står for alt det praktiske. Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i Blue Capital, håber, at større indsigt i bestyrelsesarbejde vil styrke dialogen mellem udbyder og kunder. PR-foto.

Af:

Projektudbyderen Blue Capital tilbød sine kunder et endagskursus og fik tilmelding fra næsten hver femte. Kursusudbyderen overvejer nu, om man på en eller anden måde skal målrette et tilbud til bestyrelsesmedlemmerne i landets titusindvis af små ejendomsselskaber.

Ifølge Danmarks Statistik findes der over 20.000 ejendomsselskaber i Danmark. Langt de fleste af dem er små i den forstand, at de til hverdag kun kræver en ringe indsats fra ejerne. Men da hvert selskab bestyrer værdier for millionbeløb, ofte tocifrede sådanne, kan ejerne på den anden side ikke blot vende ryggen til. Således er der, set i bakspejlet, ikke noget overraskende i, at der ville være stor efterspørgsel efter, hvordan man driver bestyrelsesarbejde i et ejendomsselskab. Der var bare ikke mange, der havde tænkt over det, før projektudbyderen Blue Capital for nyligt tilbød sine ca. 500 kunder sådan et kursusforløb. 

Adm. direktør Martin Kibsgaard Jensen sendte mailen med tilbuddet ud på en hverdagsaften. Til hans overraskelse begyndte tilmeldingerne straks at vælte ind. ”På 20 minutter var holdet fyldt, og inden næste morgen havde flere end 60 tilmeldt sig. I alt tilmeldte der sig 100 inden for en uge,” fortæller han. I første omgang er kurserne betalt af Blue Capital. Alligevel er det ikke som at fiske et gratis bolsje op af krukken. Deltagerne skal sætte en hel lørdag af, hvor de skal møde op i Aarhus og høre om emner som økonomiske nøgletal, dokumentpakken og praktik omkring generalforsamlinger.

Kursister med ledelseserfaring
I Blue Capital køber kunderne andele i et k/s-selskab, der ejer en ejendom eller et ejendomskompleks. Efter købet er den ejerkreds, der er samlet, i princippet på egen hånd. I praksis er det Blue Capital, der står for den daglige administration. Kunderne er ofte selvstændigt erhvervsdrivende, oplyser Martin Kibsgaard Jensen. Under alle omstændigheder er de formuende og vil med stor sandsynlighed have stiftet bekendtskab med ledelse i anden sammenhæng, om ikke andet så i foreningsregi.

Alligevel har de tydeligvis et behov for at lære om bestyrelsesarbejde. Det er nemlig mest dét, og ikke så meget ejerskabet af fast ejendom specifikt, kurset handler om. Med kun en kursusdag har man været nødt til at holde et stramt program.

”Kurset skal alene tage afsæt i, hvad en bestyrelses rolle er. Vi kan se blandt vores kunder, at hvis de i anden sammenhæng har taget en bestyrelsesuddannelse, har de en større lyst til at stille op til bestyrelsen – de ved, at det ikke er så omfangsrigt. Men vi vil måske også få en bedre sparring med bestyrelserne, hvis de er bekendt med, at de ikke skal være inde i den sidste lille detalje. En bestyrelses rolle er at sikre, at tingene bliver gjort – ikke at gøre det selv,” siger Martin Kibsgaard Jensen.

Tilpasset målgrupper
Kurset finder sted hos Aros Board, som siden 2014 har arrangeret netværk, seminarer, bestyrelsesrekrutteringer og kursusforløb i bestyrelsesarbejde. Kurset er en koncentreret version af en bestyrelsesuddannelse på fire dage. Indehaver af Aros Board er Karina Boldsen, og hun er i sagens natur vant til at udbyde den slags kurser. Men den store tilslutning kom også bag på hende.

”Det har i den grad overrasket mig positivt. Vi har sædvanligvis fuldt booket på vores uddannelseshold, men jeg har ikke tidligere set en overtegning med en faktor tre på 24 timer. Jeg er meget glad for og tilfreds med at have ramt et emne og en agenda, som er relevant for ejendomsinvestorer. Det gør naturligvis, at jeg overvejer, om vi skal lave flere endagskurser, som er skræddersyet til en særlig målgruppe som denne,” siger hun. 

I første omgang vil hun dog lære af erfaringerne, når kurset løber af stablen den 1. juni. ”For mig er det utroligt vigtigt at høre, om såvel kunden (altså i dette tilfælde Blue Capital, red.) som kursusdeltagerne har fået brugbar viden samt konkrete værktøjer og modeller med sig fra dagen, inden vi kører de næste endagskurser, ” siger Karina Boldsen. Helt uden direkte branchefokus er kurset ikke, oplyser Karina Boldsen – under et afsluttende punkt om megatrends i bestyrelsesarbejdet indgår bl.a. emner som renteudviklingen og bosættelsesmønstre i Danmark.

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken

Podcast

Læs også

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Når EjendomDanmark samler branchen til EJENDOM2026, skal årets branchepriser igen uddeles. Nu kan du være med til at afgøre, hvem der...
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Social- og Boligstyrelsen arbejder på næste version af bygningsreglementet. Det skal gælde fra 2028, og denne gang er det ikke kun...
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
Alt imens vi sidder ved frokostbordene og bekræfter hinanden i, at arbejdslivet er blevet mere fleksibelt, er virkeligheden en anden:...