Skjern Innovest, et fyrtårn indenfor bæredygtigt byggeri og et samlingssted for vækst, udvikling og innovation.
Nu skruer EU for alvor miljøbissen på
Ekspert i EU’s taksonomi Alexander Kaae Petersson fra den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco.

Den 21. april offentliggjorde EU-Kommissionen forslaget til et nyt direktiv, der efter den politiske vedtagelse kan få endog meget store konsekvenser for byggebranchen. Kort fortalt betyder det, at der skrues voldsomt op for krav til bæredygtighed og klimasikring. Både i forhold til nybyggeri og i forhold til den eksisterende bygningsmasse.

Indtil videre er nok det en af de bedst bevarede politiske hemmeligheder i EU systemet, og samtidig er det et af de mest omfattende initiativer nogensinde i klimaets og bæredygtighedens navn. Første del af EU’s nye klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer samt aktiviteter har nemlig fokus på klima og CO2 reduktion, og denne nye såkaldte taksonomi vil få store konsekvenser for såvel nybyggeri som ejendomsinvesteringer.

I første omgang er rapportering frivillig, men fra 1. januar 2022, er det et lovkrav for blandt andre finansielle markedsaktører og store virksomheder at redegøre for deres investeringers indvirkning på miljøet. Det, som institutionelle investorer i form af eksempelvis pensionskasserne, der er flittige investorer i byggesektoren, skal gøre sig klart er imidlertid, at regelsættet i princippet ér trådt i kraft.

Betydning for hele byggeriet
”Det betyder, at når rapporteringspligten indtræder ved årsskiftet, er det aktiviteterne i 2021, der skal gøres rede for, og det er næppe alle, der er klar over det”, siger ekspert i EU’s taksonomi Alexander Kaae Petersson fra den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco. Han føjer til, at det i virkeligheden er et nyt EU direktiv, der vil få vidtrækkende konsekvenser i alle brancher og dermed også for værdikæden i hele byggebranchen.

Initiativet er et led i EU’s handlingsplan for en mere grøn og ren økonomi, der skal leve op til Parisaftalen og FN’s verdensmål. Det nye klassifikationssystem skal således være med til at sikre en ensartet identifikation af grønne og miljømæssigt bæredygtige investeringer overalt i Europa og klassificerer en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig ud fra en række kriterier, der har indflydelse på seks miljømål.

Slut med greenwashing
”Det bidrager til at definere, om en investering er grøn eller ej. Dermed er det slut med greenwashing, for nu har vi en ramme, som ud fra grænseværdier og benchmarks definerer, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt, og hvad der ikke er det. Dermed sættes standarden for en harmoniseret og ensartet måling af bæredygtige økonomiske aktiviteter og investeringer på tværs af virksomheder i EU”, forklarer Alexander Kaae Petersson.

Formålet er at fremme et bæredygtigt, finansielt system ved at sikre, at bæredygtighed og klimarisici bliver en del af beslutningsgrundlaget for investeringer. Det betyder, at finansielle institutioner i højere grad skal integrere bæredygtighedsaspekter i deres strategier, i deres risikohåndtering samt i deres afrapportering.

Visionen for Innovest var at skabe et møde- sted for både det etablerede erhvervsliv og iværksættere, som begge kan inspireres til at skabe vækst og almindelig forretningsudvikling. Her skabes en videnbank, hvor viden og nytænkning bliver tilgængelig, ligesom byggeriet skal gennemsyres af produkt- innovation, teknologi, og metodeudvikling. Derfor er Innovest også centrum for en række erhvervsmæssige uddannelser i området.

Både pisk og gulerod
”Det stiller ikke blot krav til investorerne, men også til de virksomheder, der i deres forretning har mulighed for direkte at ændre praksis og positivt bidrage til, at grænseværdierne bliver opnået. Det bliver en økonomisk fordel og ikke kun et krav at tydeliggøre, hvordan man bidrager til at nedbringe CO2 udledninger og sikrer, at virksomhedens aktiviteter er tilpassede fremtidens klima,” uddyber Alexander Kaae Petersson.

Han forklarer videre, at der i virkeligheden er tale om en blanding mellem pisk og gulerod. På den ene side møder virksomhederne nye krav om rapportering, men på den anden side vil der formentlig kunne opnås bedre finansieringsmuligheder for nybyggeri, hvis man lever op til det nye klassifikationssystem, lige som man kan forestille sig attraktive forsikringsordninger for de ejendomsbesiddere, der har sørget for at klimasikre deres ejendomme.

Er reelt et nyt direktiv
Som eksempel på taksonomiens rammer for, hvornår noget er bæredygtigt og grønt, peger Alexander Kaae Petersson på ejendomsinvesteringer. Her opstiller taksonomien grænseværdier for, hvornår en energirenovering af en bygning kan have en positiv indflydelse på klimaforebyggelse, eller hvordan man kan tydeliggøre og sikre, at en nybygget bygning er klimatilpasset.

Klassifikationssystemet, der altså reelt er et nyt EU direktiv, foreskriver nemlig, at ejendomsbesiddere skal sørge for at identificere mulige klimatrusler i form af f.eks. stormskade eller oversvømmelse og sikre mod disse. Da klassifikationssystemet også kommer til at omfatte regler for energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse, er fokus altså ikke blot på nybyggeri.

Bøder er måske på vej
Ifølge Alexander Kaae Petersson vil grænseværdierne i klassifikationssystemet blive taget op til revision hvert tredje år, hvilket giver mulighed for løbende at stramme kravene, og ifølge Susanne Stormer, der er partner i revisions- og rådgivningshuset PwC, kan det endda komme på tale at uddele bøder til de virksomheder, der ikke lever op til kravene. Ganske som det er tilfældet med den persondataforordning (GDPR), der trådte i kraft i 2018.

Ifølge Susanne Stormer kan hverdagen for en virksomhed blive ganske svær, selv hvis der ikke uddeles bøder. Hvis man som virksomhed, f.eks. i byggebranchen ansøger om et lån i en bank, kan man i fremtiden meget vel risikere at få nej – ikke kun af økonomiske grunde, men også hvis virksomheden ikke lever op til klassifikationskravet. For hvis banken i den situation yder et lån, vil det smitte negativt af på vurderingen af denne.

Juridisk ledelsesansvar
Det nye klassifikationssystem blev offentliggjort i form af et EU direktiv den 21. april og er kun en del af en række andre initiativer, der skal bidrage til realiseringen af EU’s ambitioner for et mere bæredygtigt Europa. Det skal nu behandles i Europa-Parlamentet og Europarådet forud for en endelig vedtagelse Direktivet kommer til at omfatte omkring 50.000 virksomheder og skal erstatte et eksisterende direktiv, der ligger til grund for årsregnskabslovens bestemmelser om redegørelse for samfundsansvar. Det lægger op til en større grad af harmonisering og integrering med det finansielle regnskab, og det præciseres, at ledelsen og bestyrelsen har et juridisk ansvar for indholdet.

PODCAST

MEST LÆSTE

FAKTA OM EU’S TAKSONOMI

En økonomisk aktivitet skal opfylde tre kriterier for at blive klassificeret som bæredygtig og grøn:

Den skal væsentligt bidrage til mindst et af seks miljømål.

Den skal ikke gøre unødig skade på de fem øvrige miljømål.

Aktiviteten skal ske i overensstemmelse med minimumsgarantierne, som omfatter OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, de otte konventioner nævnt i Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring samt International Bill of Human Rights.

De seks miljømål, hvor den økonomiske aktivitet væsentligt skal bidrage til mindst ét, er:

Forebyggelse eller modvirkning af klimaforandringer: Reduktion af CO2 og energi, rent spildevand etc.

Klimatilpasning: Screening og håndtering af klimaforandringernes påvirkning på ens portefølje eller bygning, f.eks. gennem tilpasningsløsninger.

Bæredygtigt brug og beskyttelse af vand- og havressourcer.

Omstillingen til en cirkulær økonomi.

Forebygge og bekæmpe forurening.

Beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer.

I første omgang bliver punkt 1 og 2 indfaset med virkning fra januar 2022.

Sådan kommer du i gang med dine ejendomme:

Energiscreening af din ejendomsportefølje: Gennemgang af dine ejendomme af et bæredygtighedsteam, hvor den korteste vej til en grøn portefølje kortlægges.

Klargøring af datafangst: Behovsanalyse af datafangst ift. Rapporteringskrav.

Nybyggeri og store renoveringer: Brug af bæredygtighedscertificeringer som DGNB, der holdes op imod EU’s retningslinjer, så du kan være sikker på, at dit nye byggeri, er grønt.

(Kilde: Sweco)