Nyt samarbejde skal øge genbrug af byggematerialer

Af:

Genbrug af byggematerialer er ofte dyrt, fordi materialerne er tunge og kræver lagerplads. Merprisen gør bl.a. bæredygtig renovering af kontorlokaler mindre attraktivt. Tre aktører forsøger at løse problemet ved at etablere en ”byttebørs”, hvor man noterer, hvilke materialer der er i udbud, så de kan fragtes direkte fra en bygning til en anden.

Når der udskiftes lejere i kontorlokaler, har den nye lejer som regel ønsker til indretningen, og kan man blive enige om pris og omfang, er det meste som udgangspunkt ofte muligt. Sådan har det været altid. Men fremover bliver det noget mere kompliceret. Det er EU-begrebet taksonomi, der spøger. Taksonomien måler og vejer de normer for bæredygtighed, som investorer og finansielle institutioner pålægger deres kunder og samarbejdspartnere. Da byggeri, herunder også ombygninger af kontorejendomme, medfører en betydelig klimabelastning, er det ikke længere bare det økonomiske regnskab, udlejer må have i tankerne. Det er også det miljømæssige regnskab. 

En vej til besparelser på ressourcefronten er gennem genanvendelse af byggematerialer. Det kræver en infrastruktur, og denne er tre aktører i og omkring ejendomsbranchen nu ved at bygge op i et samarbejde. Det er Nordic Office of Architecture, nedrivningsfirmaet Kingo og kapitalforvalteren Nrep, der samarbejder om projektet. 

Mindre transport- og lagertid
Det grundlæggende problem, de tre partnere prøver at løse, handler om logistik. Som privatforbrugere tager vi det som en selvfølge, at når vi køber en vare i en genbrugsbutik, vil den være betragteligt billigere end en tilsvarende ny vare. Også i de tilfælde, hvor brugskvaliteten er den samme. Når det gælder byggematerialer, kan det være omvendt, fortæller Mads Lund, partner og design director i Nordic Office of Architecture. Det skyldes, at både transport og opbevaring er omkostningstung.

”De tiltag med genbrug, vi har set, går f.eks. ud på at bruge gamle vinduer på en ny måde eller at brække et gulv op og bruge det som bordplade. Den slags indebærer den ulempe, at produkterne bliver alt for dyre til at gøre en forskel. Vi er nødt til at kigge på alle de tunge bygningsdele – vinduer, gulve, glasvægge. Det er man ikke lykkedes med i særligt mange projekter; så vidt vi ved ikke nogen overhovedet, for man kan ikke håndtere tingene. Nu er vi godt i gang med at øve os på flere projekter sammen med Nrep,” siger Mads Lund. 

”Derfor har vi nu igangsat det første forsøgsprojekt, hvor vi bruger bygningerne som ressourcebanker. Det handler om at notere, hvor der er ledige materialer, eller hvor der senere vil komme ledige materialer, så man kan hente dem direkte. På den måde sparer vi både lageret og en tur frem og tilbage med en lastbil,” fortsætter Mads Lund.

Ny opgave for arkitekter
Han understreger, at det ikke er et lukket samarbejde. Tværtimod er alle med tilknytning til byggeri og ejendomme velkommen til at være med. Håbet er, at man på sigt har en fælles byttebørs for byggematerialer, der kan genanvendes.

Næste trin er, at aktørerne vænner sig til at bruge de genbrugte materialer, der bliver til rådighed. Her ser Mads Lund ikke mindst en opgave for ham selv og hans direkte kolleger i arkitektstanden. ”Tidligere, når et lejemål blev fraflyttet, var det arkitektens opgave at forestille sig, hvordan man kunne bygge det om. Det endte ofte med, at man rev alt ned og startede forfra hver gang. For fremtidens arkitekter er den fineste opgave i virkeligheden at gøre så lidt som muligt, i hvert fald når det gælder eksisterende bygninger. Jo mindre vi skal aktivere, jo bedre er det i henseende til økonomi og ressourceforbrug,” siger han og bemærker, at det dybest set handler om at komme tilbage til en gammel tankegang:

Når vores forfædre f.eks. byggede bindingsværkshuse, var det fordi de havde materialerne lige ved hånden. Siden har man vænnet sig til, at man kunne sejle materialer ind fra hele verden. Nu skal man igen tænke over, hvad der er ved hånden, selv om det nu ikke skal hentes i naturen, men i en anden ejendom.

Dokumentation gennem klimafaktura
Når genbrugsmaterialerne er til rådighed, og bygge- og ejendomsvirksomhederne har vænnet sig til at bruge dem, kommer den hårde virkelighed for lejerne. Til den ende supplerer Nordic Office of Architecture supplerer med et tiltag, hvis mål er, at nye lejerne skal kunne præsenteres for en ”Klimafaktura” – eller rettere to klimafakturaer: Én, som viser pris og klimabelastning ved en traditionel istandsættelse, og en som viser pris og klimabelastning ved en istandsættelse, hvor man har anvendt genbrugsmaterialer.

Nogle af lejerne vil stadig foretrække højforkromede løsninger; andre kigger på prisen og konstaterer, at løsningen med de nyeste materialer stadig er den billigste. Men det er ikke givet, at de har et valg, for udlejer skal overholde et løfte til långivere om at nedbringe sin klimabelastning. Uden dette løfte vil lånet være dyrere.

”Det, vi gør med klimafakturaren, skal rykke ved lejerne. Måske vil de sige, at de ikke vil have nogen genbrugsmaterialer. Men så kan udlejer være nødt til at sige, at så må de finde et andet sted at leje sig ind. Og her er Nrep et godt eksempel. Hos dem bliver genbrug prioriteret højt, og derfor bliver det på sigt ikke muligt for lejerne at få, hvad som helst. Det er kun et spørgsmål om tid, før alle skal finde ud af at håndtere disse nye krav,” siger Mads Lund.

Blandt de muligheder, som lejerne har, er også at bevare og opgradere det, de flytter ind i, som det er, tilføjer han. Måske kunne gulvet være pænere, men det kan sagtens holde 20 år mere, hvis det får den rette behandling. Eller måske er det, når man ser klimaregningen, alligevel heller ikke så vigtigt, at mødelokalerne bliver bygget om til den størrelse, der er optimal for lejeren.

Tidligere, når et lejemål blev fraflyttet, var det arkitektens opgave at forestille sig, hvordan man kunne bygge det om. Det endte ofte med, at man rev alt ned og startede forfra hver gang. For fremtidens arkitekter er den fineste opgave i virkeligheden at gøre så lidt som muligt, i hvert fald når det gælder eksisterende bygninger. Jo mindre vi skal aktivere, jo bedre er det i henseende til økonomi og ressourceforbrug

Mest læste på BusinessReview.dk

2N Pharma gruppebillede redigeret
”Hvis vi har ret, vil det forandre verden”
1 Thorbjørn og Slaven
Et nyt liv efter fedmeoperation og plastikkirurgi
SKO_billede
Change of Control-klausulers betydning i ejendomstransaktioner
ejd 130624
Ejendomme Epaper
Mette Abildgaard--
Kvindelig intuition kan aflæses på bundlinjen

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
Foto: rupixen-Q59HmzK38eQ-unsplash Opdatering på EU-Kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist Europa-Kommissionen præsenterede...
Couch_1
Gør tidsregistrering til et ledelsesværktøj
Tidsregistrering bliver en del af arbejdsdagen hos danske virksomheder, når den nye EU-lov træder i kraft den 1. juli 2024. TimeLog,...
PFJ_FINAL-4
Tidsregistrering skaber værdi for virksomhederne
Den 1. juli 2024 bliver tidsregistrering en del af arbejdsdagen hos danske virksomheder, når den nye EU-lov træder i kraft. Projectum, der...