Hver femte kontoransatte i London kommer nu i praksis slet ikke på kontoret. Alt arbejdet foregår hjemmefra. Det fører også til konflikter der, hvor de ansatte bor og altså nu arbejder – hvilket ofte vil sige en mindre by i det grønne bælte omkring storbyen. Det vil man gerne bevare grønt, men der er et stadigt mere påtrængende behov for at inddrage arealer til boligbyggeri.
En I juni måtte tidligere premierminister Boris Johnson forlade det britiske parlament, og måneden efter var det på et hængende hår, at hans konservative parti overhovedet bevarede mandatet i den tidligere ellers så sikre Uxbridge-kreds. Ved suppleringsvalget den 20. juli opretholdt partiet ironisk nok kun mandatet ved at føre kampagne mod et loft over bilers emissioner, som Johnson selv havde introduceret i sin tid som London-borgmester, men som Labour siden har taget til sig som en hjertesag.
Umiddelbart lyder alt dette som blot endnu et rodet hundeslagsmål fra den politiske verden. Men der er er mere i det end som så: Der er uro i Londons opland, og det er for en stor del udløst af de ændrede arbejdsformer oven på coronaen. I England påvirker det ikke blot kontormarkedet, men også boligmarkedet, rapporterer The Economist.
Som vi i Danmark har vores strande, og nordmændene har deres fjelde, har englænderne deres countryside. På sin vis går de mere op i nærheden til naturen, end vi gør her i Skandinavien: De ønsker faktisk at bo i den året rundt. Omkring London blev dette ideal muligt at efterleve for over hundrede år siden, da jernbanerne blev udbygget. I det såkaldte Metroland kunne man bo i et idyllisk rækkehus på landet, samtidig med at man hver dag arbejdede i storbyen.
Trængte kontor-udlejere
Englænderne holder stadig af at bo landligt, men måden, det håndteres på, har ændret sig markant de seneste år. Ifølge analysehuset Cluttons er det nu næsten 20 pct. af kontorfolket i London, der arbejder hjemmefra hele tiden. Yderligere 40 pct. gør det en del af tiden. Dette kan naturligvis ses i kontorerne i London. Set fra udlejernes side bliver noget af slaget afbødet ved, at virksomhederne, som i Danmark, vælger at bruge flere kvadratmeter pr. medarbejder end før. Men immervæk krøb tomgangen i andet kvartal op over 8 pct., og det er over et procentpoint mere end gennemsnittet over fem år.
Også som i Danmark er det, ifølge Cluttons, stadig nemt at tiltrække lejere til de bedste og mest centrale kontorejendomme. Derimod bliver ejendomme, der har ringere beliggenhed eller stand, delvist affolket. Til gengæld er der altså nu mange mennesker på en hverdag ude i Metroland. Og når de nu er så meget hjemme, betyder det også mere for dem, hvad der faktisk sker dér. Det er i den sammenhæng, miljørestriktionerne vækker stærke følelser. Bilen opleves som en nødvendighed, og mange finder det urimeligt, at den skal leve op til standarder, som man sætter for de biler, der kører i denne tætte trafik i storbyens centrum.
Grønt eller ej
Men mere generelt går Metroland-borgerne op i, at de landlige kvaliteter omkring deres boliger bliver bevaret. Der er modstand, hver gang der er planer om at bygge ind i de grønne bælter, som adskiller områderne med bebyggelse. Men det er her, debatten bliver betændt, for der er i den grad brug for at bygge nyt. Det er langt tid siden, at det engelske boligbyggeri har været bare i nærheden af at opfylde behovet. Konsekvensen er, at både ejer- og lejerboliger er blevet dyrere. De reale boligudgifter er steget med 80 pct. over de seneste 20 år, og ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Ipsos har lavet for The Economist, mente kun hver fjerde, at boligerne i deres område var økonomisk tilgængelige (affordable) for dem.
De øvrige tre fjerdedele har jo åbenlyst også fået det til at fungere på en eller anden måde, så udsagnene til meningsmålerne udtrykker nok snarere en frustration end en realitet. Men denne frustration skal altså holdes op mod frustrationen over, at grønne områder bliver bebygget. Begge de to store partier er med på, at noget må gøres. Men i og med, at diskussionen er så følelsesladet, trækker det ud med at finde en løsning. I mellemtiden må ejendomsbranchen vente på sidelinjen.
