I sidste uge stemte et bredt flertal i Folketinget ja til en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven – en sammenskrivning, der har været på trapperne siden 2014. Nu skal der fokus på implementering, for branchen skal allerede være klar til sommer.
Ejendomsbranchen har vidst, at den ville komme i mange år: Sammenskrivningen af boligreguleringsloven og lejeloven. Den 1. marts blev det så til virkelighed, da et bredt flertal stemte sammenskrivningen igennem:
”Selvom reglerne nu er samlet i én lov, er de ikke blevet mindre komplicerede. Samtidig venter der en stor opgave for alle i at implementere den nye lov. Det er jo alt fra typeformularen til opsætningen i IT-systemer, der skal ændres. Det kommer til at kræve mange ressourcer i hele branchen,” siger juridisk direktør hos EjendomDanmark, Lena Hartmann.
Den nye lejelov træder nemlig allerede i kraft d. 1. juli 2022, hvilket blot giver få måneder til at gennemføre implementeringen.
”Det skaber naturligt nok en vis usikkerhed. Under to timer efter sammenskrivningen var stemt igennem, holdt vi hos EjendomDanmark det første informationsmøde om det. Knap 200 var med enten fysisk eller digitalt, og det viser, hvor stor en opgave vi står overfor,” siger Lena Hartmann.
Vigtigt at ny lov opretholder balancen
Det har været en væsentlig del af sammenskrivningen, at balancen mellem lejer og udlejer skulle bevares. Det er den da i det store hele også blevet, mener EjendomDanmark, som løbende bidraget til det lovforberedende arbejde for at sikre, at detaljerne kom ordentligt på plads.
”På flere områder har man heldigvis lyttet, og på den måde har vi undgået en række skæve forslag og uklarheder, der ellers havde sneget sig ind. Det var en bunden opgave at gennemføre sammenskrivningen, så det har blandt andet handlet om at få den landet, uden der kom nye tiltag ind skjult under en ellers neutral sammenskrivning,” siger Lena Hartmann.
3 typiske spørgsmål om den nye lejelov
Kan du pege på et par af de største udfordringer, der følger med den nye lov?
Én af de største udfordringer i den kommende tid bliver nok, at stort set alle regler har fået nye paragrafhenvisninger. Det bliver lidt som at lære et nyt sprog og kommer til at kræve mange ressourcer, før alle aktører er i mål med implementeringen. En anden udfordring bliver at stille skarp på de konkrete ændringer, der er kommet. Udgangspunktet har jo været en ren sammenskrivning uden ændring af nuværende retsstilling – men sproglige tilpasninger, nye definitioner og enkelte målrettede lovændringer betyder, at retsstillingen alligevel er ændret. Og det kan – især i begyndelsen – være svært at identificere de relevante ændringer, da de jo ligger skjult i en ny lov, som vi endnu ikke er fuldstændigt familiære med.
Kan du pege på nogle af forbedringerne, der følger med den nye lov?
Det er positivt, at der på nogle punkter er fjernet unødvendige administrative byrder. For eksempel er der kommet en forenkling af reglerne om varsling af forbedringsforhøjelse i omkostningsbestemte ejendomme. Det var nok aldrig tilsigtet, at de skulle følge varslingsproceduren for omkostningsbestemte lejeforhøjelser, og det er nu blevet rettet. Det betyder, at varsling af forbedringsforhøjelser fremover sker efter de samme regler uanset lejefastsættelsesprincip.
Den nye lov indeholder en ny definition af både vedligeholdelse og forbedringer; kan du sige lidt om, hvad det kommer til at betyde?
Hensigten fra lovgiverens side har været, at definitionerne skulle gøre retstilstanden mere klar, mens der ikke skulle ændres på gældende praksis. Definitionerne holder sig også tæt på de hidtil igennem retspraksis skabte præciseringer, så der er ikke tale om banebrydende nyskabelser eller forandringer. Definitionerne er dog samtidigt forholdsvis overordnede, og at der nu er tilføjet deciderede definitioner i loven, åbner i sagens natur op for nyfortolkning. Vi forventer derfor et øget antal tvister på området, indtil domstolene har vurderet om de nyskabte definitioner medfører ændringer i gældende praksis eller ej.
