Middelfart Kommune kunne som den første kommune i Danmark indvie landets første Platincertificerede rådhus opført efter DGNB standarden. Siden har man trukket stikket til DGNB konceptet, fordi man mener certificeringen er for dyr at administrere. (Foto: Middelfart Kommune)
Markedet for certificeringsordninger er uoverskueligt
Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, er af den opfattelse, at hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kræver det standardisering med henblik på at gøre certificeringsbilledet overskueligt. (Foto: Dansk Erhverv)

Ikke mindre end 5 forskellige certificeringsordninger har hver deres bud på, hvornår et byggeri kan kaldes for bæredygtigt. Det forplumrer vandene, og flere i branchen efterlyser højere grad af ensartethed, standardisering samt ikke mindst gennemskuelighed.

At opføre et bæredygtigt byggeri er lidt som at sælge elastik i metermål. Det kræver høj grad af tillid til, at man som bygherre får det produkt, man har bestilt. Okay, det er måske en lidt bastant udtalelse, men ikke desto mindre er det et faktum, at det kan være endog ganske svært at gennemskue de forskellige ordninger, der er på markedet og efter hvilke, man bedst muligt certificerer et byggeri.

Udfordringen er nemlig, at der er mulighed for at vælge mellem ikke mindre end 5 forskellige ordninger, som hver især kommer med deres bud på en certificeringsstandard. Det er den engelske BREEAM, den amerikanske LEED, den franske HQE, den tyske DGNB, samt det nordiske miljømærke Svanemærket. De byder på hver deres definition, hvilket i høj grad kan være med til at forplumre vandene.

Trak stikket til DGNB
Desuden er der spørgsmålet om, hvad det egentlig koster at få et byggeri certificeret. Middelfart Kommune, der i 2017 som den første i Danmark indviede landets første Platincertificerede rådhus opført efter DGNB standarden, har nemlig siden trukket stikket. Endda selv om rådhuset i 2018 også blev den første bygning herhjemme, der kan smykke sig med arkitekturcertificeringen DGNB Diamant.

Administrationen af DGNB certificeringerne er imidlertid så dyr, at kommunen nu har valgt at prøve kræfter med den frivillige bæredygtighedsklasse. Blandt andet fordi meget tyder på, at den på sigt bliver skrevet ind i Bygningsreglementet og dermed bliver obligatorisk. Det er i hvert fald ånden i ordningen, som den er lanceret af boligminister Kaare Dybvad Bek. Men indtil videre er vandene stadig forplumrede.

Standardisering nødvendig
”Alle certficeringsordninger har forskellige specifikationer for, hvilke krav, man skal overholde for at kunne kalde et byggeri bæredygtigt. Mens det i forhold til BREEAM og Svanemærket handler om enten at have opnået eller ikke at have opnået en certificering, byder eksempelvis LEED og DGNB på forskellige varianter af certificering såsom platin, guld, sølv eller bronze. Det er ikke med til at gøre certificeringsbilledet overskueligt”

Det siger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv. Det er ikke fordi, han har noget imod de mange forskellige ordninger. Han er blot af den opfattelse, at hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kræver det standardisering. Han er godt klar over, at det formentlig er lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre er det en nødvendighed. Ikke blot i forhold til det at certificere et samlet byggeri, men også i forhold til det materialepas, som mange i byggebranchen efterlyser.

Ærgrelse over faneflugten
Til onlinemediet Byrummonitor har Søren Yding, der er ingeniør i Middelfarts Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, da også efterlyst, at man i fremtiden kan nøjes med ét system, så arbejdsgangene bliver mere enkle, og man får et mere ensartet bæredygtighedssprog. Faneflugten fra DGNB systemet blev imidlertid ikke vel modtaget af Mette Qvist, der er direktør for Green Building Council Denmark, som administrerer ordningen. Til samme medie har hun i et debatindlæg givet udtryk for at ”Vi kan godt ærgre os over, at hvor flere og flere kommuner vælger at stille konkrete og ambitiøse krav om bæredygtigheds- eller miljøcertificering af deres bygningsporteføljer, ser det altså nu ud til, at Middelfart Kommune i stedet går efter den laveste fællesnævner og stiller sig tilfreds med forsigtige hensigtserklæringer”.

Konkrete krav til CO2 udslip
Det skal nævnes, at debatindlægget blev skrevet før Kaare Dybvad Bek strammede op på den frivillige bæredygtighedsklasse og tidligere på foråret lancerede regeringens strategi for bæredygtigt byggeri. Især er der strammet op således, at forligsparterne bag aftalen er enige om, at der allerede fra 2023 skal indføres CO2 krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter, og at der fra 2025 skal stilles CO2 krav til nybyggeri generelt.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at der som en del af strategien indfases krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering (LCA), der beregner byggeriets CO2 udledninger. Kravet indføres i bygningsreglementet efter en 2-årig forsøgsperiode på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav.

Konkurrence fra Svanemærket
Opstramningen i forhold til det oprindelige udspil til en frivillig bæredygtighedsklasse har givet positiv genlyd i byggebranchen – også hos Green Building Council Denmark – hvor man i efteråret endvidere opdaterede kriterierne for en certificering. Det er derfor nu muligt at tildele bonuspoint, som på mere individuel basis vil honorere innovation og nye bæredygtighedstiltag i de forskellige byggeprojekter.

DGNB ordningen er langt den mest udbredte certificeringsordning i Danmark, men den har efterhånden fået skarp konkurrence fra Svanemærket, der især er blevet et hit i forbindelse med boligbyggeri opført af pensionskasserne. Hos Miljømærkning Danmark har man dog noteret sig, at Svanemærket nu også så småt er på vej ind på DGNB ordningens domæne, nemlig institutions- og erhvervsmarkedet.

PODCAST

MEST LÆSTE